Afdelingsleder for udskolingen til en fællesskabsorienteret skole!

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ølstykke

Maglehøjskolen, som er en del af Distriktsskole Ølstykke i Egedal Kommune, søger en afdelingsleder for udskolingen med start senest 1. december 2023.

Om Maglehøjskolen og Distriktsskole Ølstykke
Skolen er en særdeles fællesskabs- og udviklingsorienteret skole, der har et veludviklet teamsamarbejde med et velfungerende samarbejde mellem pædagoger og lærere. Maglehøjskolen har i mange år arbejdet med selvstyrende teams, og stort medansvar og medindflydelse findes i de enkelte teams, som løser opgaverne i fællesskab.

"Det handler om børn" er måske logisk, når man arbejder i skoleverdenen, men i vores hverdag er børnene vores største drivkraft, og alt det vi gør hver dag, skal have en positiv betydning for alle vores 550 børn.

Vi tror på, at nøglen til succes er gennem det gode arbejdsmiljø, hvor vi i fællesskab finder de bedste løsninger. Der er "højt til loftet", og det er ekstremt vigtigt, at vi hver dag sikrer et miljø, hvor trivslen er i højsædet.

Skolen er desuden langt i digitalisering af undervisningen og i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Skolen er kendetegnet ved at have fokus på det hele barn og vægter hele dannelsesopgaven meget højt. Ydermere satser vi på "det gode måltid", hvorfor vi har valgt at satse og udvide vores madordning, hvor vi giver alle børn mulighed for at få et godt måltid, som skolens kantine tilbereder.

Skolen er også med i projektet "Orkestermester", som er et samarbejde med den lokale musikskole, hvor alle børn i indskolingen lærer at spille et instrument, hvorefter der dannes skoleorkestre på mellemtrinnet og på sigt i udskolingen.

Distriktsskole Ølstykke, som udover Maglehøjskolen også består af Søhøjskolen, er en skole, hvor høj faglighed, trivsel og fællesskab er omdrejningspunkterne for vores fælles skoleudvikling. Vi er i alt ca. 1100 elever, ni ledere og 145 ansatte på hele distriktsskolen.

I distriktets ledelsesteam mødes vi hver 14. dag, ligesom vi samarbejder om skolens indsatsområder i mindre arbejdsgrupper. Du bliver således en del af et dygtigt ledelsesteam, som er optaget af skolens udvikling. I disse år har vi fokus på udvikling af inkluderende læringsmiljøer og trivsel i en systemisk ramme, udvikling af ressourcecenter og læringscenter samt datastyret ledelse og praksis.

Om stillingen
På Maglehøjskolen består ledelsen af en daglig leder og tre afdelingsledere. Som afdelingsleder vil du blive en del af et ledelsesteam, som står tæt sammen i opgaveløsningen. Din opgave som afdelingsleder vil være rettet mod den faglige, pædagogiske og personalemæssige ledelse i udskolingen, hvor du vil være tæt på børn og voksne.

Herudover skal du have fokus på at udvikle skolens inkluderende praksis, til gavn for alle skolens elever, og sikre gennemførslen af afgangsprøverne samt det gode samarbejde med vores eksterne aktører i vores "åbent skole" samarbejde, som rummer samarbejde med lokale virksomheder.

I hverdagen bestræber vi os i ledelsen på at være tilgængelige for dialog, når både børn, forældre, medarbejdere og sparringspartnere har brug for os. Vi vægter dialog og inddragelse højt, da vi tror på, at vi sammen skaber den bedste skole.

Om dig

Vi søger en leder som:

  • har lyst til at arbejde i team og tror på, at vi løser opgaven bedst i et tæt samarbejde
  • har en anerkendende tilgang og tager udgangspunkt i børn og unges ressourcer og arbejder ud fra, at et barns adfærd skal ses og forstås ud fra den sociale sammenhæng, barnet indgår i
  • arbejder tillidsbaseret og anerkendende sammen med ledelsesteamet, skolens medarbejdere, elever og forældre
  • har et solidt overblik og formår at nedbryde kompleksiteten i en til tider hektisk hverdag
  • har flair for struktur og planlægning
  • viser stort engagement og har en energi og et humør, der smitter
  • tør tage de svære samtaler med både personale, forældre og børn
  • har en lederuddannelse eller er villig til at gå i gang med en
  • har viden om forskellige lærings- og undervisningsformer og inkluderende pædagogik
  • brænder for udvikling af den pædagogiske praksis
  • tror på, at alle børn kan lære og skal have en fair chance i folkeskolen
  • tror på at børn gør det rigtige, hvis de kan!

Nærmere information
Du er velkommen til at kontakte distriktsskoleleder Stefan Mørk Bendtsen på 7259 8711 for at høre nærmere om stillingen og evt. aftale et besøg på skolen.

Vi afholder 1. ansættelsessamtale den 5. oktober 2023 og 2. samtale den 11. oktober 2023. Samtalerne finder sted på Egedal Rådhus.

Stillingen er på fuld tid, og løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Der indhentes reference og børne- og straffeattest ved ansættelse.

Du søger stillingen digitalt via linket i annoncen senest den 3. oktober 2023.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8f11c0e6)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Ølstykke.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Ølstykke
  • Tirsdag den 03. oktober 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Ølstykke

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Ølstykke over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Ølstykke over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
5. januar 2025 0
4. januar 2025 0
3. januar 2025 0
2. januar 2025 0
1. januar 2025 0
31. december 2024 0
30. december 2024 0
29. december 2024 0
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0