Leder til Nicolai Kultur

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kolding

Nicolai Kultur søger en ny leder, der brænder for ledelse af hverdagskulturen gennem finurlige rammer, hvor brugerne oplever kunst, kultur og plads til selv være kulturskabere.

Nicolai Kultur
Kultur i Kolding er fællesskab og livsglæde. Kultur er dannelse, nysgerrighed og livsduelighed. Kultur er gode oplevelser, og kultur kan være det, der gør, at borgere oplever Kolding Kommune som et attraktivt sted at leve, lære og bo. Fællesnævneren er, at kultur gør en positiv forskel for borgerne i vores kommune og det skal kunne ses, måles og mærkes!

Nicolai Kultur er et kulturelt kraftcenter i hjertet af Kolding, hvor vi stræber efter at skabe en balance mellem hverdagskultur og kultur som kunst forstået. Nicolai Kultur omfatter Nicolais børnekulturelle flagskib børnekulturhuset Nicolai for Børn, hvor børn kan møde kunst som fx billedkunst, teater, arkitektur, Værkstederne i Bygning 5, som vi driver i samarbejde med UngKolding, Nicolai Kunst & Design, udstillingslokaler, Nicolai Scene, den akustiske koncertsal, Gården, der samler hele komplekset og Legeparken, der er midtbyens rekreative fællesområde, der drives i et samarbejde mellem Jobcenteret og Nicolai Kultur.

Vi bor i Nicolai, der består af 6000 m2 med kultur og oplevelser – en skøn oase, som vi deler med Nicolai Biograf & Nicolai Madbar og Kolding Stadsarkiv. I alt er vi fem huse med hver sin profil børnekultur, film, kunst & design, kulturarv, musik og kulturproduktion. Tilsammen danner Nicolai Komplekset et unikt kulturtilbud i Danmark.

Alle Nicola Kompleksets faste aktører kan se sig selv i sloganet "Fælles om kulturen" og i Nicolai Kulturs strategiske fokusområder, som er:

  • Børns møde med kunst og kreative processer
  • Borgeren som medskaber
  • Kulturen som løftestang – studieby og unge kulturskabere
  • Nicolai som ramme for hverdagskulturen

Om dig som leder og opgaven
Som leder af Nicolai Kultur får du ledelsesansvar for Nicolai Kulturs syv medarbejdere og ca. 10 timelønsansatte assistenter – men du skal også være den, der samler og koordinerer kompleksets mange selvstændige aktører og frivillige. Det kræver, at du kan facilitere netværk på tværs, inspirere og motivere til aktivitet og samarbejde, uanset om det er med de faste selvejende kommunale partnere eller de mange frivillige foreninger.

Vi håber derfor at, du kommer med en stor interesse for og bred forståelse af hverdagskulturen og den professionelle børnekultur. Du rummer og favner såvel den professionelle kunst, som de frivillige kulturaktører – om det så er korsangere, tangoforeninger, Maker Space eller noget helt fjerde. Du er nysgerrig på det, du endnu ikke kender, og du har mod på at prøve nye ting af – og du formår dermed at tiltrække endnu flere kulturaktører, der finder nye potentialer og muligheder i Nicolais rammer. Har du selv erfaringer som frivillig kulturaktør eller fra foreningslivet, ser vi det som en fordel.

Et stærkt netværk og stærke relationelle kompetencer er et must for lederen af Nicolai Kultur. Du skal kunne samle trådene i komplekset, og du skal kunne fortælle om alt det, der sker. Både når du stiller dig op på ølkassen til møder og i forsamlinger, og når du arbejder med strategisk kommunikation, der skal skabe endnu mere synlighed, om alle de aktiviteter Nicolai komplekset tilbyder.

Du bliver en del af Kultur og Event under kulturchefen, som samarbejder ind i og med alle kulturinstitutionerne i Kolding Kommune. Ledergruppens syv medlemmer er fælles om at omsætte områdets kompleksitet til positiv energi for sammen med både medarbejdere og frivillige at skabe muligheder og resultater. Ledergruppen kendetegner sig selv ved at samarbejde med en stor fortrolighed og generøsitet. Gruppen mødes samlet en gang om måneden, og hertil kommer, at de ofte ses i andre samarbejdsrelationer og mødefora.

By- og Fællesforvaltningen
I den nyoprettede By- og Fællesforvaltningen arbejder cirka 1000 medarbejdere sammen om at understøtte organisationen bedst muligt i at lykkes med Byrådets politiske ambitioner med fremtidens bæredygtige kommune. By- og Fællesforvaltningen er én af fire forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere.

I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen "Kolding – sammen designer vi livet" og et mindset, vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.

Flere oplysninger
Nicolai Kultur - Strategi og handleplan 2023-26

Ledelsesgrundlag

Hvis du har uddybende spørgsmål er du velkommen til at kontakte kultur og eventchef Lisbet Holten Lambert på 20 20 73 93.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgning via knappen "ansøg"
Ansøgningsfrist er d. 18. februar 2024. Kandidater vi inviterer til samtale vil få besked mandag d. 19. februar, så vi beder om stor fleksibilitet. Noter venligst i din ansøgning, hvis der er en tidsramme, hvor du ikke kan komme.

Vi afholder 1. samtalerunde d. 21. februar, hvor der vil være mulighed for en rundvisning, og 2. samtale d. 26. februar, hvor der vil indgå en case. Mellem de to samtaler vil der blive gennemført en personprofilanalyse med personlig tilbagemelding af HR. Der trækkes referencer efter nærmere aftale forud for 2. samtale.

Du sender din ansøgning online ved at bruge knappen "send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt senest d. 1. april 2024.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=eb21ba8c)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Kolding.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Kolding
  • Søndag den 18. februar 2024

Lignende jobs

  • Fagleder til afvanding på vej- og jernbaneprojekte...

    Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed i 6700 Esbjerg
    • Afdelingsleder
    • Esbjerg
    Få mere info
  • Souschef butik, Fredericia

    Få nye udfordringer i en stor virksomhed med et stærkt fællesskab. Drømmer du om at arbejde i en butik, hvor fællesskab og samarbejde kommer i første række? Så lad drømmen gå i opfyldelse ved a..
    • Afdelingsleder
    • Sydjylland
    Få mere info
  • Souschef

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i REMA 1000 i Bredballe ved Vejle I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét..
    • Afdelingsleder
    • Vejle
    Få mere info
  • SOUSCHEF

    Til Markedsledende & Landsdækkende butikskæde i stærk vækst - med reference til Butikschefen Harald Nyborg A/S Industrivej 20 C, 6760 Ribe [xxxxx]VIRKSOMHEDEN .
    • Afdelingsleder
    • Ribe
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Kolding

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Kolding over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Kolding over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
8. januar 2025 7
7. januar 2025 7
6. januar 2025 8
5. januar 2025 8
4. januar 2025 8
3. januar 2025 8
2. januar 2025 8
1. januar 2025 8
31. december 2024 8
30. december 2024 8
29. december 2024 8
28. december 2024 8
27. december 2024 8
26. december 2024 8
25. december 2024 8
24. december 2024 8
23. december 2024 8
22. december 2024 8
21. december 2024 8
20. december 2024 8
19. december 2024 7
18. december 2024 7
17. december 2024 7
16. december 2024 7
15. december 2024 7
14. december 2024 7
13. december 2024 7
12. december 2024 7
11. december 2024 6
10. december 2024 6
9. december 2024 6