Souschef/teamleder til Musisk skole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kalundborg

Om jobbet

Brænder du for at gøre en forskel for børn og unges musisk-faglige miljø og læring? Musisk Skole Kalundborg arbejder målrettet på at være en central aktør for kunstnerisk og kulturel dannelse for alle børn og unge.

Stillingen er som udgangspunkt deltids, med et forventet timeantal på 20 timer ugentligt. Der kan alt efter kvalifikationer og kompetencer også indeholde undervisning, ligesom der på sigt kan vise sig mulighed for at få flere timer i stillingen. Der skal forventes perioder med skiftende arbejdstider samt dage med aften- og weekendarbejde.

Vi søger en person der kan indgå i og styrke Musisk Skoles engagerede og passionerede ledelses-, administrations- og lærerteam. Du vil som souschef/teamleder organisatorisk være niveau 3 leder og referere til Musisk Skoles leder.

Din profil

Sammen med den øvrige ledelse skal du sætte pædagogisk, strategisk og faglig retning, ligesom du er med til at sætte rammer for de indsatser og opgaver vi som Musisk Skole har. Samtidig får du tildelt ansvarsområder og opgaver, hvor der tages hensyn til dine kompetencer og kvalifikationer. Med henblik på at styrke administrationen søger vi tilmed en dynamisk person, der naturligt kan træde ind i ledelsesteamet og løfte såvel ledelsesmæssige som administrative opgaver.

Først og fremmest er du en rigtig god kollega, som er udadvendt og humoristisk og som trives med at arbejde med vidt forskellige mennesker – elever, forældre, øvrige medarbejdere og samarbejdspartnere. Du tager medansvar for hele organisationen og udviser stor seriøsitet i alle arbejdsopgaver. Du er systematisk og formår at følge dine arbejdsopgaver til dørs. Du er fleksibel og forstår at det kræver engagement og viden om lokalområdet for at få Musisk Skoles tilbud bredt ud til alle børn og unge i kommunen.

Derfor skal vi bruge en souschef/teamleder, der blandt andet:

  • Har kendskab til musik- /kulturskolebranchen.
  • Har erfaring med administration; herunder planlægning, dokumentation, referatskrivning, projektledelse og økonomistyring.
  • Har erfaring med tiltag og udvikling af pædagogiske/faglige forløb for medarbejdere og elever.
  • Har godt styr på IT og sociale medier.
  • Har viden om/erfaring med læring og undervisning i musik og/eller andre udøvende kunstarter.
  • Er en god kommunikator både skriftlig og mundtligt.
  • Trives i tværfaglige samarbejder.
  • Har erfaring med personaleledelse.

Helt overordnet er du den initiativrige, udviklingsorienterede og engagerede type der brænder for at skabe inspirerende og udfordrende læringstilbud samt attraktive læringsmiljøer for kommunens børn og unge. Du er rollemodel for skolens ansatte og elever, du er team-minded, god til formidling og du tager ansvar for at motivere og engagere medarbejdere og elever gennem inddragelse og dialog. Derudover er du god til at skabe meningsfulde relationer og til at samarbejde med mange forskellige interessenter samt er åben og har forståelse for de mange samarbejdsflader som Musisk Skole befinder sig i, idet Kalundborg Kommune har stort fokus for etablering af samarbejdsrum på tværs i organisationen.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende - dog er det væsentligt, at du har erfaring fra og indsigt i, hvordan en Musisk Skole / kommunal musik- og kulturskole med flere kunstarter fungerer. Ligesom det forventes at du har indsigt i / bud på en eller flere af nedenstående opgaver, som Musisk Skole står overfor:

  • Udvikling af decentrale miljøer med musiske tilbud, så børn og unge har nemmere adgang til de musiske læringsmiljøer og i samarbejde med andre kulturelle aktører i Kalundborg Kommune.
  • Udvide samarbejdet med kommunens skoler og ungdomsskole.
  • Udbygge Musisk Skoles synlighed generelt.
  • Fortsat fokus på faglig og pædagogisk udvikling af lærere omkring kerneopgaven til gavn for elever og borgere.

Ledelsesmæssig og praktisk erfaring i forhold til stillingens rammesætning og ansvarsområder vil blive vurderet positivt, men er ikke en betingelse. Det er dog væsentligt, at den nye leder har lyst og evner til samt mod på at påtage sig lederrollen.

Derfor skal du vælge os

Musisk Skole er en særdeles aktiv institution i udvikling. Med fokus på høj faglighed styrker vi både bredden og fremmer talentudviklingen. Musisk Skole er for alle, og der gives særlige tilbud til såvel talentfulde elever som til elever med særlige behov. Størstedelen af undervisningen foregår centralt på Skovbrynet 55 i Kalundborg, men også decentralt i nogle instrumentalfag i Gørlev og Høng. Herudover varetages en stor del af undervisningen af dagtilbudshold såvel centralt som decentralt på flere lokaliteter i kommunen.

Musisk Skole havde, ved udgangen af sæson 2019/2020 ca. 1000 betalende elever - fordelt på instrumental- og kor- / sammenspilselever, forskole samt dans og animation. Herudover rummer Musisk Skole en del elever som undervises i forløb i skoler eller deltager i ad hoc workshops og projekter der tillige afvikles i det daglige.

