Områdeleder for Arbejdsmarked og [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nyborg

Vi søger pr. 1. november 2024 en strategisk og målrettet områdeleder for Arbejdsmarked og borgerservice, der med en resultatorienteret ledelsesstil formår at sætte kursen, lede og inspirere vores dygtige ledere og medarbejdere, og derigennem understøtte resultatskabelsen og udviklingen af arbejdsmarked- og borgerserviceområdet i Nyborg Kommune.

Som områdeleder for Arbejdsmarked og borgerservice har du ledelsesansvar for lederne af 7 områder: borgerservice, Ydelse, Team Job og Virksomhedsservice, Team Job og Fastholdelse, Team Integration, Sprogskolen og den Kommunale Ungeindsats, KUI.

Dine opgaver:
Arbejdsmarked og borgerservice er i 2023 blevet reorganiseret i forbindelse med en overordnet omorganisering. Som områdeleder har du til opgave at samle og udvikle arbejdsmarked- og borgerserviceområdet i samarbejde med de respektive ledere for de 7 områder. Du skal kunne se perspektiverne og mulighederne på tværs af områderne samt sikre sammenhæng til de øvrige relevante fagområder i Nyborg Kommune.

Som områdeleder har du et særligt ansvar i forhold til at tænke på tværs af kommunens områder og understøtte en sammenhængende indsats for både borgere og virksomheder.

Du skal, sammen med afdelingslederne være med til at sikre, at vores borgerorientering er så stærk, at medarbejderne udlever det i deres daglige arbejde. Du skal gå foran i at tænke borgere og det omkringliggende samfund ind som aktive partnere i opgaveløsningen og få det til at leve i den daglige opgaveløsning. Borgerperspektivet skal altid stå tydeligt i opgaveløsningen.

Din opgave er at inspirere og understøtte løbende læring, udvikling og kvalitetssikring. Det gør du ved at være en synlig, ansvarsbevidst og involverende leder, der i samspil med dine ledere vægter tillid og ansvar højt. Udviklingen af området er dynamisk og sker i samspil med lokale, regionale og nationale samarbejdspartnere, herunder anden aktør. Du vil derfor skulle indgå i netværk, arbejdsgrupper og samarbejdsfora både i og udenfor Nyborg Kommune.

Vi arbejder kontinuerligt med resultatbaseret og faglig ledelse, som skal give vores ledere og medarbejdere øgede kompetencer og beslutningskraft, så vi sikrer hurtige og korrekte beslutninger og afgørelser sammen med borgerne. Som områdeleder skal du understøtte denne udvikling og derfor skal resultatbaseret og faglig ledelse være nogle af grundelementerne i din ledelsesstil.

Som områdeleder for Arbejdsmarked og borgerservice spiller du en central rolle, når der skal sikres samspil mellem den administrative og politiske ledelse. Du skal bidrage til et godt beslutningsrum, hvor der er sammenhæng mellem den politiske retning og fagligheden på området.

Arbejdsmarkedsområdet afventer en større national omlægning af den samlede beskæftigelsesindsats og her spiller områdelederen en væsentlig rolle, således vi i Nyborg hurtigt griber forandringerne og får igangsat en god udviklingsproces. Her spiller den resultatbaseret og faglig ledelse en afgørende rolle. Resultatbaseret ledelse handler nemlig for os om at styrke ledere og medarbejdere i de forandringer vi møder, med et stærkt fokus på at skabe resultater med de givne ressourcer. Gøre ledere og medarbejdere klogere på forudsætningen for at lykkes og skabe en innovativ kultur, hvor eksisterende faglige løsninger og arbejdsformer udfordres.

I det daglige vil du referere til chefen for Arbejdsmarked og borgerservice.

Vi leder efter en områdeleder med:

  • Ledelseserfaring på flere niveauer.
  • Evner og lyst til resultatorienteret ledelse og samtidig giver afdelingslederne et selvstændigt ledelsesrum og viser dem tillid.
  • Ledelsesmæssig autoritet.
  • Ambitioner, der matcher stillingens ansvar og opgaver samt evnen til at holde overblikket.
  • Evne til at tænke strategisk og kan sætte en tydelig strategisk retning for vores ledelse.
  • Kompetencer til at omsætte strategier, politiske visioner og konkrete mål således det kan avendes af afdelingslederne i deres ledelse.
  • Solidt kendskab til de processer og procedurer, der er involveret i at lede området.
  • Stærke samarbejds- og kommunikative kompetencer både internt og eksternt.
  • Forståelse for at navigere i en politisk styret organisation.
  • Kendskab til arbejdsmarked- og borgerserviceområdet, lovgivning, styringsmekanismer og det tværsektorielle samarbejde.
  • Erfaring og evner til at arbejde med ressource- og økonomistyring.
  • En socialfaglig baggrund.
  • En lederuddannelse på diplom eller masterniveau.

