Afdelingssygeplejerske til kirurgisk søjle Herlev akutmodtagelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hellerup

Hvor ofte får du muligheden for at være med til at flytte ind i et nyt hospital? Er du en dygtig leder, som kan skabe gode rammer for dine medarbejdere- og drømmer du om at indgå i en stærk ledelsesgruppe, hvor du kan udvikle dine ledelsesmæssige kompetencer - så er det dig, vi søger.

Akutmodtagelsen på Herlev Hospital er opdelt i to søjler; en medicinsk søjle og en kirurgisk søjle. Den medicinske søjle modtager almen medicinske, kardiologiske og neurologiske patientforløb. Den kirurgiske søjle modtager mavetarmkirurgiske, ortopædkirurgiske og urologiske patientforløb. I hver søjle er der ansat to afdelingssygeplejersker, som i fællesskab løfter ledelsesopgaven. Vi har netop ansat en ny erfaren afdelingssygeplejerske og du vil sammen med hende skulle sætte retningen for de ansatte i den kirurgiske søjle.

Hvem er du?

Du er en dygtig leder, som brænder for at skabe de bedste rammer for dine medarbejdere. Som afdelingssygeplejerske hos os skal du forvente at have en bred kreds af samarbejdspartnere og en stor daglig kontaktflade. I Akutmodtagelsen går vi gerne forrest, når det handler om udvikling og forbedring af patientforløb, og du skal kunne trives i en hverdag, hvor forandringer og nye tiltag ikke er usædvanligt, men noget, der driver og udvikler os.

  • Du tager lederskab samt inspirerer og motiverer dine medarbejdere til at yde sygepleje af høj faglig kvalitet til glæde for vores patienter.
  • Du er energisk, handlekraftig, ide- og initiativrig.
  • Du er anerkendende og nærværende i din ledelsesstil.
  • Du kan ”oversætte” forandringer for medarbejderne, og du formår at sætte rammen for en god, åben og udviklende dialog i dit team.
  • Du kan ikke lade være med at udvikle dit ledelsesrum.

Hvem er vi

Akutmodtagelsen er en afdeling i løbende udvikling. Vi står foran indflytning til det nybyggede Akuthus, hvor diagnostik er i front for de bedste patientforløb og nye fysiske rammer skal sikre et udviklende og dynamisk arbejdsmiljø for vores medarbejdere. Vi tager vores nye rammer i brug d. 20. juni 2021. Gode og sammenhængende patientforløb er vores kerneopgave, og vi har et fast og vedholdende fokus på, at vores patienter skal føle sig godt behandlet og inddraget. I samarbejde med vores kliniske sygeplejespecialister og sygeplejersker med udviklingsopgaver har du muligheden for at påvirke udviklingen af akutsygeplejen.

Hvad tilbyder vi

Som afdelingssygeplejerske bliver du en del af afdelingens leder- og stabsgruppe, og dit ledelsesmæssige fokus bliver på personaleledelse, den faglige udvikling af personalet samt de driftsmæssige opgaver. Den strategiske udvikling varetages i samarbejde med den øvrige leder- og stabsgruppe. Vi tilbyder:

  • Faglig sparring i en velfungerende ledergruppe.
  • Løbende en til en sparring med den ledende områdesygeplejerske for den kirurgiske søjle.
  • Udvikling af dine ledelsesmæssige kompetencer og mulighed for en lederuddannelse på sigt.
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads, med plads til at udvikle de bedste rammer for de akutte patientforløb.
  • En arbejdsplads som har arbejdsmiljø højt på dagsordenen.

Du vil i tæt samarbejde med søjlens anden afdelingssygeplejerske få:

  • Ansvaret for en kirurgisk søjle med høj aktivitet og et højt ambitionsniveau.
  • Ledelsen af en engageret og kompetent gruppe sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.
  • Faglig ledelse i tæt samarbejde med bl.a. mentor, sygeplejerske med udviklingsopgaver samt klinisk sygeplejespecialister.

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er 37 timer ugentligt. Tiltrædelse 1. August 2021 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ledende personale på sundhedskartellets område, DSR.

Ansøgningsprocedure:

Hvis dette har vakt din interesse, og du ønsker mere viden om afdelingen og os, er du velkommen til at kontakte ledende områdesygeplejerske Jessie Hansen 3868 9963.

Læs mere om afdelingen på afdelingens hjemmeside www.herlevhospital.dk

Ansøgningsfristen er torsdag d. 20.5.2021 kl. 08.00. Vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 26.05-2021 Indkaldelse til samtalen vil foregå elektronisk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Hellerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Hellerup
  • Torsdag den 20. maj 2021

Lignende jobs

  • Indskolingsleder, som brænder for det gode børneli...

    Fri kontakt
    Har du ambitioner om at være med til at skabe rammer for, at alle elever får de bedst mulige forudsætninger for at blive så gode, de kan? Har du fokus på elevernes trivsel, udvikling og læring? Er du optaget af at skabe sammenhæng mellem undervisning og fritid, så der skabes helhed i børnenes dag?
    • Afdelingsleder
    • Greve
    Få mere info
  • Viceskoleleder

    Fri kontakt
    Viceskoleleder til Holmeagerskolen i Greve. Vil du være med til at lede en skole med stærke værdier? Fællesskaber, nysgerrighed og livsduelighed – det er de tre grundlæggende værdier på Holmeagerskolen i Greve. Hvis de værdier fænger, så læs videre! Holmeagerskolen er en 3-sporet skole med ca. 80 ansatte.
    • Afdelingsleder
    • Greve
    Få mere info
  • Souschef, fuldtid til a la carte Restaurant Mør, S...

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs i køkkenet, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Souschef til a la carte Restaurant Mør på Scandic Kødbyen. Vi ved, at du ta’r ansvar på din vagt, har overblik over dit køkken og er god til at kommunikere, lede og dele din viden.
    • Afdelingsleder
    • København
    Få mere info
  • Afdelingsleder til Bøgegruppen

    Fri kontakt
    Afdelingsleder til Møllehøj Plejecenter. Er du en engageret og visionær leder med hjertet på rette sted? Brænder du for at skabe en tryg og udviklende hverdag for både beboere og medarbejdere? Så er det måske dig, vi søger som vores nye afdelingsleder på Møllehøj Plejecenter. Om os.
    • Afdelingsleder
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Hellerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Hellerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Hellerup over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 2
14. december 2024 2