Erhvervsministeriets departement søger administrationsdirektør

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at sikre en effektiv koncernstyring i Erhvervsministeriets departement, så ministeriet fortsat leverer resultater af høj kvalitet?

Om jobbet

Da vores dygtige administrationsdirektør skal videre til en stilling i Folketinget, søger vi en ny direktør.

Som administrationsdirektør får du en central rolle i arbejdet med at fastholde Erhvervsministeriets departement som en attraktiv og effektiv arbejdsplads.

Du skal stå i spidsen for Koncerncentret, hvor der bliver løst en bred opgaveportefølje, herunder koncern- og økonomistyring, målstyring, leverancer til finansloven på ministerområdet, IT-sikkerhed og –strategi, intern service samt HR-ydelser på koncern-niveau. Herudover har Koncerncentret opgaven med at koordinere tilsynet med ministeriets tilknyttede institutioner og selskaber, herunder kontakten med Danmarks Eksport- og Investeringsfond, Finansiel Stabilitet, NordsøFonden og DanPilot.

Du har en udadvendt funktion i forhold til samarbejdspartnere og interessenter og sikrer, at det tætte samspil med koncernens institutioner og ministeriets samarbejdspartnere og interessenter varetages professionelt. Du har det ledelsesmæssige og organisatoriske ansvar for området og træffer de nødvendige beslutninger for, at opgaverne løses optimalt i det daglige.

Samlet får du ansvaret for ca. 85 dygtige og engagerede medarbejdere og teamledere samt 4 kontorchefer, der er organiseret i Koncernstyring og Økonomi, IT og Service, Koncern HR samt Digitalisering og Teknologi.

Du vil ydermere indgå i departementets direktion, ministeriets koncernledelse samt referere til departementschefen.

Om dig

Det er derfor væsentligt, at:

  • du er ajour med udvikling og tendenser, som kan bidrage positivt til administrationsområdet i et ministerium
  • du kan navigere i samspil med mange interessenter og samarbejdspartnere samtidig med, at du evner at håndtere komplekse faglige sager, der berører bredt fra IT-sikkerhed til finanslov
  • du har lederevner på et højt niveau og har en udadvendt og kommunikativ ledelsesstil
  • du har en samfundsvidenskabelig baggrund og erfaring med ledelse af en offentlig administration, økonomistyring og HR


Vi lægger vægt på, at du har haft et karriereforløb, der kan matche jobbet som administrationsdirektør i et departement og er i stand til at samarbejde og agere sikkert, forhandlingsvant og kompetent i et politisk præget miljø.

Ansættelse
Ansættelsen sker efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten i løngruppe 3. Ansættelsen sker i et 5-årigt åremål med mulighed for forlængelse i op til 3 år.

Ansøgning
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte departementschef Michael Dithmer på tlf.: 91 33 70 01, [email protected].

Stillingen er til besættelse snarest muligt i det nye år.

Ansøgningen sendes via link på https://em.dk/job-og-karriere/ledige-stillinger/. Din ansøgning skal være modtaget inden den 16. december 2022 kl. 12.00. Husk også at uploade dit CV, dine eksamenspapirer med stempel og underskrift samt andet relevant materiale.

Samtaler forventes afholdt i uge 51. Vi gør opmærksom på, at ledelsestest indgår som en del af rekrutteringen.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Hvordan er det at arbejde i Erhvervsministeriets departement?

I Erhvervsministeriet ønsker vi at skabe gode og konkurrencedygtige rammebetingelser, så dansk erhvervsliv også i fremtiden er i stand til at skabe solid vækst og velstand. Vi vil medvirke til at gøre det attraktivt at investere og udvikle virksomhed i Danmark.

Vi er 200 ambitiøse og engagerede medarbejdere, men vores netværk og kontaktflade rækker langt uden for Slotsholmen. Vi arbejder tæt sammen med ministeriets syv styrelser og de selvstændige offentlige virksomheder, som vi har ansvar for. Og vi er i dialog med virksomheder, interesseorganisationer, EU og OECD. Vi værdsætter en arbejdsplads med en stejl læringskurve og vi lægger vægt på faglig nysgerrighed, som skal gøre os i stand til at have blik for fremtidige forretningsmodeller. Samtidig er det en central kernekompetence hos os at have en forståelse for de muligheder den digitale udvikling i og uden for ministeriet åbner for.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København K
  • Fredag den 16. december 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København K over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0