To afdelingsledere til Hillerød Vest Skolen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Bliv en del af et engageret ledelsesteam med fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever på Hillerød Vest Skolen

Brænder du for skoleudvikling og stærke børnefællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle børn? Har du lyst til at være med på holdet på en skole, hvor vi arbejder for, at alle børn lykkes?

Hillerød Kommune søger to engagerede ledere til Hillerød Vest Skolen
  • En afdelingsleder til indskolingen med souscheffunktion. Til denne stilling søger vi dig med ledererfaring og flair for administrative lederopgaver.
  • En afdelingsleder til mellemtrinnet. Til denne stilling er det er en fordel, at du har erfaring med ledelse, men det er ikke en forudsætning.


Hillerød Vest Skolen er en skole, der udvikler sig og har taget opgaven med at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever til sig. Skolen har et positivt samarbejde med forældre, en engageret skolebestyrelse samt god opbakning fra lokalområderne omkring skolens to afdelinger.

Pr. 1. april kan du blive en del af Hillerød Vest Skolen, hvor du vil møde et personale, der løfter i flok, har høj faglighed og et godt sammenhold. Skolen er i gang med en pædagogisk udviklingsproces, som har fokus på både inkluderende læringsmiljøer for eleverne og samtidig et godt arbejdsmiljø for medarbejderne. Som en del af arbejdet med inkluderende læringsmiljøer har skolen blandt andet etableret et Nest-lignende tilbud. Medarbejderne på skolen er organiseret i teams med en struktur, hvor teams understøttes af skolens vejledere og i skolens ressourcecenter, Drivhuset.

Som afdelingsleder hos os skal du brænde for faglig ledelse af den fortsatte pædagogiske udvikling af skolen, og du skal have blik for det gode arbejdsmiljø for personalet. Det betyder, at du skal have stærke relationskompetencer, og du skal samarbejde med medarbejderne og de fire øvrige ledere med tillid, åbenhed og vedholdenhed i forhold til dagsordenen Stærke Fællesskaber for alle.

Vi lægger vægt på, at du
  • kommunikerer tydeligt og er lyttende
  • viser retning og stiller åbne spørgsmål
  • er empatisk, rolig og i stand til at bevare overblikket
  • har uddannelse og erfaring fra folkeskolen
  • kan agere i et politisk ledet system
  • tror på, at alle børn gør det så godt, de kan, ud fra deres individuelle forudsætninger
  • arbejder inkluderende og har blik for pædagogiske praksisser, som understøtter børnenes mulighed for at trives og lære
  • bidrager til et positivt arbejdsmiljø - det skal være sjovt at gå i skole og på arbejde


Hillerød Vest Skolen består af 2 afdelinger, Ålholm og Alsønderup. Skolen har ca. 850 børn i 0. til 9. klasse, samt ca. 108 medarbejdere. De to ledige stillinger er primært tilknyttet Ålholm-afdelingen. Skolen har desuden en Nest-lignende klasserække med 0. og 1. klassetrin, som udvides med et klassetrin for hvert skoleår. Du kan læse mere om skolen her.

Ledelsesopgaverne løftes i det samlede ledelsesteam og hver leder har sit eget ledelsesområde, men ledelsesteamet har et samarbejde, der understøtter, at ingen står alene. I de to stillinger er de følgende opgaver fordelt således.

Leder med souscheffunktion til indskolingen
Dine opgaver består i at lede indskolingen på Ålholm-afdelingen. Indskolingslederen har også opgaven med at lede den Nest-inspirerede klasserække samt opgaven med at skabe faglig udvikling, der skaber veje til deltagelsesmuligheder for flere elever. Du skal desuden være stedfortræder for distriktsskolelederen og det er derfor vigtigt, at du har ledererfaring fra folkeskolen. Det vil være en stor fordel, hvis du har arbejdet med administrative lederopgaver, da der vil være mange af denne type lederopgaver.

Afdelingsleder til mellemtrinnet og specialundervisningsopgaver
Dine opgaver består i at lede mellemtrinnet på Ålholm-afdelingen. Hillerød Kommune har en decentral beslutningsmodel i forhold til elever med behov for specialundervisning, og det bliver en del af din opgaveportefølje at samarbejde med distriktsskolelederen om distriktets elever i specialundervisning uden for skolen.