Det er et krav, at du har kørekort.

Det tilbyder vi:

  • I Arbejdsmarked og borgerservice arbejder vi med resultatorienteret og faglig ledelse.
  • Som områdeleder bliver du en del af en visionær og reflekteret organisation og ledergruppe, der er omstillingsparat og som i tæt samarbejde med vores politikere ser mulighederne for god og effektfuld servicering af borgere og virksomheder og med det klare formål at borgerne i Nyborg Kommune er selvforsørgende. Det gode liv er indbefattet en plads på arbejdsmarkedet.
  • Ledergruppen i Nyborg Kommune har en fælles ambition om at styrke ledelsen på tværs af organisationen, så vi udnytter de muligheder, der ligger i at samarbejde og skabe synergier, der kan få nye muligheder og løsninger til at opstå. Vi tager ansvar for tværgående løsninger sammen med vores lederkolleger i hele organisationen.
  • Vi har netop indgået samarbejdsaftale med Den Sociale Kapitalfond og Care link om optimering og udvikling af sygedagpengeområdet. Det er en 2-årig samarbejdsaftale, hvilket du som områdeleder bliver involveret i.
  • Vi er en afdeling af dygtige og kompetente medarbejdere og ledere.
  • Ledelsesunderstøttelse fra vores konsulenter i forhold til kvalitetsudvikling, dataunderstøttet ledelse, udviklingsprojekter, kompetenceudvikling af medarbejdere, økonomi, HR m.v.
  • Tæt samarbejde med Social, Børne og Skoleområdet.
  • Et udfordrende, selvstændigt og afvekslende job med gode muligheder for udvikling i en organisation med en visionær og ambitiøs ledelsespolitik.
  • En arbejdsplads, der lægger vægt på et inspirerende og fagligt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, trivsel, resultater og arbejdsglæde er i højsædet.
  • Der er gode muligheder for at arbejde hjemmefra kombineret med en fleksibel fredag, som betyder, at arbejdstiden i nogle uger kan placeres på ugens første fire dage.

Din ansøgning:
Som områdeleder for Arbejdsmarked og borgerservice skal du både besidde mod, vilje, viden og ledelsesmæssige, personlige, relationelle kompetencer for at lykkes i stillingen.

I din ansøgning vil vi gerne bede dig reflektere over, beskrive og komme med eksempler på følgende:

Hvad din personlige motivation er for at søge stillingen, herunder din vision og dit personlige ledelsesgrundlag?

Hvordan du arbejder med at skabe gode relationer til medarbejdere, kollegaer og samarbejdspartnere og hvad du gør for at skabe et inspirerende, lærende, styrkende og motiverende arbejdsmiljø og psykologisk tryghed?

Hvordan du arbejder fagligt og professionelt med ledelse, reflekter og forklar dine beslutninger?

Hvordan du indtænker innovative løsninger og forskning i din opgaveløsning?

Hvordan du arbejder med drift, økonomi og ressourcestyring?

Hvordan du har fokus på borgerperspektivet og det gode samarbejde med borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere?

Relevant information for din ansøgning:

Organisationsdiagram for Arbejdsmarked og borgerservice

Organisationsdiagram for Nyborg Kommune

Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Arbejdsmarked og borgerservicechef Merete Gommesen på tlf.: 2134 6327 eller på mail [email protected]

Ansøgningsfrist 22. september 2024
Der afholdes første samtale 30. september og anden samtale 21. oktober 2024
Tiltrædelse 1. december 2024

Som led i rekrutteringsprocessen vil der blive udarbejdet en personprofil med efterfølgende interview for de kandidater, der går videre til 2. samtale. Til dette formål videregives navn, telefonnr. og e-mailadresse til People Tools. Ansættelsesudvalget gennemgår resultaterne af personprofilerne før 2. samtale.

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=aa54b821)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Nyborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.9.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Nyborg
  • Søndag den 22. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Nyborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Nyborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Nyborg over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 4
4. december 2024 4
3. december 2024 4
2. december 2024 4
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 5
27. november 2024 5
26. november 2024 6
25. november 2024 5
24. november 2024 5
23. november 2024 5
22. november 2024 5