Souschef - KABS Hvidovre

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Rødovre

Souschef med ansvar for faglig kvalitet

Har du lyst til at prøve kræfter med ledelse? Så har du muligheden for at arbejde under vingerne af en erfaren chef i et stort ambulatorium for opioidafhængige stofbrugere.

KABS Hvidovre har til huse i lokaler tæt på Hvidovre Station. Her vil du møde 30 fagligt kompetente kolleger. Pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker, læger, psykologer og sekretær. Samtidig bliver du en del af organisationen KABS, der rummer fire søsterafdelinger, hver med sit speciale i bl.a. feststoffer, alkohol og psykiatri.

Afdelingen behandler årligt over 300 brugere. Hovedparten får konventionel substitutionsbehandling med metadon og buprenorphin, mens en mindre del får lægeordineret heroin. Herudover sker udredning, diagnostik og behandling af forskellige somatiske og psykiatriske tilstande. Den sociale behandling består af samtaler og terapi, der anvender anerkendte metoder som fx motiverende samtaler og kognitiv terapi. Behandlerne er organiseret i tværfaglige teams, der koordinerer den medicinske og psykosociale behandling.

Behandlingssynet er brugerorienteret og hviler på principperne for skadesreduktion. Det er derfor helt afgørende, at behandlingsmålene er realistiske og afstemt med brugerens ønsker og formåen. Du kan med fordel læse mere om behandlingen i bilaget ”KABS Hvidovre har speciale i opioid-afhængighed”

Jobbet

Som souschef får du et særligt ansvar for den faglige ledelse af behandlingen i afdelingen. Dine opgaver består i at udarbejde procedurer og retningslinjer, som skal sikre kvaliteten af både behandling og dokumentation. I forlængelse heraf skal der etableres en systematisk overvågning af den opnåede kvalitet. Herved kan KABS fortsat fremstå som en troværdig udbyder af takstfinansieret misbrugsbehandling.

En særlig opgave ligger i udvikling af de tværfaglige teams gennem faglig sparring og coaching. Indimellem vil også forekomme udvalgte brugerrettede opgaver fx vedr. brugerråd og brugerindflydelse i afdelingen.

På organisationsniveau bliver du en del af KABS´s samlede ledergruppe. Her får du mulighed for at deltage i en række tværgående udviklingsopgaver.

Du refererer til afdelingslederen i KABS Hvidovre afdeling og agerer som stedfortræder ved dennes forfald.

Vi ønsker du har følgende kompetencer

· Relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse på bachelorniveau

· Joberfaring fra rusmiddelbehandling og/eller psykiatri

· Fortrolig med tværfaglig og teambaseret behandling

· Lyst til at arbejde med udsatte mennesker

· Erfaring med/interesse for ledelse

· Synlighed og tydelighed såvel mundtligt som skriftligt

· Erfaring i at facilitere og implementere udviklingsopgaver

· Viden om kvalitetssikring

· Flair for IT

· Evne til at prioriterer og arbejde selvstændigt ud fra vedtagne mål og værdier

· Gode samarbejdsevner

Det får du hos os

· Masser af faglighed og stor erfaring med behandling af voksne med et problematisk forbrug af opioider og andre rusmidler

· En afdeling med højt specialiseret substitutionsbehandling med lægeordineret heroin

· Samarbejde og behandling, der er organiseret i tværfaglige behandlerteams

· Regelmæssig ekstern metode- og sagssupervision

· Gode muligheder for kurser og faglig opdatering

· En innovativ arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra ide til handling og faglig udvikling

· En organisatorisk platform hvor du får sparring og faglig udvikling med de øvrige souschefer i KABS

Stillingen er normeret til 37 timer ugl. Tiltrædelse 1. november 2022 eller efter aftale. Tjenestested er Hvidovrevej 80 D, 1., 2610 Rødovre. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Du bedes sende din ansøgning samt kopi af eksamens- og autorisationsbevis elektronisk.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos centerleder Rasmus Axelsson på mail [email protected] og tlf 4511 7670 eller afdelingsleder Karen Ervolder på mail [email protected] og tlf. 4511 7626.

Yderligere oplysninger om KABS findes på www.kabs.dk.

Der indhentes straffe- og børneattest efter gældende regler i Glostrup kommune.

Ansøgningsfristen er mandag den 5. september kl. 10.00. Vi holder ansættelsessamtaler i KABS Ledelse og administration, Bakken 3, 2600 Glostrup mandag den 19. september og onsdag den 21. september.

KABS Hvidovre har speciale i opioid-afhængighed

KABS Hvidovre tilbyder højt specialiseret behandling af opioid-afhængighed. Afdelingen har 30 ansatte med både social- og sundhedsfaglig baggrund. Sammen står de for den medicinske og psykosociale behandling af ca. 300 brugere. De fleste brugere får konventionel substitutions-behandling med metadon eller buprenorphin. En mindre gruppe får læge-ordineret heroin. De deltager også i den sociale behandling på stedet.