Musisk Skole er en institution der bidrager til den samlede kommunale velfærdsproduktion som en stærk og faglig ressource. Eksempelvis arbejder vi p.t. med udvikling af forskellige tilbudspakker til kommunens skoler, hvor Musisk Skole kan indgå som eksternt læringsmiljø der tilbyder undervisning i kunstneriske fag (musik, animation og dans) tilrettelagt dels som undervisning i kunstfagene som sådan og dels som undervisning med kunstneriske tilgange i andre fag. Disse forløb/tilbud kan udmøntes som klasseworkshops, musikdage, valgfagsundervisning og på sigt vil vi gerne oprette instrumentklasser, skolekor og -orkestre samt kompagnonundervisning. Vi samarbejder desuden med de øvrige kulturinstitutioner og foreninger i Kalundborg Kommune. Internt arbejder vi p.t. desuden med rekruttering og fastholdelse af elever på fritidshold, generel synlighed, udvikling af temauger, stævner, systematik i tilbud til skolerne og meget mere.

Musisk Skole har 23 fastansatte lærere til at varetage undervisningen, dertil er vikarer tilknyttet i det omfang det er muligt. Herudover en ledelse og administration, der p.t. består af leder og kontorassistent – begge fuldtidsansatte. Derudover varetager enkelte medarbejdere med nærmere fastsat timetal (udover deres undervisningsopgaver) funktioner / koordinatorroller inden for talentlinje, forskole, korskole og PR. Musisk Skole underviser hovedsagelig børn og unge op til 25 år, men kan desuden tilbyde undervisning til voksne. Musisk Skole leverer en bred vifte af undervisningstilbud i musik, animation og dans baseret på høj professionel kvalitetsundervisning af uddannede lærere. Undervisningstilbuddene til musik omfatter så vidt muligt alle instrumentgrupper, såvel rytmiske som klassiske genrer, og såvel instrumental/vokal-undervisning som sammenspil og dansetilbud inden for den moderne dans og hiphop.

Der undervises 36 uger om året. De resterende arbejdsuger samt i en del weekender foregår mange arrangementer ad hoc, såsom projekter, workshops, rejser, camps og koncerter. Udover selve undervisningen arrangerer og deltager Musisk Skole således i mange aktiviteter gennem sæsonen både internt og eksternt.

Yderligere oplysninger om skolen fremgår af vores hjemmeside. www.kalundborg.dk/musiskskole

Lederudvikling i Kalundborg Kommune

For at understøtte den interne sammenhængskraft er alle ledere – uanset om de er teamledere, chefer eller direktører – i gang med en fælles uddannelse for at øge kendskabet til hinanden og dermed også øge sammenhængskraften. Forløbet hedder ”Ledelse sammen – Fælles med borgerne”, og der var opstart på forløbet ved et ambitiøst kick-off seminar i starten af april måned 2019 og det afsluttes i november 2020. Forløbet er ganske rigtigt godt i gang, men det er på ingen måde for sent at hoppe ind og være med til at påvirke udviklingen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastlægges efter forhandling med den relevante faglige organisation. Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Hvis du vil vide mere

Du kan kontakte Heidi Holme Bjerborg, leder af Musisk Skole, for nærmere oplysninger via mail, [email protected] eller på telefon 5182 6452. Du er meget velkommen til at aftale et besøg på Musisk Skole.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 2. marts 2020. Derefter vil der blive udvalgt ansøgere til første samtale som finder sted den 6. marts. De ansøgere der går videre til anden samtale som foregår den 18. marts, skal imellem 1. og 2. samtale gennemføre et testforløb som HR står for.

Overvejer du at flytte til Kalundborg? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på https://www.kalundborg.dk/Om_kommunen/Tilflytter.aspx



Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og vi bliver stadigt flere, der vælger at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo, leve, arbejde og drive virksomhed.

Læs mere om kommunen: www.imaginekalundborg.dk

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Kalundborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.1.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Kalundborg
  • Mandag den 02. marts 2020

Lignende jobs

  • Eftermarkedschef til [xxxxx]

    Er du ambitiøs og samarbejdsvillig? Og er du tilhænger af empatisk ledelse og personlig integritet? Super! Så ved du sikkert også, hvad en anerkendende tilgang til opgaver og kollegaer fører med si..
    • Afdelingsleder
    • Roskilde
    Få mere info
  • Front End Project Manager at Novo Nordisk Engineer...

    Front End Project Manager at Novo Nordisk Engineering Do you dream of helping pharma companies take complex investment decisions? And do you thrive on taking the lead? Then you’ll fit right in!.
    • Afdelingsleder
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Souschef

    Primære ansvarsområder for SouschefenStøtte køkkenchefen i den daglige drift af køkkenet Sikre kvaliteten af de leverede retter og overholde vores høje standarder Udvikle nye opskrifter og menuer i..
    • Afdelingsleder
    • Hørve
    Få mere info
  • Afdelingschef, Told (Køge)

    Som Afdelingschef for Told bliver du ansvarlig for planlægning, organisering og ledelse af vores toldafdeling. Du vil sikre, at alle processer overholder gældende lovgivning og interne procedurer, .
    • Afdelingsleder
    • Køge
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Kalundborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Kalundborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Kalundborg over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. december 2024 5
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 6
19. december 2024 6
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 4
4. december 2024 4
3. december 2024 4
2. december 2024 4
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 4