Rekrutteringsfirma

Test Manager

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kongens Lyngby

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) er en del af Skatteministeriets koncern, som samarbejder med andre enheder i koncernen. UFST består af cirka 1.800 medarbejdere og har kontorer i København, Middelfart og Aalborg. Skatteforvaltningen, som er en myndighed under Skatteministeriet, er i gang med en historisk transformation af it-kernesystemer på tværs af koncernens mange forretningsområder. Derfor vækster UFST og har brug for medarbejdere, der kan styrke den interne viden om og indsigt i systemporteføljen, der både driftes og videreudvikles i samarbejde med en vifte af eksterne leverandører.

Som led i regeringens plan ”Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021” er SKAT den 1. juli 2018 blevet erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver. I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser skal UFST udvikle en fremtidsparat og sikker digital forvaltning samt forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

I UFST er medarbejderne fagligt kompetente og specialiserede. Det høje faglige niveau er udgangspunktet for, at der kan tænkes nyt, findes løsninger og leveres resultater af høj kvalitet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan den omfangsrige og komplekse opgave de har, lykkes.

Afdelingen
I stillingen vil du blive tilknyttet kontoret Personsystemer i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som har det it-mæssige ansvar for en hel central samfundsmæssig opgave – nemlig at levere Forskuds- og Årsopgørelsen til 5 mio. skatteydere i Danmark, og som dermed skal sikre borgerne korrekt skatteberegning af over 500 mia. kr.

Testautomatiseringsteamet består i dag af 6-7 medarbejdere, som du skal agere daglig leder for, men du vil som teknisk Test Manager få en bred berøringsflade, og vil derfor også indgå i tæt samarbejde med system- og procesejerne omkring Personsystemer, hvor du skal sikre, at deres unikke viden om systemerne og forretningen bliver benyttet til en effektiv testproces.

Kontorets kerneopgaver består i at sikre optimal drift og dermed stabil understøttelse af en række komplekse forretningsprocesser, samt en høj grad af videreudvikling. Kontoret faciliterer dels dialog med forretningsområderne vedrørende fremtidig systemunderstøttelse, dels med leverandører vedrørende videreudvikling i systemerne.

Ledelsesstilen er transparent og engageret. Kontorets mål og retning kommunikeres ofte således at alle medarbejdere har god forståelse for ledelsens billede af fremtiden. Godt samarbejde og åben dialog blandt kolleger præger hverdagen, samtidig med at der er fokus på god stemning på kontoret. Med andre ord er det faglige i højsæde, og omgangstonen er uformel og imødekommende.

Stillingen
Som Test Manager for testautomatiseringsteamet kan du se frem til at blive en del af Test Manager-gruppen, som arbejder struktureret med at gennemføre og modne testkapabiliteterne i Forskudsopgørelses- og Årsopgørelsesprojekterne. Derudover indgår du i samarbejde med leverandører og omkringliggende programmer.

Du kommer til at bestride en rolle, hvori du både vil være inde over den strategiske såvel som den operationelle del. Fordelingen mellem det operationelle og det strategiske ansvarsområde er fordelt 50/50 – derfor forventes det, at du halvdelen af tiden er udførende og operationel, mens du den anden halvdel af tiden har ansvaret for det strategiske overblik, hvor du overordnet set er med til at definere teststrategien relateret til kontoret og udstikke retningen.

Mere specifikt inkluderer dine opgaver bl.a. at planlægge og udføre tests i afdelingen. Som Test Manager for 6-7 medarbejdere bliver det derfor dit ansvar at sikre, og ikke mindst stille krav til, at de forskellige testaktiviteter forberedes, styres og gennemføres bedst muligt ud fra en risikobetragtning.

Det er derfor altafgørende, at du har bred erfaring med at koordinere, planlægge og styre test. Med andre ord er stillingen tredelt, hvor du dels har forståelse for, og beskæftiger dig med, kodning og test; dels har forståelse for, og interesse i, det ledelsesmæssige perspektiv og forstår vigtigheden af planlægning omkring testforløb og dels har interesse i at agere proaktivt og dialogopsøgende ift. nye testinitiativer.

Ansvarsområder

Stillingen giver dig mulighed for at arbejde i en vigtig, styringsmæssig rolle med ansvaret for:

  • At etablere og implementere processer for kvalitetssikring af tests
  • Operationelt ansvar for kvalitetssikring og test
  • Ledelse og motivering af testteams, herunder støtte og support
  • Styring og opfølgning på testforløb
  • Status- og fremdriftsrapportering, herunder slut-test rapportering
  • Estimering og planlægning af testarbejde
  • Sparringspartner og testrådgiver inden for Skatteforvaltningen og eksternt til leverandører


Requirements


Til denne stilling ses det gerne, at du har erfaring med:

  • Minimum to års erfaring fra en lignende stilling
  • Gennemførsel af hele testforløb (testplanlægning, testudførsel og afslutning)
  • Tids- og ressourcestyring samt opfølgning i forbindelse med testeksekvering
  • Implementering af testkoncepter, kvalitetssystemer eller lignende
  • Agil udvikling, ”build in quality” og ”shift left”
  • Styring af leverandører

Der er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Teknisk forståelse for kodning
  • En stilling i en større enhed i offentligt eller privat regi
  • Har kendskab til automatiseret test
  • Certificeringer så som ISTQB, Advanced Test Manager, Tmap, SAFe eller lign.
  • Har kendskab til teststyringsværktøjer


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Kongens Lyngby.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Afdelingsleder
  • Kongens Lyngby

Lignende jobs

  • Souschef til ny restaurant i Hillerød

    Har lyst til at gå forrest og er vant til at være en del af driften Har gode kommunikationsevner og stærke lederkompetencer Har almen forståelse for og nemt ved at navigere i IT-systemer Kan ana..
    • Afdelingsleder
    • Hillerød
    Få mere info
  • Souschef Frederikssund

    Vi søger en Souschef til Quickpoint Frederikssund, som kan og vil spille med i toppen af Superligaen!Hos Quickpoint er vores ambition at være Danmarks førende værksted, og lige nu mangler vi en..
    • Afdelingsleder
    • Frederikssund
    Få mere info
  • Manager in Portfolio & Project Management at Novo ...

    Manager in Portfolio & Project Management at Novo Nordisk Engineering Are you ready to be part of creating the world's largest insulin production facilities, while mastering new challenges, acc..
    • Afdelingsleder
    • Virum
    Få mere info
  • Unik stilling! Erfaren plejehjemsleder til det vel...

    Sophienborg plejehjem er hjem for 90 plejehjemsbeboere i [xxxxx], som bor i mindre bo-enheder med udgang til de skønne arealer i og omkring plejehjemmet.Sophienborg er et attraktivt .
    • Afdelingsleder
    • Nordsjælland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Kongens Lyngby

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Kongens Lyngby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Kongens Lyngby over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
30. januar 2025 21
29. januar 2025 18
28. januar 2025 15
27. januar 2025 15
26. januar 2025 15
25. januar 2025 15
24. januar 2025 14
23. januar 2025 12
22. januar 2025 14
21. januar 2025 14
20. januar 2025 13
19. januar 2025 13
18. januar 2025 13
17. januar 2025 12
16. januar 2025 13
15. januar 2025 14
14. januar 2025 14
13. januar 2025 13
12. januar 2025 13
11. januar 2025 13
10. januar 2025 13
9. januar 2025 14
8. januar 2025 14
7. januar 2025 13
6. januar 2025 10
5. januar 2025 10
4. januar 2025 10
3. januar 2025 7
2. januar 2025 10
1. januar 2025 10
31. december 2024 10