Kontorchef til Center for Uddannelsesstøtte i Uddannelses- og Forskningsministeriet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Har du erfaring med forvaltning af et komplekst område med stor politisk bevågenhed? Er du en dygtig leder, der også evner at samarbejde og lede gennem andre, og kan du navigere sikkert i en verden med mange interessenter? Så er du måske vores nye kontorchef til Center for Uddannelsesstøtte.

Om Center for Uddannelsesstøtte
I Center for Uddannelsesstøtte varetager vi blandt andet administration af statens uddannelsesstøtte (SU), ungdomskortordningen og statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), herunder sagsbehandling vedrørende SU-handicaptillæg, SU til uddannelser i udlandet og SU til udenlandske statsborgere. Desuden varetager centeret kommunikation om SU til de studerende samt support og tilsyn med uddannelsesinstitutionernes SU-administration. Centeret har flere tætte samarbejdsrelationer, både internt i Uddannelses- og Forskningsministeriet og eksternt til uddannelsesinstitutionerne, andre ministerier mv. Vi er omkring 90 medarbejdere i centeret, hvoraf ca. 20 er studenter.

Center for Uddannelsesstøtte er nyoprettet pr. 1. september 2021 og afløser styrelsens to uddannelsesstøttekontorer med henblik på at understøtte tværgående kommunikation og ensartethed på tværs af uddannelsesstøtteområdet. Vi står desuden over for at skulle udvikle et nyt SU-it-system, så centeret skal bidrage til at give den nødvendige fleksibilitet til at sikre den ordinære drift sideløbende med udviklingen af det nye SU-it-system.

Ledelsen af centeret vil ske i samarbejde med en anden kontorchef med erfaring på området. Derudover består ledelsesgruppen af en souschef og 4 områdeledere. Du skal derfor have mod på og flair for at sætte retning, uddelegere og samarbejde på tværs af ledelsesgruppen.

I samarbejde med din kontorchefkollega bliver dine opgaver bl.a.:

  • Det overordnede ansvar for fortsat udvikling og styring af uddannelsesstøtteområdet
  • At implementere det nye center og understøtte en god og sammenhængende løsning af centerets opgaver
  • At sikre sammenhæng mellem forvaltning, jura og it og samtidig udnytte mulighederne i øget digitalisering
  • At understøtte en god ledelseskultur.

Er du vores nye kontorchef?
Du har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund, f.eks. cand.jur. el.lign., og ledelseserfaring fra en politisk ledet organisation, gerne fra centraladministrationen. Du har et stort overblik og gode samarbejdsevner. Som leder er du åben og uddelegerende. Du trives i et uformelt arbejdsmiljø, og du skaber et trygt rum omkring dig, både for dine medarbejdere og dine samarbejdspartnere. Du ved, at tydelig kommunikation, involvering og feedback bidrager til et godt arbejdsmiljø og til de gode resultater, og det lægger du derfor vægt på. Vi forestiller os derudover, at du:

  • Sætter ambitiøse mål, som du også tilrettelægger vejen for at realisere
  • Kan lede og optimere en stor driftsorganisation og er parat til at initiere og lede forandringer
  • Arbejder med strategisk perspektiv og interesserer dig for både drifts- og udviklingsopgaver
  • Indgår i konstruktiv dialog med medarbejdere, samarbejdspartnere og interessenter.

Du refererer til vicedirektør Sine Søgaard Jeppesen, der har ansvar for uddannelsesstøtte, it og digitalisering i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, og du bliver en del af styrelsens chefgruppe.

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer. Vi går op i at have et tillidsfuldt samarbejde og i at skabe arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med åben dialog og samarbejde er en vigtig forudsætning for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin og rig mulighed for at deltage i sociale arrangementer på tværs af koncernen. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern i henhold til gældende rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, og ansættelsen sker på åremål. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Sine Søgaard Jeppesen på telefonnummer 72 31 82 74 eller på e-mail [email protected].

Vi holder 2 samtalerunder. Mellem 1. og 2. samtalerunde gennemføres en ledertest af udvalgte kandidater.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København K

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København K over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0