Daglig leder til Børnehuset Nørreskoven

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hinnerup

Daglig leder søges til Børnehuset Nørreskoven i Hinnerup Nord/Øst-området pr. 1. januar 2025

Vores daglige leder har valgt at gå på efterløn, og vi søger derfor en ny.

Har du lyst til at være en leder tæt på dagligdagen, og trives du i spændet mellem administrative opgaver og den pædagogiske praksis? Så er du måske den nye daglige leder i Børnehuset Nørreskoven.

Om arbejdspladsen.
Børnehuset Nørreskoven er en del af området Hinnerup Nord/øst, der består af Børnehuset Fuglereden, Børnehuset Elmegåden, Børnehuset Toppen og Børnehuset Rønbækken.

Nørreskoven er en integreret institution, der er normeret til 70 børnehavebørn og 40 vuggestuebørn. Institutionen er delt på to huse ved siden af hinanden med en fælles legeplads imellem. Skoven er til børnehavebørnene, og Lunden er til vuggestuebørnene. Der arbejdes ud fra læreplanstemaerne, og aktiviteterne foregår på tværs af grupperne. Der arbejdes med brugen af RARRT, og vi har refleksionsmøder som en del af personaleudviklingen.

Du vil opleve en engageret flok medarbejder, som vil elske, at du:
  • stopper op og snakker, så du kan fornemme, hvad der rører sig i huset
  • finder på og bakker op om deres ideer
  • kan tage beslutninger i huset og forklare dem på en god måde
  • kan reflektere over og forklare dine faglige valg.


Vi søger en uddannet pædagog, og i din ansøgning vil vi gerne læse konkrete eksempler på, hvordan du bruger din faglighed i samarbejdet med personalet. Beskriv, hvordan du aktivt og selvstændigt vurderer, hvad du skal gøre i en kritisk situation, f.eks. hvis personalet oplever en svær situation med et barn.

Som daglig leder forventer vi, at du
  • har lyst til at indgå i et velfungerende ledelsesteam, hvor vi løser udfordringer i fællesskab. Vi tager udgangspunkt i de overordnede mål og værdier for børneområdet, og som sammen med teamet kan se de muligheder og udfordringer, der ligger i udviklingen af vores ledelses- og organisationsstruktur.
  • har en lederuddannelse.
  • kan bevare ro og overblik i usikkerhed og turbulens.
  • kan håndtere stor kompleksitet og har strategisk overblik og kan zoome ind på detaljen, når det er nødvendigt.
  • kan sætte processer i gang og følge dem til dørs.
  • er bindeled mellem det øvrige personale og områdeleder.
  • er loyal i din praktiske udmøntning af politiske og forvaltningsmæssige beslutninger.
  • kan håndtere udfordringer på en konstruktiv og anerkendende måde.
  • kan skabe læring, trivsel og udvikling for børn, herunder børn med særlige behov.
  • kan samarbejde med forældrene, forældreudvalg og eksterne samarbejdspartnere.
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø.


Derudover indgår du i samarbejdet om den inklusionsfremmende indsats. Hinnerup Nord/Øst-området har tre ressourcepædagoger, som refererer til områdelederen. I hverdagen er det den daglig leder, der er ansvarlig for – sammen med ressourcepædagogerne, medarbejdere og forældre – at alle børn føler sig som aktiv medskaber af fællesskaber.

Vi tilbyder
  • en spændende og afvekslende arbejdsplads.
  • samarbejde og sparring i et lederteam, som har høj faglighed og forskellige kompetencer. Vi holder ugentlige temamøder og to gange om året teamdage, hvor vi skaber et fælles udviklingsforum.
  • gode muligheder for at præge udviklingen i området.
  • et godt samarbejde med den administrative ledelse og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • en normering, der ligger over minimumskravene.
  • rigtig gode rammer og en spændende legeplads.
  • mulighed for personlig og ledelsesmæssig udvikling.


Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at komme på besøg og få en uddybende snak om stillingen. Har du spørgsmål, kan du kontakte områdeleder Annette D. Kudsk på 20 91 16 19 eller på [email protected]

Vi forventer, at du motiverer din ansøgning og beskriver, hvad du især vil have fokus på i ledelsen af Nørreskoven, f.eks. pædagogisk retning, ledelsesmæssige værdier, forældresamarbejde, eller spændende tiltag og ideer, som netop du kan bidrage med til vores område.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Aflønningen sker ifølge gældende overenskomst og forhåndsaftaler med BUPL.

Samtaler
Vi forventer at afholde første samtale 12. november. Anden samtale er planlagt til 28. november. Mellem første og anden samtale udarbejdes en personlighedstest med tilbagemelding.

Vi beder sig sende din ansøgning til Favrskov Kommune via linket i siden. Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job

Ansøgningsfrist er 4. november 2024.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Hinnerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Hinnerup
  • Tirsdag den 05. november 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Hinnerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Hinnerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Hinnerup over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 2
23. november 2024 2
22. november 2024 2