Afdelingsleder til specialklasserække på KompetenceCenter Vest

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordsjælland

Hillerød Kommune søger en engageret afdelingsleder til at stå i spidsen for KompetenceCenter Vest og være en del af Kornmarkskolens ledelse på i alt fem personer. Vores nuværende kompetente afdelingsleder igennem godt 7 år har fået et nyt job, og derfor har vi en spændende stilling til besættelse pr. 1. februar 2020.

KCV er Hillerød Kommunes specialklasserække for normaltbegavede elever med autisme og/eller ADHD og har for tiden plads til 55 elever, fordelt i 6 klasser/team. KCV er placeret på Kornmarkskolens to matrikler i henholdsvis Ll. Lyngby og Skævinge, med i alt 35 medarbejdere, som primært består af uddannede lærere og pædagoger.

Er du en faglig stærk leder, som har erfaring og viden indenfor autisme spektrumorstyrrelser og evt. ADHD? Finder du samarbejdet mellem almenskoler og specialklasserække spændende? Og sætter du elevernes trivsel og udvikling højt, håber vi at høre fra dig.

Som afdelingsleder for KCV bliver du nærmeste leder for i alt 35 medarbejdere, hvor fokus blandt andet vil være at involvere dine medarbejderne, samt være til stede i opgaven sammen med dem.

Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med Kornmarskolens ledelsesteam, samt de øvrige 6 distriktsskoler i Hillerød Kommune, som har elever på KCV.

Din personlige ledelsesprofil


Det er vigtigt, at du både er nærværende for medarbejderne og arbejder systematisk med, at medarbejderne får handlerum og handlekraft inden for de overordnede rammer og værdisæt i KCV, så teamene arbejder selvstændigt og med styrke. Det gælder både i det pædagogiske arbejde og i kontakten til hjemmene.

Du kan se muligheder frem for begrænsninger og du motiveres af de daglige ledelsesopgaver i KCV, samt det at være en del af Kornmarkskolens ledelsesteam, hvor der blandt andet arbejdes med fremtidig strategi og udvikling for Kornmarkskolen.

Vi lægger vægt på, at du har drive, og at du har begge ben solidt plantet på jorden, og kan bidrage med ro, integritet og humor i dagligdagen.

Vi lægger desuden stor vægt på, at du har dokumenteret ledelseserfaring, og at du har solid skoleerfaring.

Ledelsesopgaven for KCV


Du kommer i spidsen for en pædagogisk og økonomisk veldrevet specialklasserække, hvor distriktsskolelederen har det overordnede økonomiske ansvar.
Vi forventer, at du kan disponere indenfor KCVs takstfinansierede budgetramme på ca. 16 mio. kr. og navigere i planlægningen, hvor budgettet og bemandingen tilpasses ift. antallet af elever.
Du skal stå for at tilpasse personalegruppen ift. elevgruppens behov og indenfor de økonomiske rammer. Det er vigtigt, at du har gode strategier for at få de administrative opgaver løst, så dit primære fokus kan være på den pædagogiske ledelse af KCV.

I samarbejde med PPR-psykologer og en vejleder i KCV, skal du tage stilling til, om elever der, af distriktsskolerne i Hillerød Kommune, ønskes visiteret til KCV, er i målgruppen for KCV og vil kunne indgå i den aktuelle / kommende elevsammensætning.
Den pædagogiske og personalemæssige ledelse af KCV omfatter den fortsatte praksisnære kompetenceudvikling af medarbejderne, samt daglig sparring og beslutninger i konkrete problemstillinger. Alt sammen for, at KCV fortsat skal være Hillerød Kommune gode tilbud tæt på almenmiljøet til elever med autisme og/eller ADHD.

Om Kornmarkskolen


Kornmarkskolen er en folkeskole i Hillerød Kommune med pt. 700 elever inklusiv KCV.
Vi vægter teamsamarbejde og lærer-pædagogsamarbejde meget højt. Vi arbejder for at skabe trivsel og læring for alle børn og på at skabe stærke klassefællesskaber.
Skolen er afdelingsopdelt, hvor vi i Ll. Lyngby har et spor fra 0. til 6. klasse og i Skævinge et til tre spor fra 0-. til 9. klasse. Desuden er der HFO (Hillerød Fritidsordning) på begge afdelinger af skolen.
Vi er i alt 110 medarbejdere.
Skolen har en idræts- og bevægelsesprofil som giver masser af liv og stemning i det daglige. Vi arbejder tæt sammen med de lokale idrætsforeninger og ønsker i det hele taget at være en samlende faktor i lokalsamfundene i Skævinge og Ll. Lyngby.

