Afdelingsleder til EUX- og grundfag

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense C

Kan du se dig selv stå i spidsen for at uddanne og udvikle elever på erhvervs- og EUX-uddannelser, så de bliver så dygtige som muligt?

Drives du af at lade din ledelse folde sig ud gennem engagerede medarbejdere?

Så vil vi rigtig gerne i dialog med dig om stillingen som afdelingsleder for EUX- og grundfag.

Sæt præg på vores nye lederteam

Du bliver en del af et inspirerende uddannelsesmiljø på Campus C, hvor vi tilbyder uddannelserne: Industritekniker, smed, automatiktekniker, tømrer, VVS og energi, murer, bygningsmaler, elektriker, teknisk designer og ejendomsservicetekniker. Eleverne gennemfører uddannelserne som erhvervsuddannelse med de grundfag, der hører til de enkelte fagområder eller EUX, hvor de kombinerer den faglige uddannelse og svendebrev med gymnasiale fag, der giver adgang til videregående uddannelse. Ledelse af undervisningen i grundfag niveau D, E og F og de gymnasiale fag niveau C, B og A bliver din kerneopgave.

Vi er i gang med lederudviklingsforløb, hvor du får rig mulighed for at sætte dit præg på udviklingen i det nye team med seks afdelingsledere. Vores fundament er samskabelse med undervisere, mestre, virksomheder, faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg, der rummer interessante potentialer for udviklingen de kommende, mange år.

Lidt om dig i vores skoleverden

Du får reference til campuschefen og bliver daglig leder for 28 medarbejdere – 12 fastansatte EUD-undervisere, 10 fastansatte EUX-undervisere og 6 timelærere med undervisningskompetence i henholdsvis grundskole og gymnasium.

Dit lederskab er kendetegnet ved centrale værdier som anerkendelse, nærvær og rummelighed og du inddrager altid undervisernes viden og erfaring i sparring om f.eks. udviklingsopgaver, skemalægning og didaktiske overvejelser.

Du befinder dig godt i høj kompleksitet med skiftende fokus fra pædagogik og didaktik til effektiv drift, administration, planlægning, personaleledelse, økonomiopfølgning og lovgivning. EUX og grundfag har mange samarbejdspartnere og indbyrdes afhængigheder, som kræver en vedvarende indsats og gode relationelle kompetencer, for at det går op for elevernes og medarbejdernes bedste. Det er nødvendigt med vedholdende fokus på struktur, processer og tydelig kommunikation, for at vi mestrer både langsigtede projekter og de mangeartede dag-til-dag opgaver, hvor trivsel, arbejdsmiljø, kvalitet og økonomi påvirker, hvor gode vi er til at udvikle vores skole.

Der er sket mange forandringer på området i de seneste år – både i forhold til indefra- og udefrakommende krav og vilkår og du vil møde en afdeling, der glæder sig til en tydelig og samlende leder og samtidig en afdeling, der har forventninger om at præge udviklingen og tage fat om udfordringerne.

Derfor forventer vi, at du kan dokumentere flere års erfaring med personaleledelse, hvor du har balanceret det faglige og strategiske ledelsesarbejde med det sociale i en travl hverdag og hvor trivsel og fællesskab er tydeligt i det daglige arbejde og de professionelle relationer.

Vi forventer, du har erfaring med både drifts- og pædagogisk ledelse og gerne en lederuddannelse f.eks. på diplomniveau. Det vil være en fordel, hvis du har en videregående uddannelse og har undervisningskompetence på gymnasialt niveau, ligesom det naturligvis vil være en fordel, hvis du allerede har indsigt i erhvervsuddannelser og gerne EUX.

Ansættelse

Stillingen er på fuldtid med løn og ansættelse i henhold til cirkulære om Aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område af 28. juni 2019. Hertil kommer attraktiv pensionsordning. Arbejdssted er i Odense. Tiltrædelse den 1. december 2023 eller efter aftale. Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning via sde.dk/ledigestillinger så vi har den senest mandag den 23. oktober 2023. Samtaler finder sted den 25. og den 30. oktober 2023. Hvis du bliver inviteret til anden samtalerunde, skal du være indstillet på at reflektere over en case og besvare en NEO-PI3 profil.

Lyst til at vide mere?

Du er meget velkommen til at ringe til uddannelses- og markedsdirektør og fungerende campuschef Roar Falkenberg på telefon 6161 0739 og få en snak om stillingen og dine muligheder på skolen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense C.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Odense C
  • Mandag den 23. oktober 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Odense C

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Odense C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Odense C over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1