Afdelingsleder Engbo hus 1+2

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nyborg

Afdelingsleder til Engbo hus 1+2, Nyborg, Handicapcenter Fyn

Kan du lede og inspirere andre til at sætte ”Borgeren først” og gøre en forskel for borgere med betydelig og varigt funktionsnedsættelse? Og kan du bidrage til en kultur med høj arbejdsglæde og lyst til faglig udvikling? Så er det måske dig vi søger til en stilling som Afdelingsleder for Engbo hus 1+2 Nyborg.

Handicapcenter Fyn søger en afdelingsleder, der, sammen med lederkollega, kan stå i spidsen for den daglige drift og udvikling af Engbo i Nyborg. Du får således ledelsesansvar for ca. 35 medarbejdere og et afdelingsbudget på ca. 14 mio., hvilket kræver evne til og erfaring med at lede på både strategisk, taktisk og ikke mindst operationelt niveau.

Du indgår i et ledelsesteam med den anden afdelingsleder på Engbo. Sammen er det jeres opgave at gøre Engbo Nyborg til et godt bosted for borgerne og en velfungerende arbejdsplads for medarbejderne.

Som afdelingsleder skal du trives med at gå forrest, og skabe resultater med afsæt i en tillidsskabende og værdibaseret ledelsesstil. Når medarbejderne lykkes, lykkes du. Det opnår du bl.a. ved at være en nærværende og tilgængelig faglig leder, der er bevidst om, at du er rollemodel.

Som afdelingsleder har du direkte reference til centerchefen og indgår i Handicapcenter Fyns ledergruppe, som består af 15 afdelingsledere, leder for kvalitet og udvikling samt centerchefen.

Jobbet

Dine tre hovedopgaver vil være personaleledelse, faglig ledelse og administrativ ledelse herunder, at:

  • skabe rammer, hvor medarbejderne kan løse kerneopgaven med høj faglighed
  • indgå i et tæt samarbejde med det øvrige lederteam i centret, og medvirke til samarbejde på tværs at afdelingerne
  • indgå i tæt samarbejde med centerets aktivitets- og samværstilbud
  • foretage budgetopfølgning og sikre, at den økonomiske ramme bliver overholdt
  • have overblik over ressourcer og forbrug i forhold til de takstniveauer, der er fastlagt for borgernes ophold
  • understøtte afdelingens koordinatorer i arbejdstidsplanlægning.
  • sikre et fortsat godt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på trivsel og udvikling
  • sikre den faglige kvalitet og udvikling i samarbejde med leder for kvalitet og udvikling
  • samarbejde med pårørende og eksterne samarbejdspartnere, kommunale sagsbehandlere m.v.

Din arbejdsadresse vil være på Engbo i Nyborg, men jobbet kræver, at du nemt kan komme rundt til vores andre lokationer, så det er nødvendigt, at du har kørekort og bil.

Vi forventer, at du

  • Har en pædagogisk og/eller sundhedsfaglig grunduddannelse – gerne suppleret med en lederuddannelse på diplom-niveau eller lyst til at tage en
  • Er fagligt velfunderet, både i forhold til socialpædagogik og personaleledelse
  • Evt. har erfaring fra døgninstitutionsområdet samt erfaring med at arbejde med borgere med en betydelig og varigt nedsat funktionsnedsættelse.

Som person er du en kompetent leder, der er rodfæstet, åben og ærlig i din tilgang til ledelse. Du har en høj grad af selvindsigtog er i stand til at reflektere over din egen ledelsespraksis – alene og sammen med andre. Det er vigtigt for os, at din ledelsesstil er præget af transparens og genkendelighed.

Du er en stærk kommunikatør – både skriftligt og mundtligt, og du er relationelt stærk.

Stillingen indebærer en høj grad af kontakt til eksterne samarbejdsrelationer, pårørende m.m.

Vi tilbyder

  • En fagligt dygtig og opmærksom medarbejdergruppe
  • Et tæt samarbejde med lederkollega i Engbo og det øvrige lederteam
  • Deltagelse i ekstern ledelsessupervision
  • Gode muligheder for efter- og videreuddannelse
  • Et stort og veldrevet center med gode muligheder for sparring og feedback
  • En arbejdsplads, der har fokus på forbedringskultur og et godt arbejdsmiljø
  • Attraktive løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og den forhandlingsberettigede organisation

Om Engbo Nyborg

Engbo Nyborg består af 32 lejligheder, fordelt med 8 lejligheder i fire huse. Du vil få ledelsen af to huse. Engbo er et § 108 botilbud for voksne mennesker med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Alle borgerne har behov for et længerevarende botilbud, hvor der er pædagogisk støtte og hjælp i hverdagen, samt stor opmærksomhed på sundhed og helbred.

Om Handicapcenter Fyn

Handicapcenter Fyn tilbyder bo-, aktivitets- og samværstilbud til borgere med betydelig og varig funktionsnedsættelse bl.a. mennesker med udviklingshæmning, autisme, hjerneskader, epilepsi eller andre varige lidelser. Generelt for borgerne i målgruppen er, at de har meget forskellige behov, når det gælder støtte og vejledning i dagligdagen. Nogle borgere er immobile eller har kommunikative vanskeligheder. Andre har udfordringer i forhold til adfærden. Fælles for alle gælder, at der er behov for en individuel og specialiseret indsats.

Den pædagogiske værktøjskasse rummer en række faglige metoder og tilgange, hvoraf den vigtigste er KRAP. Den anerkendende og ressourcefokuserede tilgang til andre mennesker, er gennemgående både når der er tale om pædagogik, ledelse og samarbejde.

Din ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Brian Damberg Hansen på telefon 2022 9483 eller Leder for kvalitet og udvikling, Annette Kjærgaard på telefon 2337 5526

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest 23. juni 2022. Samtaler afholdes 30. juni 2022. Der vil blive anvendt test. Vi glæder os til at høre fra dig.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Nyborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Nyborg
  • Torsdag den 23. juni 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Nyborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Nyborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Nyborg over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
22. november 2024 5
21. november 2024 6
20. november 2024 5
19. november 2024 5
18. november 2024 5
17. november 2024 5
16. november 2024 5
15. november 2024 5
14. november 2024 5
13. november 2024 4
12. november 2024 4
11. november 2024 4
10. november 2024 4
9. november 2024 4
8. november 2024 4
7. november 2024 5
6. november 2024 5
5. november 2024 4
4. november 2024 4
3. november 2024 4
2. november 2024 4
1. november 2024 4
31. oktober 2024 4
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 4
28. oktober 2024 5
27. oktober 2024 6
26. oktober 2024 6
25. oktober 2024 2
24. oktober 2024 5
23. oktober 2024 5