Centerchef til Center for By, Kultur og Erhverv

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

Herlev Kommune er i vækst. Etablering af letbanen, udbygning af Herlev Bymidte, et nyt multihus med plejeboliger, sundhedsfaglige funktioner og kontor, modernisering af idrætsområdet omkring Herlev Hallerne samt nyt rådhus i Hjortespring er blot nogle af de projekter, som kommer til at ændre byen.

Kommunalbestyrelsen har sat en klar retning for kommunens udvikling blandt andet gennem vores Planstrategi 2019 ”Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by”. Det er chefgruppens (direktører og centerchefer) opgave at understøtte kommunalbestyrelsens arbejde og realisere de politiske beslutninger. Det ansvar står chefgruppen sammen om med en klar fælles indstilling til, at vi kan lykkes, når vi arbejder tæt sammen, og det gør vi.

Herlev Kommune har en stærk og ambitiøs kommunalbestyrelse og borgmester, der sætter en klar retning for kommunen som et attraktivt fællesskab at bo, arbejde og drive virksomhed i.

Vi søger en dygtig centerchef til Center for By, Kultur og Erhverv, som sammen med centerets ledere og medarbejdere kan understøtte en bæredygtig udvikling af byen, samt sikre gode rammer for oplevelser og muligheder for Herlevs borgere, foreninger og virksomheder.

Som chef i Center for By, Kultur og Erhverv spænder dit ansvarsområde bredt. Centeret varetager
opgaver inden for områderne kultur og fritid, byplan samt erhverv på tværs af hele den kommunale organisation.

Stærkt kultur- og fritidsliv
Kultur- og fritidsområdet står centralt i Herlev Kommune. Forventningerne til området er
høje, og der er derfor behov for løbende at tilpasse og udvikle området i tæt samspil med engagerede borgere og foreninger.

Idrætslivet i Herlev prioriteres højt. Vi har en høj organisationsgrad indenfor idrætten og en af landets største idrætsforeninger. På kulturområdet har Herlev et attraktivt bibliotek med aktive litteratur- og læringsfællesskaber og stort fokus på digital formidling. Vores kunst- og kulturcenter Gammelgaard tiltrækker mange interessante udstillinger og arrangementer. Billedskolen og Musikskolen er også centrale kulturinstitutioner med høj faglighed og stor tilslutning.

Tydelige rammer for udvikling af Herlev
Planområdet står centralt i udviklingen af Herlev Kommune og vil være meddefinerende for udviklingen af Herlev Kommune i de kommende mange år. Kommunalbestyrelsen har netop vedtaget rammerne for Kommuneplan 2022-2034, på baggrund af Planstrategi 2019, der sætter en ambition om en bæredygtig udvikling af Herlev.

Gode vilkår for erhvervslivet
På erhvervsområdet har kommunen et tæt og godt samarbejde med et mangfoldigt erhvervsliv. Målet er at sikre optimale vilkår for erhvervslivet, samt at erhvervslivet er en aktiv medspiller for udviklingen af kommunen. Herlev er indtrådt i DK2020 og har nedsat et § 17 stk. 4 udvalg om grøn strategi og omstilling. Begge indsatser er forankret som en del af erhvervsindsatsen og en betydelig del af vores bæredygtighedsambitioner.

Om Center for By, Kultur og Erhverv
I Center for By, Kultur og Erhverv er der i alt ca. 125 ansatte, hvoraf de 14 er ansat på rådhuset og
arbejder med udviklingsprojekter samt plan-, myndigheds og driftsopgaver. De øvrige ansatte arbejder på idrætsfaciliteter og kulturinstitutioner. Organisationsdiagram kan læses her.

Centret er drevet af dygtige medarbejdere med stor faglig viden og indsigt i deres respektive områder. Samlet har Center for By, Kultur og Erhverv i 2021 et nettobudget på ca. 64 mio. kr.

Om dig
Du trives i et miljø med højt tempo og plads til nye ideer. Du er rygraden i centeret og din
ledelsesstil er tillidsskabende, motiverende og resultatorienteret. Du er en leder, som kan
skabe fællesskab og danne relationer på tværs af organisationen og til de eksterne
samarbejdspartnere.

