Statistkoordinator til teater i Ulvedalene

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kongens Lyngby

Drømmer du om at være en del af Nordeuropas største udendørs teaterproduktion sammen med Det Kgl. Teater? Er du god til mennesker og skrap til planlægning? Så er det dig vi leder efter.

Skoven kommer til at forvandle sig til et landskab af is, når H.C. Andersens eventyr Snedronningen genopstår som storslået familieforestilling i Ulvedalene i Dyrehaven. Derfor søger Lyngby-Taarbæk Kommune en statistkoordinator, der bl.a. skal stå for rekruttering og koordinering af frivillige statister i samarbejde med Det Kgl. Teater.

Som statistkoordinator bliver du en del af en kæmpe teaterproduktion og et mangfoldigt fællesskab, der arbejder for at skabe en fælles signaturbegivenhed for Lyngby-Taarbæk Kommune og ikke mindst en magisk familieforestilling i Ulvedalene.

Dine primære opgaver som statistkoordinator er rekrutteringen af frivillige statister, den løbende planlægning og kommunikation med dem og koordinering mellem Det Kgl. Teater og Lyngby-Taarbæk Kommune. Du vil være en vigtig del af diverse workshops, prøver og forestillinger. Til stillingen hører også en del administrative opgaver, såsom transportafregninger, dokumentjournalisering og lign.

Hvem er du?
Vi søger derfor en projektstærk og relationskompetent kollega, der er god til at planlægge og holde hovedet koldt, når tingene spidser til. Én der har erfaring med at arbejde med frivillige og sætter pris på forskelligartede opgaver og at arbejde sammen med mange forskellige fagligheder. Det er ligeledes et stort plus hvis du har erfaring med teater, men det er ikke et krav.

Med andre ord søger vi en der kan alt fra at tilrettelægge prøver og fordele produktionstøj til en der laver oversigtsplaner for statistmedvirken og støtter det sociale fællesskab hos de frivillige.

Ligesom opgaverne er varierende er arbejdsstedet det også. Du vil både have arbejdsplads på Stadsbiblioteket i Lyngby, have mulighed for at arbejde hjemmefra og ikke mindst vil du arbejde ude i Ulvedalene i den sidste del af ansættelsen.

Vi glæder os til at læse om hvem du er og høre mere om hvordan du vil løfte opgaven som statistkoordinator.

Frist
Din ansøgning plus CV skal vi have senest søndag den 16. juni 2024 kl. 23.00.
Samtalerne foregår mandag den 24. juni 2024 og startdatoen er 1. september 2024.

Ansættelse og forventet arbejdstid
Første del af ansættelsesperioden (1. september 2024 til 28. februar 2025) er ansættelsesgraden 21 timer ugentligt. Arbejdstiden ligger primært i tidsrummet 8.00-16.00 på hverdage. Derudover vil der være arbejde på enkelte hverdagsaftner i tidsrummet 17.00-23.00.

Ansættelsesgraden er 35 timer ugentligt i anden del af ansættelsesperioden (1. marts 2025 til 9. juli 2025).

I perioden marts-april er arbejdstiden primært inden for normal arbejdstid. I perioden ultimo-april til ultimo maj arbejdes der primært i tidsrummet 15.00-00.00 i hverdagene samt lørdage kl. 10.00-16.00. I selve spilleperioden arbejdes der primært i tidsrummet 17.00-21.00 tirsdag til lørdag.

Løn efter gældende overenskomst.

For yderligere oplysninger
Kontakt personaleleder Aske Tolsgaard på telefon 21 47 86 22.

Ansættelsesforhold
35 timer

Tiltrædelse
1. september 2024

Arbejdssted
Ulvedalene, Lyngby-Taarbæk Kommune

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Kongens Lyngby.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Kongens Lyngby
  • Søndag den 16. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Kongens Lyngby

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Kongens Lyngby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Kongens Lyngby over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
23. december 2024 10
22. december 2024 10
21. december 2024 10
20. december 2024 10
19. december 2024 10
18. december 2024 11
17. december 2024 11
16. december 2024 11
15. december 2024 11
14. december 2024 11
13. december 2024 11
12. december 2024 11
11. december 2024 10
10. december 2024 8
9. december 2024 8
8. december 2024 8
7. december 2024 9
6. december 2024 10
5. december 2024 10
4. december 2024 10
3. december 2024 10
2. december 2024 10
1. december 2024 11
30. november 2024 11
29. november 2024 11
28. november 2024 11
27. november 2024 11
26. november 2024 11
25. november 2024 12
24. november 2024 12
23. november 2024 12