Afdelingsleder til Maglebjergskolen (genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Lynge

For at få et bredere ansøgerfelt genopslår vi nedenstående stilling:

Allerød Kommune søger en afdelingsleder til Maglebjergskolen med tiltrædelse den 1. juni 2020, eller snarest muligt derefter.

Maglebjergskolen
Maglebjergskolen er en takstfinansieret specialskole for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Skolen er funktionsopdelt i 2 afdelinger: En afdeling med børn med autismespektrumforstyrrelser (A sporet) og en afdeling med børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder (B sporet).

Skolen har i øjeblikket 71 børn fra 6 til 18 år og en SFO med 67 elever. Skolens elevtal har været stigende de sidste år og elevgruppen har også ændret sig. Vi forventer således at elevtallet i skoleåret 20/21 lander på ca. 75 elever, hvilket er det maksimale antal elever skolen kan rumme. Elevgruppen med autismespektrumforstyrrelser vokser, hvilket betyder, at opgaven inden for dette felt, fylder mere i den samlede ledelsesopgave. Vi er optaget af at skabe sammenhæng mellem undervisningens og SFO-tidens tilrettelæggelse – både med fokus på intentionerne i folkeskolereformen, men også med omtanke for børnenes særlige behov og mangeartede vanskeligheder.

Vi har et særligt fokus på elevernes mestring af færdigheder, færdigheder de kan bære med sig i deres videre liv efter folkeskolen. Det er et fokus vi vil arbejde videre med de kommende skoleår. Vi har en low arousal tilgang til vores elever, det har vi et ønske om at fastholde og styrke, hvorfor vi har planlagt et fælles kursus for alle medarbejdere i efteråret 2020. Vi møder vores elever med nysgerrighed og med en anerkende og respektfuld tilgang. Vi ser forældre som vigtige samarbejdspartnere med en stor viden om deres eget barn, en viden vi som skole kan lære af. Vores udgangspunkt er altid, at forældrene, som vi, vil det bedste for barnet/eleven. Vi har som skole desuden et særligt fokus på læring og bevægelse, et fokus vi har et ønske om, at vi som ledelse skal være med til at videreudvikle sammen med skolens medarbejdere.

Vi tager som skole udgangspunkt i Allerød Kommunes børne- og læringssyn, du kan læse mere om børne- og læringssynet her.

Skolen har et fortsat fokus på at sikre en god trivsel, et godt samarbejde og et godt arbejdsmiljø. Det er en udvikling, som en kommende afdelingsleder skal bidrage til at stabilisere og videreudvikle. Vi ser et godt arbejdsmiljø som en vigtig forudsætning for et godt læringsmiljø for børn og unge.

Afdelingslederens profil
Med udgangspunkt i Allerød Kommunes politikker, værdier og strategier skal du som afdelingsleder varetage den daglige pædagogiske og personalemæssige ledelse af A sporet. Du har en solid pædagogisk/faglig ballast og har erfaring inden for specialområdet. Du har en opdateret viden om autismespektrumforstyrrelser. Du brænder for ledelse og har mod og lyst til at engagere sig i den pædagogiske/didaktiske udvikling på skolen. Det betyder at du bidrager med konkret sparring til skolens forskellige teams. At du samarbejder tæt med lærere, pædagoger medhjælper og skolens ressourcepersoner i forhold til at udvikle inkluderende læringsmiljøer med fokus på alle børns læring, trivsel og udvikling. Du skal som afdelingsleder være med til at sikre en høj kvalitet gennem hele dagen både i undervisnings- og SFO tiden.

