Plan- og Landdistriktsstyrelsen søger teamleder til Digitalisering og Plandata

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Interesserer du dig for fysisk planlægning, GIS og IT-udvikling og kan du drive projekter i tæt samarbejde med andre styrelser? Så er du måske vores nye leder for teamet Digitalisering og Plandata.

Om stillingen

Vi søger en teamleder til teamet Digitalisering og Plandata. Teamet har ansvar for at udvikle og drive systemet Plandata.dk, som indeholder alle kommunale planer og stiller oplysninger fra planerne til brug for ejendomsvurderinger. Teamets opgaver omfatter bl.a. dialog med kommunerne i Danmark, som er brugere af systemet, udstilling af plandata gennem forskellige kortløsninger, og anvendelse af plandataene i analyser, tilsyn og øvrige planlægningsopgaver i Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Om opgaverne

Som teamleder har du ansvaret for at drive og sikre fremdrift i den samlede opgaveportefølje, og bidrage til et godt og effektivt samarbejde på tværs af de styrelser, som vi samarbejder med. Det indbefatter bl.a. at drive direktions- og kontorcheffora og at styre Plandata.dk´s samlede økonomi og de aftaler som løbende indgås om ændringer eller forbedringer til systemet. Det er også teamlederens ansvar at sikre inddragelsen af de rigtige fagligheder ift. systemkvalitet og hjemmel, dvs. at Plandata.dk er designet korrekt i henhold til planlovens bestemmelser.

Det er vigtigt for styrelsen, at teamet bidrager og forstår styrelsens andre kerneopgaver, og derfor skal teamlederen understøtte en digitalisering og datadreven udvikling i styrelsen. Det indebærer, at den særlige viden og kompetence, der er i teamet, kommer styrelsens arbejdsgange i andre teams til gode.

Team Digitalisering og Plandata er et ungt og ambitiøst team, der brænder for geodata, IT-udvikling, datakvalitet og sammenhængen til kommunernes planlægning. Det faglige niveau er højt, faglighederne er forskellige, og resultaterne skabes i samarbejde. Det er et velfungerende team, der gerne bruger tid sammen og som hjælper hinanden på tværs af arbejdsopgaver. Der er syv fuldtidsansatte og to studenter i teamet. Stillingen er en teamlederstilling med mulighed for personaleledelse.

Om dig
Som teamleder skal du sætte retning og sikre fremdrift, og skabe klare, veldefinerede og motiverende rammer for opgaveløsningen. Du er inddragende og åben for input, men kan også træffe hurtige beslutninger, fordi du har kendskab til Plandata.dk, teamet, ledelsen og samarbejdspartnerne. Du skal drive projektudvikling og projektporteføljen, og sikre inddragelse af de relevante fagligheder. Desuden skal du være motiveret til at skabe et Plandata.dk, der imødekommer vores brugere – kommunerne, som stadig efterspørger mere digital understøttelse af den fysiske planlægning.

Derudover vil vi lægge vægt på at du

  • har en relevant uddannelse inden for GIS, IT eller fysisk planlægning
  • har kendskab til planlovgivning, geodata og agil IT-udvikling
  • har erfaring med projektledelse, og gerne porteføljeledelse
  • besidder gode samarbejdsevner og engagerer dig for at finde de bedste løsninger
  • kommunikerer præcist både mundtligt og skriftligt
  • motiveres af at løse problemer


Om Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Plan– og Landdistriktsstyrelsen er en styrelse under Kirkeministeriet med ansvar for fysisk planlægning og byudvikling samt udvikling af landdistrikter og de små øsamfund. Vi er en ambitiøs og moderne myndighed, der lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet og på at indgå et godt og tillidsfuldt samarbejde med vores interessenter og samarbejdspartnere. Styrelsen har afdelinger i København og Nykøbing Falster og vi er ca. 120 medarbejdere. Tjenestestedet er i København.

Du kan læse mere om Plan- og Landdistriktsstyrelsen på www.plst.dk og om Plandata.dk på https://planinfo.dk/plandatadk

Om ansættelsen

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Skatteministeriet med mulighed for forhandling af tillæg. Der er som udgangspunkt tale om en fast fuldtidsstilling (specialkonsulent eller chefkonsulent evt. med personaleansvar) med tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. oktober 2023.

Der er mulighed for fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse med fysisk tilstedeværelse på kontoret kombineret med 1-2 ugentlige hjemmearbejdsdage, hvor der bliver stillet relevant udstyr og inventar til rådighed.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Sara Aasted Paarup på telefon +45 50 86 97 51 eller specialkonsulent Peter Lindahl på +45 23 44 29 06.

Du søger stillingen i Digitalisering og Plandata ved hjælp af "Søg stilling"- knappen i bunden af annoncen. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest torsdag den 10. august kl. 9.00.

Vi forventer at afholde samtaler den 14. august 2023.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København V
  • Torsdag den 10. august 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København V over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 3