Skoleleder i Hillerød Kommune


Som skoleleder i Hillerød Kommune forventer vi, at du deltager aktivt i udviklingen af vores fælles skolevæsen, og at du på linje med alle andre ledere og medarbejdere på børneområdet arbejder ud fra ”Fælles Børn Fælles Ansvar”, som indeholder vores sammenhængende børne- og ungepolitik, de politisk fastsatte indikatorer samt procedurer for at sikre tidlig indsats og sammenhæng i børns liv. Som skoleleder i Hillerød Kommune forventer vi at du har eller snarest muligt påbegynder diplomuddannelse i ledelse.
Hillerød Byråd har bedt det samlede børneområde om at arbejde på at styrke fællesskaberne i almenmiljøet, på at skabe bedre overgange mellem almen- og specialtilbud og på at kapacitetsopbygge i hele organisationen. Den nye afdelingsleder for KCV skal indgå i arbejdet med udviklingsarbejdet i det omfang det er muligt.

Ansættelsesvilkår


Stillingen ønskes besat fra den 1. februar 2020.

Afdelingsledere i Hillerød Kommune indplaceres på grundlønstrin 48 og lønnen fastlægges ud fra kvalifikationer.

Interesserede ansøgere opfordres til at kontakte distriktsskoleleder Søren Vestergaard på tlf. 7232 7033 eller e-mail [email protected] og er desuden velkomne til at kontakte skolechef Hanne Frederiksen på tlf. 7232 5400 eller e-mail [email protected]

Ansøgningsfristen er den 7. december 2019, og vi holder første runde samtaler den 11. december 2019.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 12.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Nordsjælland
  • Lørdag den 07. december 2019

Lignende jobs

  • Souschef til ny restaurant i Hillerød

    Har lyst til at gå forrest og er vant til at være en del af driften Har gode kommunikationsevner og stærke lederkompetencer Har almen forståelse for og nemt ved at navigere i IT-systemer Kan ana..
    • Afdelingsleder
    • Hillerød
    Få mere info
  • Souschef Frederikssund

    Vi søger en Souschef til Quickpoint Frederikssund, som kan og vil spille med i toppen af Superligaen!Hos Quickpoint er vores ambition at være Danmarks førende værksted, og lige nu mangler vi en..
    • Afdelingsleder
    • Frederikssund
    Få mere info
  • Manager in Portfolio & Project Management at Novo ...

    Manager in Portfolio & Project Management at Novo Nordisk Engineering Are you ready to be part of creating the world's largest insulin production facilities, while mastering new challenges, acc..
    • Afdelingsleder
    • Virum
    Få mere info
  • Unik stilling! Erfaren plejehjemsleder til det vel...

    Sophienborg plejehjem er hjem for 90 plejehjemsbeboere i [xxxxx], som bor i mindre bo-enheder med udgang til de skønne arealer i og omkring plejehjemmet.Sophienborg er et attraktivt .
    • Afdelingsleder
    • Nordsjælland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Nordsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Nordsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder i Nordsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Nordsjælland over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
30. januar 2025 87
29. januar 2025 82
28. januar 2025 80
27. januar 2025 79
26. januar 2025 77
25. januar 2025 79
24. januar 2025 77
23. januar 2025 69
22. januar 2025 72
21. januar 2025 73
20. januar 2025 71
19. januar 2025 72
18. januar 2025 71
17. januar 2025 71
16. januar 2025 75
15. januar 2025 74
14. januar 2025 71
13. januar 2025 73
12. januar 2025 76
11. januar 2025 76
10. januar 2025 75
9. januar 2025 77
8. januar 2025 79
7. januar 2025 76
6. januar 2025 74
5. januar 2025 78
4. januar 2025 79
3. januar 2025 75
2. januar 2025 75
1. januar 2025 74
31. december 2024 77