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:
  • Du har relevant uddannelse
  • Du har stærke ledelsesmæssige kompetencer, har erfaring med ledelse af ledere
    og kan lede både opad og nedad
  • Du har erfaring med at agere i en politisk styret organisation, og du sikrer, at de
    politiske beslutninger realiseres
  • Du har fagligt indblik i de områder, som du får ansvaret for
  • Du har økonomifaglig viden og indsigt
  • Du er en stærk kommunikator, der evner at kommunikere tydeligt og klart med
    både borgere, politikere, medarbejdere og andre samarbejdspartnere


Centerchefens primære opgaver:
  • Ansvar for stabens samlede økonomi
  • Varetage betjeningen af Kultur- og Fritidsudvalget i samarbejde med direktøren
  • Bidrage til at understøtte, omsætte, formidle og realisere politiske prioriteringer
  • Udvikle centrets ansvarsområder, samtidig med at der er fokus på sikker drift
  • Sætte mål og retning for hele centeret og følge op
  • Bidrage til at sikre et solidt og stærkt tværfagligt og helhedsorienteret perspektiv i
    organisationen og på opgaveløsningen

  • Sikre samarbejde med samarbejdspartnere både i og udenfor kommunen
  • Sikre et godt arbejdsmiljø med trivsel og en uhøjtidelig omgangstone
  • Sikre at forvaltningen af det folkeoplysende område sker i henhold til gældende lovgivning og kommunens retningslinjer


Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og ansættelse sker indenfor rammerne af Aftale om aflønning af
chefer.
Stillingen er til besættelse pr. 1. maj 2021.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 5. marts.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 15. marts med 2. samtalerunde 22. marts. For de kandidater, der går videre til 2. samtale, vil der også være en samtale med borgmesteren den 17. marts.

Få mere at vide
Du kan læse mere om kommunen på herlev.dk, og du er meget velkommen til at kontakte
direktør Charlotte Wieth-Klitgaard på tlf. 3033 9466 eller mail [email protected].


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Herlev
  • Fredag den 05. marts 2021

Lignende jobs

  • Leder til det sociale udføreområde for voksne i Gr...

    Fri kontakt
    Brænder du for at arbejde med udvikling af det sociale udføreområde og vil du være med til at forme fremtidens sociale indsatser for voksne borgere med særlige behov? Har du evnerne til at lede en engageret medarbejdergruppe, dygtige afdelingsledere og sikre både faglig kvalitet og økonomisk ansvarlighed?
    • Afdelingsleder
    • Greve
    Få mere info
  • Afdelingsleder til PPR i Greve

    Fri kontakt
    Vil du lede 25 engagerede medarbejdere, der samarbejder tværfagligt i dagtilbud og skoler om at understøtte børn, unge og deres familier til bedre trivsel om udvikling, og er du uddannet som cand.psyk, cand.pæd.psyk eller cand.pæd.pæd psyk, så skal du søge stillingen som afdelingsleder i PPR i Greve kommune!
    • Afdelingsleder
    • Greve
    Få mere info
  • Hedelyskolen søger Indskolingsleder

    Fri kontakt
    Det du kan forvente: En stærk fællesskabsorienteret medarbejdergruppe der har høje faglige ambitioner og som ønsker at du lykkes i opgaven En arbejdsplads der vægter arbejdsglæde og sparring højt – “Ingen står alene om en opgave” Dine kolleger holder bl.a.
    • Afdelingsleder
    • Greve
    Få mere info
  • Hedelyskolen søger Udskolingsleder

    Fri kontakt
    Det du kan forvente: En stærk fællesskabsorienteret medarbejdergruppe der har høje faglige ambitioner og som ønsker at du lykkes i opgaven En arbejdsplads der vægter arbejdsglæde og sparring højt – “Ingen står alene om en opgave” Dine kolleger holder bl.a.
    • Afdelingsleder
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Herlev over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
16. september 2024 3
15. september 2024 3
14. september 2024 3
13. september 2024 3
12. september 2024 3
11. september 2024 2
10. september 2024 2
9. september 2024 2
8. september 2024 3
7. september 2024 3
6. september 2024 3
5. september 2024 3
4. september 2024 3
3. september 2024 3
2. september 2024 2
1. september 2024 2
31. august 2024 2
30. august 2024 2
29. august 2024 2
28. august 2024 2
27. august 2024 2
26. august 2024 2
25. august 2024 2
24. august 2024 2
23. august 2024 2
22. august 2024 2
21. august 2024 2
20. august 2024 1
19. august 2024 1
18. august 2024 3
17. august 2024 3