Tre Distriktsledere med høj faglighed og synlig ledelsesstil til Ejendomsdrift i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

I forbindelse med omorganisering og sammenlægning af Rengøring og Ejendomsservice i en samlet enhed, søger vi i Assens Kommune tre distriktsledere til området Ejendomsdrift under Trafik, Byg & Ejendomme – to distriktsledere med fokus på teknisk service og én distriktsleder med fokus på rengøring.

Om jobbet


Du bliver distriktsleder for 25-30 medarbejdere med ansvar i bygninger spredt geografisk over hele kommunen.

Området er delt op i to distrikter med hver to distriktsledere – en med ansvar for teknisk service og en med ansvar for rengøringen.

Du vil referere til lederen af Ejendomsservice og kan se frem til en alsidig hverdag, hvor du via din faglighed, personlighed og kommunikative evner bidrager til en fortsat udvikling af distriktet og et godt samarbejde med samarbejdspartnere i hele kommunen. Du får en hverdag, som du i høj grad selv kan præge.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver er bl.a. at:

  • Lede og motivere medarbejdere i dit distrikt
  • Sikre at vores brugere oplever en høj servicegrad
  • Sikre høj grad af samarbejde i distriktet og på hele ejendomsområdet
  • Kommunikere med decentrale ledere og håndværkere
  • Være ansvarlig for budget samt områdets daglige drift, udvikling, og ressourceudnyttelse
  • Agere sparringspartner for lederen af Ejendomsservice og dine medarbejdere
  • Sikre fortsat udvikling af det faglige niveau i afdelingen.

Du får en væsentlig rolle omkring opbygningen af en ny organisation, hvor dialogen med medarbejdere og brugere af vores bygningsmasse er i højsædet.

Du skal ligeledes tilsikre, at den kommunikation og indsats, som foretages af distriktet, er med sigte på god og kompetent service.

Hvem er du


Vi forventer, at du:

  • Er uddannet ejendomsservicetekniker, inden for ledelse eller tilsvarende
  • Har erfaring med ledelse af rengøring eller teknisk service
  • Evner både at være ”fagligt fyrtårn” og være en synlig og motiverende leder, som er tæt på dine medarbejdere
  • Er i stand til at træffe hurtige beslutninger i en omskiftelig hverdag
  • Evner at lede fagligt kompetente medarbejdere
  • Kan skabe grobund for samarbejde og teamånd på tværs af medarbejdergrupper, distriktet og afdelingen
  • Er skarp i både mundtlig og skriftlig formidling og har evne til at gøre komplicerede emner forståelige
  • Formår at samarbejde med alle, herunder også evner til at navigere i en politisk styret organisation.

Som person er du:

  • Troværdig og har naturlig personlig autoritet og gennemslagskraft
  • Respektfuld over for dine medmennesker
  • Målorienteret samtidig med, at du også har fokus på vejen dertil
  • Robust, god til at bevare overblikket og være på, når det gælder - også i perioder med højt aktivitetsniveau
  • Udadvendt og god til at kommunikere og samarbejde med alle
  • Motiverende, inspirerende og i besiddelse af et godt humør og et positivt menneskesyn
  • Udviklingsorienteret og en god sparringspartner for dine medarbejdere og nærmeste leder.

Vi tilbyder


Hos os får du:

  • Et udfordrende og varierende job, hvor to dage ikke er ens
  • Afvekslende arbejdsopgaver og stor indflydelse på din hverdag
  • Firmabil til rådighed i arbejdstiden.

Desuden bliver du en del af et stærkt team med et godt arbejdsmiljø og en handlings- og løsningsorienteret kultur, hvor du sammen med erfarne kollegaer løfter i flok, og hvor fokus altid er på kvalitet og tilfredse borgere i Assens Kommune.

Du får indflydelse og mulighed for at anvende din faglige og ledelsesmæssige kunnen.

Hertil får du en attraktiv lønpakke, der matcher dine kvalifikationer, sundhedsordning samt flekstid, så arbejde og privatliv kan hænge sammen.

Hvem er vi


Ejendomsdrift passer en bygningsmasse på 180.000 m2. på ca.150 bygninger.

Rengøring og Ejendomsservice er i dag to afdelinger med hver deres ledelse. Ejendomsservice består i dag af 37 medarbejdere og rengøringen af 62 medarbejdere. Pr. 1. april 2022 samles begge afdelinger i en ny fælles enhed, Ejendomsdrift.

Den ny fælles ejendomsdrift deles op i to distrikter med to distriktsledere i hver – en med ansvar for rengøring og en med ansvar for teknisk service. Begge distriksledere har et fælles ansvar for, at man i dagligdagen har et fælles løsningsorienteret fokus og et højt serviceniveau.

Der er altså her tale om en ny organisation, hvor der fra start er stor mulighed for at præge sin egen og distriktets dagligdag.

Løn og ansættelsesvilkår


Stillingerne ønskes besat med tiltrædelse senest den 1. april 2022 og er på fuldtid. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelse.

Assens Kommune kræver gyldigt coronapas af alle ansatte i arbejdstiden, så længe Covid-19 klassificeres som en samfundskritisk sygdom.

Næste step


Ansøgninger og CV behandles løbende, og du opfordres derfor til at ansøge hurtigst muligt.

Ansøgningsfristen udløber den 16. januar 2022. Skriv gerne i ansøgningen, hvilken stilling du ønsker.

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte leder af Ejendomsservice, Kim Sørensen, på mobil: 23 36 46 96 eller e-mail: [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 11.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Fyn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Fyn over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
26. december 2024 54
25. december 2024 53
24. december 2024 55
23. december 2024 53
22. december 2024 56
21. december 2024 56
20. december 2024 54
19. december 2024 55
18. december 2024 53
17. december 2024 57
16. december 2024 61
15. december 2024 61
14. december 2024 63
13. december 2024 65
12. december 2024 69
11. december 2024 64
10. december 2024 71
9. december 2024 60
8. december 2024 62
7. december 2024 61
6. december 2024 60
5. december 2024 60
4. december 2024 59
3. december 2024 57
2. december 2024 55
1. december 2024 53
30. november 2024 52
29. november 2024 51
28. november 2024 49
27. november 2024 49
26. november 2024 53