Vi forventer derudover, du har følgende kompetencer:
  • En relevant lederuddannelse, at du har erfaring med personaleledelse og kan varetage administrative opgaver sammen med det øvrige ledelsesteam.
  • En opdateret viden om autismespektrumforstyrrelser og at du kan være med til at sikre, at vi som skole hele tiden udvikler os på dette felt.
  • Er god til at skabe positive relationer.
  • Er ambitiøs på børnenes vegne og har lyst og mod til, sammen med den øvrige ledelse, at sætte pædagogisk ledelse på dagsordenen. At du er en leder som brænder for læring, læring der tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger.
  • Lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og at der er høj social kapital. Du er derfor god til at involvere personalet i afdelingens udvikling, og du sætter tydelig retning for arbejdet med at opnå høj faglig kvalitet.
  • Brænder for udviklingen af inkluderende læringsmiljøer og kan se muligheder i et tættere sammenhæng mellem specialområdet og almenområdet, skole og fritidsdel.
  • Ser muligheder i det tværprofessionelle samarbejde.
  • Erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.

Såfremt du ikke kan se dig selv i alle de efterspurgte kompetencer, så skal det ikke afholde dig fra at søge stillingen alligevel. Det vigtigste er at du er på vej til at kunne mestre stillingen og dens indhold inden for en overskuelig periode.

Derudover lægger vi vægt på følgende personlige egenskaber:
  • Du har en anerkendende og lyttende ledelsesstil, hvor samarbejde og dialog er nøgleord.
  • Du har stærke kommunikative kompetencer, både i skrift og tale.
  • Du har god fornemmelse for, hvornår der skal medinddrages, lyttes, udfordres, delegeres og følges op.
  • Du skal kunne indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med dine ledelseskollegaer, vi er ét team.
  • Du skal kunne inspirere, give faglig sparring og feedback.
  • Du er robust og tillidsvækkende med et energiniveau og en arbejdsglæde, der smitter.
  • Du har plads til overskud og humor – også når der er travlt.

Du kan læse mere om forventninger til ledelse i Allerød Kommunes ledelsesgrundlag, som du kan finde på kommunens hjemmeside.

Allerød Kommune tilbyder
Vi tilbyder en spændende og udfordrende afdelingslederstilling på en skole, som er præget af høj faglighed, et stort engagement og et velfungerende ledelsesteam.

Stillingen besættes på vilkår efter gældende overenskomst, afhængig af grunduddannelse. Stillingen kan derved besættes af kandidater enten med en lærer- eller en pædagogisk grunduddannelse, dvs enten efter BUPL´s lederoverenskomst eller LC´s lederoverenskomst inden for undervisningsområdet. Lønnen vil blive forhandlet med den relevant forhandlingsberettigede organisation, med udgangspunkt i erfaring og andre relevante kvalifikationer til brug i stillingen.

Der vil blive indhentet straffeattester på den person, der tilbydes ansættelse i stillingen.

Ansættelsesproces og ansættelsesvilkår
Allerød Kommune har nedsat et ansættelsesudvalg bestående af repræsentanter for Maglebjergskolens ledelse, bestyrelse, medarbejdere, samt en forvaltningsrepræsentant.

Ansættelsesudvalget udvælger ansøgere til 1. samtalerunde og gennemfører herefter 1. og 2. samtalerunde. Ansættelsesudvalget vurderer ansøgerne ud fra de faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer, der er beskrevet i annoncen.

Du sender din ansøgning og relevante uddannelsesbeviser digitalt via linket i annoncen senest den 13. april 2020.

Første samtale finder sted torsdag den 16. april 2020 og 2. samtale afholdes mandag den 27. april 2020. Kandidater, der går videre til 2. samtale, skal gennemføre en personlighedstest.

Der vil blive indhentet referencer forud for afholdelse af 2. samtale.

Ønsker du at høre nærmere om stillingen og evt. besøge skolen, kan du kontakte skoleleder Kim Rasmussen på tlf. 4812 7932 eller souschef Birgitte Melander på tlf. 4812 7931.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har over 25.500 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hver 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f4652334)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Lynge.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Lynge
  • Mandag den 13. april 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Lynge

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Lynge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Lynge over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0