Til opioiderne føjer sig en række andre udbredte rusmidler. Hyppigst cannabis, alkohol, benzodiazepiner og kokain. Hertil kommer hyppigt komplekse sociale og helbredsmæssige problemer. Ganske mange har somatiske og psykiske sygdomme. Og summen af sociale problemer er stor. Men brugerne i KABS Hvidovre er også aktive og har skjulte ressourcer. Mange kommer dagligt for at indgå i det sociale liv i cafeen.

Afdelingen har en skades-reducerende tilgang til behandling. Det betyder, at tilbuddet skal tage afsæt i den enkelte brugers ønsker og formåen. Målene skal altid være realistiske. Og behandlingen skal være helhedsorienteret og hvile på anerkendte metoder som fx motiverende samtaler og kognitiv terapi. Behandlerne er opdelt i tværfaglige teams, som består af pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker, psykolog og læge. Teamet udarbejder behandlingsplaner, som matcher de øvrige rehabiliterende indsatser, som kommunen står for.

Den sociale og lægelige behandling er integreret og understøtter hinanden. Det sker gennem en række individuelle og gruppe-baserede tilbud. Behandlingen udformes i tæt samarbejde med brugeren og kommunen. De sociale tilbud består af terapi, tematiserede samtaler, socialrådgivning, gruppebehandling og forebyggelse af tilbagefald. De sundhedsfaglige tilbud består af abstinens- og substitutionsbehandling, Dertil kommer diagnostik og behandling af psykiatriske og somatiske sygdomme. Samt forebyggelse gennem sundhedssamtaler, screening, vaccination og tilbud om gratis prævention samt rene sprøjter og kanyler.

KABS Hvidovre har et engageret hold af fagligt stærke medarbejdere. De er dedikeret omkring at hjælpe målgruppen og gøre en forskel for den enkelte. Der er masser af ideer og energi omkring behandlingen. Samt drive og kreativitet til at udvikle og forbedre afdelingens indsatser.

Driften er fuldt takstfinansieret. Hvidovre afdeling er derfor fundamentalt afhængig af et godt samarbejde med kommunerne. Konkurrencen med andre tilbud stiller samtidig krav om at være en synlig og attraktiv udbyder af behandling. Heroinklinikken er finansieret af en statslig bevilling og har et særskilt budget. I hverdagen fremstår heroinklinikken og afdelingens øvrige behandling som et samlet tilbud til brugerne.

Afdelingen ledes af en afdelingsleder og en souschef. De sekunderes af en række medarbejdere med særlige funktioner: Klinisk overlæge, behandlingskoordinator og klinisk sygeplejerske. Afdelingslederen indgår i KABS’s ledergruppe sammen med centerlederen og den ledende overlæge, de øvrige tre afdelingsledere fra KABS Gentofte, City/Stjernevang og KASA samt funktionslederen fra KABS Ledelse og administration. Souschefen er i afdelingslederens fravær stedfortræder ved ledergruppens faste møder, men indgår fast i ledergruppens strategiske lederseminarer og workshops.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Rødovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.7.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Rødovre
  • Mandag den 05. september 2022

Lignende jobs

  • Dagtilbudsleder til den idrætscertificerede integr...

    Fri kontakt
    Du vil få: Mulighed for faglig og personlig udvikling: Du bliver en del af en ledelsesgruppe med i alt 18 kommunale dagtilbudsledere. Du får 1:1 med enhedschefen og indgår i en sparringsgruppe med ca. 5 andre dagtilbudsledere.
    • Afdelingsleder
    • Greve
    Få mere info
  • Erfaren viceskoleleder til Arenaskolen i Greve

    Fri kontakt
    Trivsel, faglighed, respekt, ansvar og fællesskab er nøgleordene i Arenaskolens værdigrundlag. Vores elevgruppe kan noget helt særligt, og på Arenaskolen er alle voksne vigtige voksne. Her er højt til loftet, og arbejdet med læring og dannelse er uadskilleligt.
    • Afdelingsleder
    • Greve
    Få mere info
  • Afdelingsleder for Støtte, Vejledning og Forebygge...

    Fri kontakt
    Vil du være med til at skabe positive forandringer for borgere med udfordringer inden for det psykiatriske og sociale område? Vi søger en engageret og nærværende afdelingsleder, der kan stå i spidsen for flere tilbud til borgere i egen bolig som har brug for støtte og vejledning. Om os.
    • Afdelingsleder
    • Greve
    Få mere info
  • 2 afdelingsledere søges til Botilbud i Pædagogisk ...

    Fri kontakt
    Vil du være med til at skabe positive forandringer for borgere med autismespektrumforstyrrelser eller multihandicappede unge? Vi søger 2 engagerede og nærværende afdelingsledere, der kan stå i spidsen for både opstarten af nye tilbud og ledelse af eksisterende. Om os.
    • Afdelingsleder
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Rødovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Rødovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Rødovre over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. december 2024 3
24. december 2024 3
23. december 2024 4
22. december 2024 4
21. december 2024 4
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 4
4. december 2024 5
3. december 2024 5
2. december 2024 4
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 4