Ambulancesouschef med fingeren på pulsen og stærke lederegenskaber

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Næstved

Ambulancesouschef med fingeren på pulsen og stærke lederegenskaber

Præhospitalt Center søger dig, der ønsker at være ambulancesouschef i en helt ny ambulancetjeneste ”Ambulance Sjælland”. Du skal have en bred ledelsesmæssig og operativ erfaring – gerne fra den præhospitale verden.

Det er helt centralt, at du brænder for det præhospitale område og nyder at arbejde med samskabelse og organisationsudvikling med gode relationer og fokus på et godt arbejdsmiljø til følge.

Din vigtigste opgave bliver at kombinere din viden og erfaring med beredskab og driftsarbejde i den operative tjeneste med tydelig og tillidsbaseret ledelse i samspil med regionens ambulancechef.

Dine arbejdsopgaver

Som ambulancesouschef får du en bred berøringsflade med både ledere og medarbejdere. Du kommer til at begå dig på både operativt niveau på ambulancebaserne rundt omkring i regionen, samt i Præhospitalt Center på toppen af Næstved Sygehus med den øverste ledelse.

Du skal fungere som en del af ledelsesteamet, hvor din rolle bliver at være sparringspartner og backup for sektionsledere og ambulancechefen. Du får direkte indflydelse på driften og udviklingen af Ambulance Sjælland. Derfor er det vigtigt, at du udviser engagement og kan forstå og indsætte udfordringer fra den operative verden i en løsningsmodel, der understøtter en sikker og stabil drift.

Du kommer til at kommunikere med interne og eksterne fagligheder på flere forskellige niveauer. Derfor er det vigtigt, at du har stærke kommunikative evner, ligesom du skal kunne vurdere og videreformidle relevante oplysninger til forskellige funktioner uden at gå på kompromis med din tillidsvækkende person.

Når situationerne bliver skarpe, er det nødvendigt, at du har gennemslagskraft, er handlekraftig og kan bevare overblikket. Du skal kunne sige tingene, som de er på en ordentlig og respektfuld måde.

Din arbejdsdag vil blandt andet består af at:

  • Igangsætte trivselsmålinger
  • Give ambulancechefen statusopdateringer om operativ tjeneste
  • Fungere som sparringspartner og stedfortræder for ambulancechefen og sektionslederne
  • Indgå i arbejdsgrupper omkring diverse udbud (køretøjer, uniformer og udstyr)
  • Medvirke til at udvikle produktionsdata og KPI’er
  • Indgå telefonisk i døgndækkende driftsvagtordning
  • Varetage tildelte ressortområder (baser, køretøjer eller lignende)

Dine kompetencer

For at kunne løse ovenstående opgaver bedst muligt, skal du have en diplomuddannelse i ledelse eller en anden form for dokumenteret relevant lederuddannelse. Vi bestræber os på at finde en ambulancesouschef, der har stor erfaring med anerkendende ledelse af medarbejdere i praksis – fremvis gerne dokumentation for dette.

I og med, at du kommer til at sidde med om ledelsesbordet, er det en forudsætning, at du har erfaring med økonomiske styringsværktøjer, strategiarbejde, målstyringsværktøjer, akkreditering, kontraktstyring og en vis forretningsmæssig forståelse.

Derudover er det en fordel i jobbet at have:

  • Kurset: ”Krisestaben i samfundets beredskab”
  • En bred forståelse for og kendskab til FOA-overenskomsten
  • Erfaring med projektledelse
  • Erfaring med journaliseringssystemet GetOrganized (GO)

Vi tilbyder

Hvis du kan sætte flueben ud fra størstedelen af dette stillingsopslag, så er vi ikke i tvivl om, at vi og den præhospitale drift i Region Sjælland kan få stor glæde af dig. Men du skal selvfølgelig også vide, hvad du får, hvis du vælger os:

Præhospitalt Center er sat i verden for at sikre Region Sjælland professionel præhospital kvalitet indenfor akutberedskab, befordring og uddannelse i et innovativt og anerkendende perspektiv med borgeren i centrum. Dette på et fundament af Region Sjællands tillidsdagsorden.

