Teamkoordinator til Hjemrejsestyrelsens Dublin-team

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Hjemrejsestyrelsen søger en faglig stærk og struktureret teamkoordinator til Dublin-teamet i 4. Hjemrejsekontor.

Lidt om alt det vi tilbyder
Du bliver en del af 4. Hjemrejsekontor, som bl.a. har ansvaret for arbejdet med overførsler og modtagelser af udlændinge i medfør af Dublinforordningen samt samarbejdet og dialogen med Folketingets Ombudsmand om ombudsmandens tilsyn med tvangsmæssige ledsagede udsendelser. Kontoret varetager tillige hele styrelsens samtale- og tolkeplanlægning, rejseplanlægning og håndtering af koster.

Dublin-teamet behandler sager om udsendelse/overførsel af asylansøgere til andre EU-lande i medfør af Dublinforordningen samt sager om modtagelse af udlændinge i Dublin-proceduren, herunder stillingtagen til om udlændingen ved ankomsten til Danmark skal frihedsberøves. Dublin-teamet holder også samtaler med udlændinge, som skal overføres til andre EU-lande i medfør af Dublinforordningen, bl.a. telefonisk og i arresterne, hvis udlændingen er frihedsberøvet, og behandler alle styrelsens Dublin-arrestantsager, herunder domsudviste og evt. strafafsonere. Teamet kommer samlet til at bestå af ca. 10 medarbejdere inklusive Hjemrejsestyrelsens faste lufthavnshold og er en blanding af kontorfunktionærer og akademikere.

Som teamkoordinator skal du både kunne sagsbehandle og have det overordnede ansvar for sagsstyring og understøttelse af effektive sagsgange i teamet. Du er endvidere ansvarlig for opfølgningen på teamets mål for drift og opgaveløsning, ligesom du udarbejder og kvalitetssikrer teamets bidrag til diverse høringer fra Udlændinge- og Integrationsministeriet på lovforslag, ændring af forordninger, bidrag til udvalgsspørgsmål mv.

Som teamkoordinator er du også faglig sparringspartner for medarbejderne i teamet, som fordrer, at du har et solidt fagligt grundlag og indsigt i teamets arbejde og sagstyper. Du vil fungere som videreformidler og bindeled mellem ledelsen og teamet, men du vil ikke have personaleansvar. I samarbejde med teamet vil du derudover udarbejde diverse vejledninger og procedurebeskrivelser samt understøtte teamets medarbejdere i deres opgavevaretagelse.

Hjemrejsestyrelsen har mange samarbejdspartnere, herunder bl.a. Udlændingestyresen, Udlændingecenter Nordsjælland u/Nordsjællands Politi, Center for Grænsekontrol i Københavns Lufthavn u/ Københavns Politi samt anklagemyndigheden og Direktoratet for Kriminalforsorgen. Du vil som teamkoordinator ofte være i dialog med en række samarbejdspartnere inden for ovennævnte myndigheder.

Du vil også få mulighed for at blive omfattet af Hjemrejsestyrelsens ledsagerliste, således at du ledsager udlændinge til hjem- eller destinationslandet både i EU-lande og tredjelande. Politiet deltager også på de ledsagede udsendelser.

Vores forventninger til dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. cand.jur., og har gerne erfaring med sagsbehandling på udlændingeområdet, herunder især på asyl-, Dublin- og/eller udsendelsesområdet.

Du bliver en del af et dynamisk tværfagligt miljø, hvor vi forventer, at du er:

  • faglig stærk og kan bruge din faglighed i tæt samarbejde med andre
  • ansvarsbevidst og handlekraftig
  • effektiv, men grundig og kan håndtere en stor sagsportefølje, samt drive sagsprocesser med en struktureret tilgang
  • robust, stabil og selvstændig
  • fleksibel, har masser af gå-på-mod og kan holde mange bolde i luften på samme tid
  • motiverende og kan understøtte medarbejders opgavevaretagelse og udvikling
  • i stand til at lære fra dig og bevare roen i en travl hverdag

Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med Public 360 (Hjemrejsestyrelsens sagsbehandlingssystem).

Yderligere information
Hjemrejsestyrelsens hoveddomicil ligger på Birkerød Kongevej 2, 3460 Birkerød, hvor du vil få tjenestested.

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Du vil alt efter erfaring og anciennitet kunne blive ansat som enten fuldmægtig eller specialkonsulent.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre en registermæssig undersøgelse af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef Inge Fabricius på telefonnummer 30 65 77 30 eller på e-mail [email protected].

Vi forventer at holde samtaler i uge 50, og vi ser gerne, at du kan starte hurtigst muligt og senest pr. 1. februar 2020.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.11.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København K

Lignende jobs

  • Head of SEO, Owned Media

    Job Description:Hos iProspect søger vi en erfaren profil som Head of SEO til vores kontor i København, som har lyst til at drive den faglige agenda i afdelingen. Du får ansvaret for at styre de..
    • Afdelingsleder
    • København K
    Få mere info
  • Projektleder med flair for kontraktstyring til byg...

    Byerne i hovedstadsområdet vokser og det samme gør [xxxxx]s projektportefølje. Vi søger lige nu en projektleder til at varetage [xxxxx]s interesser i igangværende og fremtidige byggemodningsprojekt..
    • Afdelingsleder
    • København S
    Få mere info
  • Souschef - Fuldtid - Frederiksberg

    Kan du motivere branchens bedste kolleger og bidrage til, at butikken altid står snorlige og salgsklar? Så er du måske vores nye souschef.Hos [xxxxx] bliver du en del af Europas største dagligva..
    • Afdelingsleder
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Head of Regional Category Management - Europe

    Opportunity Head of Regional Category Management - Europe Are you ready to embark on an exciting career journey in the dynamic world of terminal operations? APM Terminals is a global expert i..
    • Afdelingsleder
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København K over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0