Erhvervsministeriets departement søger chef for ledelsessekretariatet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du stå i spidsen for et dynamisk ledelsessekretariat? Og motiveres du af en omskiftelig hverdag tæt på de politiske beslutningsprocesser? Så er du måske vores nye sekretariatschef i departementet.

Om jobbet

Som sekretariatschef skal du varetage ledelsen af vores ledelsessekretariat med ca. 20 dygtige og engagerede medarbejdere, en pressechef og en strategi- og kommunikationschef. Ledelsessekretariatet varetager opgaver omkring ministeren og departementschefen, herunder bl.a. forberedelsen af ministerens og departementschefens deltagelse i de centrale regeringsudvalg, hvilket sker i tæt samarbejde med departementets fagområder.

Ledelsessekretariatet består, udover direkte sekretariatsfunktioner, af en presseenhed og en strategi- og kommunikations­enhed.

Presseenheden varetager den daglige pressebetjening af ministeriet og arbejder proaktivt med Erhvervsministeriets pressesager. Strategi- og kommunikationsenheden varetager koordinering af strategiarbejde samt udarbejdelsen af taler, publikationer og grafisk materiale.

Du skal som chef sikre, at ledelsessekretariatet fungerer som en samlet enhed, ligesom du skal understøtte et konstruktivt samarbejde med ministeriets forskellige områder.

Om dig

Vi forventer, at:

  • du har en samfundsvidenskabelig uddannelse og gerne med interesse for og erfaring med det erhvervspolitiske område
  • du har lederevner på et højere niveau og har en motiverende og kommunikativ ledelsesstil
  • du har en stor arbejdskapacitet og et stort overblik i en travl hverdag med sans for detaljen
  • du er udadvendt og en god kommunikator med stærke samarbejdsevner
  • du har interesse for de centrale politiske processer omkring ministeren og formår at bidrage med strategisk rådgivning


Vi lægger vægt på, at du har haft et karriereforløb, der kan matche jobbet som sekretariatschef i et departement og er i stand til at samarbejde og agere sikkert og kompetent tæt på de politiske beslutningsprocesser.

Om ansættelsen

Stillingen er klassificeret i løngruppe 2 (lønramme 38) og ansættelsen sker i henhold til rammeaftalen for kontraktansættelse af chefer i staten på 5-årigt åremål med mulighed for forlængelse i op til 3 år. Der er endvidere mulighed for forhandling af yderligere tillæg i forbindelse med ansættelsen.

Som sekretariatschef for ledelsessekretariatet er du en del af direktionen i departementet. Du har reference til departementschefen.

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Er du interesseret?

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte departementschef Michael Dithmer, [email protected] eller administrationsdirektør Carsten Kjær Joensen, tlf. 91 33 72 39, [email protected].

Ansøgningen sendes via link på https://em.dk/job-og-karriere/ledige-stil-linger/ senest den 7. marts 2024 kl. 12.00. Husk også at uploade dit CV, dine eksamenspapirer med stempel og underskrift samt andet relevant materiale.

Stillingen er til besættelse pr. 1. maj 2024 eller tidligere, hvis muligt.

Vi forventer at afholde 1. samtaler og 2. samtaler i uge 11 og 12. Vi gør opmærksom på, at ledelsestest indgår som en del af rekrutteringen.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi gør opmærksom på, at opslaget er et genopslag.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Erhvervsministeriets departement

I departementet ønsker vi at skabe gode og konkurrencedygtige rammebetingelser, så dansk erhvervsliv også i fremtiden er i stand til at skabe solid vækst og velstand. Vi vil medvirke til at gøre det attraktivt at investere og udvikle virksomhed i Danmark. På en bred vifte af ressortområder - fra boligfinansiering og forbrugerforhold til life science og den teknologiske udvikling af erhvervslivet samt rammevilkår for finansielle virksomheder - er vi med fra de første diskussioner om nye initiativer og lovforslag til udviklingen og eksekveringen af dem.

Vi er 200 ambitiøse og engagerede medarbejdere, men vores netværk og kontaktflade rækker langt uden for Slotsholmen. Vi arbejder tæt sammen med ministeriets syv styrelser og de selvstændige offentlige virksomheder, som vi har ansvar for. Og vi er i dialog med virksomheder, interesseorganisationer, EU og OECD. Vi værdsætter en arbejdsplads med en stejl læringskurve, og vi lægger vægt på faglig nysgerrighed, som skal gøre os i stand til at have blik for fremtidige forretningsmodeller i lyset af den teknologiske og grønne omstilling og den geopolitiske udvikling.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København K
  • Torsdag den 07. marts 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København K over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0