Chefsygeplejerske eller udviklingschef til Danmarks største børne- og ungdomspsykiatri

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Deler du vores ambition om at børn og unge med psykisk sygdom og deres forældre skal have den bedst mulige hjælp og støtte til at overkomme udfordringerne i livet? Og vil du være med til at påvirke kvaliteten i behandlingen, arbejdsmiljøet og ikke mindst retningen for vores arbejde og centrets aktiviteter?

Vores ene chefsygeplejerske for centerets Ambulante Afdeling har efter mange år i specialet valgt at gå på pension. Vi skal finde hendes afløser. Er det dig?

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er Danmarks største børne- og ungdomspsykiatri. Vi varetager udredning og behandling af psykiske lidelser hos børn og unge mellem 0-17 år i hele Region Hovedstaden. Niveauet er højt, men ambitionerne endnu højere. Vi varetager alle regionsfunktioner, hovedfunktioner og højt specialiserede funktioner.

Den ambulante afdeling ledes i dag af to chefsygeplejersker og en cheflæge og består af 14 ambulatorier. Ambulatorierne fordeler sig på fem matrikler i Hillerød, Glostrup, Brøndby, Bispebjerg og på Bornholm. Udover at være en del af den ambulante afdelingsledelse, indgår du i BUCs centerledelse, som har det overordnede ansvar for den samlede børne- og ungdomspsykiatri i Region Hovedstaden.

BUC er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og arbejder efter en vision, der kombinerer et fokus på kvalitet i behandlingen, kompetente og engagerede medarbejdere samt effektive og sammenhængende arbejdsgange – med patienten i centrum. Vi er en del af et universitets­hospital og har et stærkt uddannelsesmiljø og en omfattende forskningsaktivitet, som ledes af vores fire professorer og ca. 50 ansatte i forskningsafdelingen.

Din rolle
Du indgår i BUCs centerledelse, der består af en centerchef, to cheflæger og tre chefsygeplejersker. Centerledelsen udgør sammen med centerets administrationschef, kvalitets- og forbedringschef, chefpsykolog, ledende socialrådgiver samt den ene professor den udvidede centerledelse og har ansvaret for såvel drift som faglig kvalitet.

Sammen med afdelingens cheflæge og chefsygeplejerske danner du det ene ben i et ledelsesteam, der har det overordnede ansvar for udviklingen og driften af vores ambulante afdeling. Ligeledes skal du arbejde tæt sammen med afdelingsledelsen for centrets døgnafdeling.

Stillingen har hidtil været besat af en chefsygeplejerske, men vi forestiller os også, at din baggrund kan være som psykolog, da psykologer udgør en stor faggruppe blandt afdelingens ansatte. Det er dog en forudsætning, at du har de nødvendige ledelsesmæssige erfaringer med afsnitsledelse eller ledelses af en funktion, som kan sidestilles hermed, for at kunne komme i betragtning.

Du refererer til BUCs centerchef, som indgår i Region Hovedstadens Psykiatris Hospitalsledelse.

Dine hovedopgaver
Strategisk ledelse.
Du skal medvirke til at udvikle centret, udarbejde årsplaner og omsætte de politiske og strategiske målsætninger til handling og værdi for patienterne. Den ambulante afdeling er dit primære ansvarsområde, men du har både lyst og evner til at løfte blikket og tage ansvar for børne- og ungdomspsykiatrien som helhed.

Faglig ledelse. Den ambulante afdelingsledelse arbejder tæt sammen for at sikre og udvikle den faglige kvalitet i alle faggruppers arbejde. Du vil sammen med din chefkollegaer have en særlig opgave med at definere og styrke den ambulante udredning, behandling og pleje i alle afdelingens ambulatorier.

Personaleledelse. Du bliver sammen med den øvrige ambulante afdelingsledelse leder for en gruppe af 30 ambulante ledere. Der er samlet ca. 390 medarbejdere i afdelingen. Læger, sygeplejersker og psykologer udgør de største faggrupper i afdelingen. Du skal sikre et godt udviklings- og læringsmiljø for ledere og medarbejdere og en god, tryg og velfungerende arbejdsplads.

Driftsledelse. BUC arbejder med forbedringsledelse. Du skal motivere og lede en kultur med løbende forbedringer og driftsmålstyring samt fastsætte lokale driftsmål, som spiller sammen med centerets overordnede mål. I den kommende tid vil der bl.a. være fokus på rekruttering og tilknytning af kompetente medarbejdere og samt effektiv udnyttelse af ressourcerne. Du har også en vigtig opgave i at understøtte god ressourcestyring og -udnyttelse på det ambulante område.

Dine kompetencer og kvalifikationer
Du er strategisk tænkende og visionær, med en udviklings- og forbedringsorienteret tilgang. Det er vigtigt, at du kan overskue og analysere komplekse problemstillinger. Du skal have stærke kompetencer indenfor organisering og strukturering af processer og indenfor effektiv beslutningstagning, samt evne at delegere ansvar og opgaver og lede gennem ledere.

Du har gode sociale kompetencer og evner at gå forrest som rollemodel og kulturbærer for det gode tværfaglige og tværsektorielle samspil og et velfungerende arbejdsmiljø. Du er naturligt for dig at have en respektfuld kommunikationsform, der er tydelig og som samtidig signalerer åbenhed, lydhørhed og vilje til dialog.

  • Du er uddannet sygeplejerske eller psykolog og vi ser gerne, at du har en videreuddannelse i ledelse på master- eller diplomniveau.
  • Du har erfaring som afsnitsleder og har i den forbindelse leveret gode resultater indenfor faglig ledelse, personale ledelse og driftsledelse.
  • Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med det børne- og ungdomspsykiatriske speciale og ambulant behandling/sygepleje.
  • Vi ser gerne, at du har erfaring med at gå forrest i datadrevet ledelse og forbedringsmetoder.
  • Du kan have mange bolde i luften uden at miste overblikket, men formår også at prioritere det vigtigste.

Du ser dig selv som en oplagt rollemodel for andre ledere og interesserer dig for og motiveres af ledelse.

Ansættelsesforhold
Vi ønsker, at du starter snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger lederoverenskomst for din faggruppe. Vi er indstillet på at forhandle tillæg, som svarer til dine kompetencer.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.

Vil du vide mere?
Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerchef Hallur Gilstón Thorsteinsson på 29 34 94 62 eller [email protected] eller chefsygeplejerske Henrik Ingemann Andersen på 24 41 18 50 eller [email protected]

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 9. november 2023.

Første ansættelsessamtalerunde afholdes den 16. november 2023, anden samtalerunde afholdes den 22. november 2023. Der vil være testforløb mellem første og anden samtaler­unde.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de godt 13.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2022-tal). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København NV
  • Torsdag den 09. november 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København NV over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 3
9. november 2024 3
8. november 2024 3
7. november 2024 3
6. november 2024 3
5. november 2024 3
4. november 2024 3
3. november 2024 3
2. november 2024 3
1. november 2024 3
31. oktober 2024 3
30. oktober 2024 3
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 3
27. oktober 2024 3