Bliv en del af et stærkt ledelsesfællesskab
Hillerød Vest Skolen er en del af Hillerød Kommunes skolevæsen, der består af 7 almene distriktsskoler, en 10. klasseskole, to specialskoler, en ungdomsskole og Ungdommens Uddannelsesvejledning Hillerød (UUH). Som leder i Hillerød Kommune bliver du en del af et aktivt, professionelt ledelsesfællesskab på tværs af skolerne med fokus på videndeling og sparring. I Hillerød Kommune er den fælles vision om fremtidens folkeskoler formuleret i Hillerød Kommunes skolepolitik 2021-25 med fokus på, at alle elever skal opleve sig selv som en del af et fagligt og socialt fællesskab og skabe forudsætninger for, at alle unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse – uanset baggrund og forudsætninger. Som leder i Hillerød Kommune er du med til at implementere et politisk vedtaget program med fokus på at udvikle stærke børnefællesskaber, der skaber deltagelsesmuligheder for flere børn i almenfællesskabet. Programmet består blandt andet af praksisnær kompetenceudvikling af medarbejdere fx gennem udvikling af teamsamarbejdet, anvendelse af pædagogisk analyse og co-teaching. Der er samtidig igangsat et ledelsesudviklingsforløb med fokus på den faglige ledelse af inkluderende undervisning. Kompetenceudviklingsforløbet foregår dels i det store ledelsesfællesskab på tværs af skolerne i kommunen og dels i vores eget ledelsesteam her på skolen.

Vi holder fælles ledermøder en gang om måneden, hvor alle ledere fra skolerne deltager, og som ny leder vil du desuden blive inviteret til et netværk for nye ledere i skolevæsenet.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte distriktsskoleleder Ole Vadskær, på telefon 72 32 74 40 eller på mail [email protected]. Du er også velkommen til at besøge skolen ved at kontakte distriktsskoleleder Ole Vadskær.

Rekrutteringsproces
Vi planlægger at holde første samtalerunde den 22. februar (primært indskolingslederstillingen) og den 23. februar (primært mellemtrinslederstillingen). Vi planlægger anden samtalerunde til den 27. februar.

Løn og ansættelsesforhold
Afdelingsledere på distriktsskoler i Hillerød Kommune grundlønsindplaceres på trin 48, medens afdelingsledere med souscheffunktion grundlønsindplaceres på trin 49. Lønnen fastlægges ud fra kvalifikationer

Ansøgningsfrist
18. februar 2024.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Hillerød
  • Søndag den 18. februar 2024

Lignende jobs

  • Souschef

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i REMA 1000 Gilleleje I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét fælles mål .
    • Afdelingsleder
    • Gilleleje
    Få mere info
  • Head of Solution Architecture in Digital Solutions

    Can you lead a team of specialists? In Digital Solutions, the subsection of [xxxxx] responsible for IT, data and digitalisation, we play a crucial role in digitalising Danish society. We develop an..
    • Afdelingsleder
    • Hillerød
    Få mere info
  • Souschef Birkerød

    Vi søger en Souschef til Quickpoint Birkerød, som kan og vil udvikle sig sammen med os! Hos Quickpoint er vores ambition at være Danmarks førende værksted, og lige nu mangler vi en souschef til..
    • Afdelingsleder
    • Birkerød
    Få mere info
  • Manager for Engineering Management at Novo Nordisk...

    Manager for Engineering Management at Novo Nordisk EngineeringAre you passionate about leading a team to achieve excellence in engineering management? Do you thrive in a dynamic environment whe..
    • Afdelingsleder
    • Virum
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Hillerød over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
8. januar 2025 11
7. januar 2025 11
6. januar 2025 11
5. januar 2025 11
4. januar 2025 11
3. januar 2025 11
2. januar 2025 10
1. januar 2025 10
31. december 2024 10
30. december 2024 10
29. december 2024 10
28. december 2024 10
27. december 2024 10
26. december 2024 10
25. december 2024 10
24. december 2024 10
23. december 2024 10
22. december 2024 10
21. december 2024 10
20. december 2024 10
19. december 2024 11
18. december 2024 11
17. december 2024 12
16. december 2024 12
15. december 2024 11
14. december 2024 11
13. december 2024 11
12. december 2024 11
11. december 2024 11
10. december 2024 11
9. december 2024 11