Kontorchef til Center for Klimaneutralt Danmark

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Brænder du for den grønne dagsorden? Og vil du arbejde for, at vi inden for klimaområdet udnytter mulighederne i data og digitalisering, at vores adfærd bliver mere klimavenlig, og vi bruger vores energi på den mest effektive måde? Så kan du være den helt rigtige kandidat til en nyoprettet kontorchefstilling i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement.

Om jobbet

Regeringen har sat et visionært klimamål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 og et klimaneutralt samfund i 2050. Det vil kræve gennemgribende forandringer i samfundet og stiller bl.a. store krav til ministeriets ledelsesarbejde. Vi søger derfor en kontorchef til Center for Klimaneutralt Danmark. Du skal som chef blandt andet have ansvar for, at vi udnytter mulighederne i data og digitalisering inden for klimaområdet, klimaadfærd, energieffektivitet, strategi for grønne indkøb i det offentlige samt ministeriets arbejde inden for klimatilpasning. Opgaverne kræver et tæt samarbejde på tværs af departementet, koncernen og Slotsholmen.

Center for Klimaneutralt Danmark arbejder for at indfri en række store klimamæssige potentialer. Opgaverne indebærer stor politisk bevågenhed, til tider et højt arbejdstempo og perioder med spidsbelastning. Du vil indgå i et centrets ledelsesteam med 3 kontorchefer, en enhedschef samt en sekretariatschef. Centret er bemandet med ca. 50 akademiske medarbejdere, og du vil få personaleansvar for ca. 9 dygtige og engagerede medarbejdere.

Centerets aktuelle større opgaver omfatter bl.a.:

  • Vurdering og udvikling af tværgående klimapolitiske indsatser, herunder arbejdet med grøn skattereform.
  • CCS strategi
  • Analyser af vejen til klimaneutralitet i 2050.
  • Løbende udvikling af nye virkemidler og politiske tiltag for at indfri klimalovens 70 pct.- målsætning, samt tæt følge effekten af vedtaget politik
  • Sparring til Energistyrelsen vedr. den årlige klimastatus og –fremskrivning samt global afrapportering
  • Løbende effektvurderinger af klimapolitik og øvrige politik med klimaeffekter
  • Metodeudvikling

Om dig

Du har ledelseserfaring fra en lignende stilling eller et tydeligt ledelsestalent og har gennem motivation og engagement formået at udvikle dine teams og har skabt synlige resultater. Du har en relevant akademisk, gerne samfundsfaglig baggrund og har solid erfaring med Slotsholmsprocesser og politiske organisationer.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Tænker langsigtet og tør udfordre det bestående
  • Er kendetegnet ved høj faglighed, ønsket om at sikre skarpe beslutningsgrundlag og den bedste betjening af ministeren
  • Hurtigt kan tilegne dig ministeriets faglige og teknisk svære områder
  • Har et stærkt strategisk perspektiv og evner at se sammenhængen på tværs af de mange arbejdsopgaver
  • Kan levere kvalificeret departemental styring samtidig med, at du er en konstruktiv og værdiskabende samarbejdspartner og problemløser
  • Kan finde ind til kernen af en problemstilling og formidle den videre på en klar og forståelig måde
  • Har en stor arbejdskapacitet og er god til at samarbejde og danne netværk.

Vi tilbyder

  • Et særdeles spændende og varieret arbejde i et politisk orienteret miljø med en bred interessentkreds
  • Et ministerområde præget af nytænkning, dygtighed og højaktuelle dagsordner
  • Et stærkt fokus på at løfte ministeriets opgaver op på et højt fagligt og professionelt niveau
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
  • Dygtige og ligefremme kolleger og medarbejdere med drive og gå-på-mod.

Vi har fokus på karriereveje i koncernen og departementet, og derfor kan en ansættelse hos os føre til andre stillinger på sigt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen, der er indplaceret i løngruppe 1, vil blive besat på åremål og på vilkår iht. rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Ansættelsesområdet er Klima, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Yderligere oplysninger

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingschef Anders Hoffmann, ✉ [email protected], ☏ 2075 7897.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andre bilag (pdf-format), så vi har det senest 6. september kl. 12.00. Ansøgninger skal indsendes via linket på ministeriets jobportal. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 36/37. Hvis du går videre til 2. samtale, skal du være indstillet på at gennemføre et personprofil- og testforløb samt et assessmentinterview.

Om departementet

I departementet er vi ca. 200 engagerede og dygtige medarbejdere. Vores kerneopgaver er at betjene ministeren og at levere den strategiske ramme for ministeriets arbejde og sikre koordinering og styring af det samlede ministerområde. Vi arbejder sammen med et bredt felt af samarbejdspartnere inden for klima-, energi- og forsyningsområdet - både i og uden for ministeriet. To dage er sjældent ens, og vi møder hele tiden nye udfordringer. Vi stiller store krav til faglighed og ansvarlighed, men vores omgangsform er præget af en positiv og uformel tone. Vi har mange personaletilbud, der medvirker til at styrke det gode sociale arbejdsmiljø – både i og uden for arbejdstiden.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København K
  • Mandag den 06. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København K over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0