Vi har en ledelsesstruktur med medindflydelse og frihed under ansvar. Vi fejrer vores succeser; nogle af de større var i 2021, hvor vi blev akkrediteret af IKAS uden anmærkninger, og senest i august 2022, hvor Arbejdstilsynet tildelte os den grønne smiley for vores arbejdsmiljø.

På nuværende tidspunkt er der omkring 130 medarbejdere i Præhospitalt Center. Vi er et virksomhedsområde på linje med sygehusene og Psykiatrien i Region Sjælland. Den præhospitale direktør sidder i Region Sjællands koncernledelse, og centeret har et selvstændigt budget på cirka 730 millioner kroner. Mød centerets ledelse her.

For at komme i betragtning til stillingen er det en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Fremtidens ambulancedrift

Præhospitalt Center står foran hjemtagelse af ambulanceområde Køge samt Lolland og Falster, afledt af den politiske beslutning om regionalt hjemtag af ambulancetjenesten. Det betyder, at vi frem mod driftsstart 1. februar 2024 skal have omsat vision og strategi til handling. Når den første regionale ambulance triller ud af garagen, vil vi være vokset til et virksomhedsområde med cirka 400 medarbejdere.

Du skal være med til at sætte præg på udvikling og opstart af Region Sjællands fremtidige ambulancetjeneste og sidenhen være med til at drifte Ambulance Sjælland til gavn for regionens borgere i tæt samarbejde med Præhospitalt Centers ledelse.

Yderligere information

Stillingen er en fuldtidsstilling, hvortil der udleveres telefon og bærbar PC.

Løn og vilkår sker efter gældende HK-overenskomst.

Ansættelsesstedet er Præhospitalt Center, Ringstedgade 61, 13. etage, 4700 Næstved.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig selv i stillingen, til at søge. Ansøgere skal kunne dokumentere relevant uddannelse og erfaring.

Kørekort B er et krav.

Ansøgning og information

Ved fremsendelse af ansøgning og materiale, så afgives der samtidig samtykke til at en repræsentant fra Falck får kendskab til indhold og ansøgning, samt deltager ved ansættelsessamtalen.

Hvis du ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte ambulancechef Karina Jensen på telefon 28 73 77 02 eller mail [email protected].

Ansøgningsfrist den 15. november 2022. Ansættelse pr. 1. februar 2023.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Næstved
  • Tirsdag den 15. november 2022

Lignende jobs

  • Afdelingsleder i Vordingborg

    we are looking for an experienced Head of Site for EnBw Offshore Service Denmark at the Port of KlintholmDo you have extensive experience from offshore wind, strong people management skills, grea..
    • Afdelingsleder
    • Vordingborg
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Næstved

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i REMA 1000 på Grønlandsvej i Næstved I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker me..
    • Afdelingsleder
    • Næstved
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Vordingborg

    Bliv en del af et engageret team, og gør en forskel som assisterende distriktsleder i Præstø!Søger du et meningsfuldt job, hvor du kan gøre en reel forskel i folks liv? Måske har du allerede en..
    • Afdelingsleder
    • Vordingborg
    Få mere info
  • Afdelingsleder på Sydsjælland

    - til helhedstilbuddet for borgere med Prader-Willi syndrom Ser du spændende udfordringer i et komplekst felt, så er det måske dig vi skal samarbejde med!Kan du skabe rammer der fremmer det tværfag..
    • Afdelingsleder
    • Sydsjælland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Næstved

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Næstved over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
5. juli 2024 1
4. juli 2024 1
3. juli 2024 1
2. juli 2024 1
1. juli 2024 1
30. juni 2024 1
29. juni 2024 1
28. juni 2024 1
27. juni 2024 1
26. juni 2024 1
25. juni 2024 1
24. juni 2024 1
23. juni 2024 2
22. juni 2024 2
21. juni 2024 2
20. juni 2024 2
19. juni 2024 2
18. juni 2024 2
17. juni 2024 2
16. juni 2024 3
15. juni 2024 3
14. juni 2024 3
13. juni 2024 3
12. juni 2024 3
11. juni 2024 2
10. juni 2024 2
9. juni 2024 2
8. juni 2024 2
7. juni 2024 2
6. juni 2024 2
5. juni 2024 1