Støttecenter Hjorten søger to socialpædagogiske fuldtidsmedarbejdere

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kongens Lyngby

Åben Dialog og recovery-orientering: Støttecenter Hjorten søger to socialpædagogiske fuldtidsmedarbejdere som vil arbejde recovery-orienteret og med inspiration fra Åben Dialog i Samværs- og Aktivitetstilbud og/eller socialpædagogisk støtte efter §§ 85 og 82 for borgere med psykosociale udfordringer.

Åben Dialog er en central inspirationskilde for os i måden vi møder borgerne på, og måden vi er organiseret på. Vi holder dialogiske netværksmøder, når vi starter indsatsen op og løbende for at følge op og understøtte netværkets ressourcer og potentialer. I vores gruppe-forløb bruger vi dialogiske processer, ligesom vi arbejder recovery-orienteret ud fra viden om, at mennesker med alvorlig psykiske udfordringer kan komme sig og komme videre. Vi arbejder ud fra dialogiske principper tæt sammen med myndighedsenheden som en del af Indgangen til Voksenafdelingen i Center for Social Indsats. Og hvis du kommer til samtale, vil du opleve at vi bruger reflekterende team når vi ansætter!

Støttecenter Hjorten er Lyngby-Taarbæk Kommunes tilbud om gruppebaseret og individuel støtte efter § 85 og § 82 samt aktivitets- og samværstilbud efter § 104. Alle tilbud er til borgere med psykosociale udfordringer, som bor i eget hjem. I enheden er vi 13 medarbejdere med forskellige fagligheder. Da to af vores gode kollegaer søger nye veje (én går på pension og én skal læse videre) søger vi 2 nye fuldtidsmedarbejdere. Vi arbejder sammen på tværs, og lige nu har vi en ledig stilling, som primært har opgaver i aktivitets- og samværstilbuddet kombineret med §§82/85 opgaver og en ledig stilling, som primært har opgaver i § 85 og § 82.

Faglig tilgang og målsætninger
Vores tilgang bygger på et dialogisk og netværksorienteret perspektiv, ud fra hvilket det søges at forstå borgerens vanskeligheder relationelt og kontekstuelt. Kerneopgaven er at samarbejde med borgeren om at få et godt hverdagsliv og finde sin egen vej og sine egne handlemuligheder.

Målet med indsatsen kan være:
  • At støtte borgeren i at skabe og vedligeholde relationer
  • At styrke tilknytningen til netværk og det omkringliggende samfund
  • At deltage i fællesskaber
  • At understøtte et for borgeren godt hverdagsliv
  • At hjælpe borgeren med at udvikle nye fortællinger om sig selv.


Vi ønsker en medarbejder, der:
  • Har en relevant pædagogisk, socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse
  • Har erfaring med at arbejde med mennesker der har psykiske og/eller sociale problemer
  • Har erfaringer med at planlægge og afholde aktivitets-, gruppe- og/eller læringsforløb
  • Har erfaringer med eller nysgerrighed på at afholde dialogiske netværksmøder
  • Kan bidrage til at identificere gode, kreative løsninger i samarbejde med borger og rådgiver. Det kræver både gode refleksive og dialogiske evner samt en god forståelse for organisationen og de omkringliggende muligheder hos samarbejdspartnere, civilsamfund m.m.
  • Evner det tværfaglige samarbejde om og med borger, er nysgerrig på andres perspektiver og kan se relevansen i at kigge på samme problemstilling fra flere forskellige faglige vinkler
  • Er fleksibel og vil kunne arbejde nogle aftentimer i ugens løb, afhængig af borgernes behov for støtte.


Arbejdstiden ligger i hverdagene. I § 104 vil arbejdstiden 1-2 gange om ugen ligge til kl. 20. I §§ 85 og 82 vil hovedparten af arbejdstiden ligge i dagtimerne. Der kan forventes lidt ekstra forskudt arbejdstid ved ferie, sygdom samt ved særlige arrangementer.

Vi kan tilbyde:
  • Fleksible rammer for samarbejdet med borgeren
  • Engagerede og dygtige kollegaer, der vægter faglig sparring og vidensdeling højt
  • Stor ledelsesopbakning og tillid til dine faglige vurderinger og din sunde fornuft
  • En spændende arbejdsplads, hvor vi i hele det sociale område er i gang med at tænke nyt
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen og udviklingen af vores arbejde
  • Ekstern supervision og fagrelevant undervisning i bl.a. Åben Dialog og Recovery
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde og betydningen af et trygt fællesskab og tillid til hinanden
  • Dejlige omgivelser i og omkring Jægersborgvej/Hjortholmvej, hvor vi har til huse i to gamle villaer.


Kontaktpersoner ved spørgsmål:
Katemilla Handberg, aktivitets- og samværstilbuddet, tlf: 2043 6831
Juliette Clausen, støtteteamet, tlf: 2984 5553
Bettina Heldorf, leder, tlf: 2370 6721

Ansøgningsfristen er den 16.juni 2024 kl. 23.00, og ansættelsessamtaler finder sted i uge 25
Stillingen er til besættelse pr. 1.8.2024 eller hurtigst muligt derefter.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende straffeattest

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Tiltrædelse
1. august 2024

Arbejdssted
Samværs- og aktivitetsstedet Hjorten, Hjortholmsvej 3, 2800 Kgs. Lyngby

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Kongens Lyngby.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Kongens Lyngby
  • Søndag den 16. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Kongens Lyngby

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Kongens Lyngby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Kongens Lyngby over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
22. november 2024 27
21. november 2024 26
20. november 2024 25
19. november 2024 24
18. november 2024 23
17. november 2024 24
16. november 2024 25
15. november 2024 23
14. november 2024 23
13. november 2024 22
12. november 2024 22
11. november 2024 24
10. november 2024 24
9. november 2024 26
8. november 2024 25
7. november 2024 21
6. november 2024 21
5. november 2024 19
4. november 2024 20
3. november 2024 19
2. november 2024 19
1. november 2024 15
31. oktober 2024 16
30. oktober 2024 15
29. oktober 2024 17
28. oktober 2024 16
27. oktober 2024 15
26. oktober 2024 15
25. oktober 2024 6
24. oktober 2024 18
23. oktober 2024 17