Afdelingsleder til Bagage Automatisation & Digitalisation hos Københavns Lufthavne

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Afdelingsleder til at drive innovative teknologiløsninger til bagagehåndtering


Ser du dig selv som en fodboldtræner, der gennem at sætte de bedste spillere sammen, kan skabe ”best in class” teknologiske løsninger? Og har du lyst til at blive en del af en ”produktion”, hvor selv få justeringer kan få stor betydning for, hvornår du selv og andre får sin bagage, og hvor effektive flyselskaberne kan være i deres drift? Med andre ord vil du være en, som gør en forskel – ikke bare for os men også for andre lufthavne, som lader sig inspirere af vores initiativer?

Så håber vi, at du har lyst til at blive afdelingsleder for Baggage Automation & Digitalisation (BAU), hvor du sammen med 5 systemspecialister og projektledere selvstændigt driver en projekt- og optimeringsportefølje, der skal gøre vores bagagedrift mere effektiv og automatiseret. Du bliver del af en organisation, der allerede gør det meget bedre end gennemsnittet, men hvor ambitionerne er at blive en af de bedste. Så du kan gøre en stor forskel.

Du er med hele vejen fra ledelse, gode ideer til innovation til projektledelse


Som vores nye afdelingsleder får du ansvar for at lede, planlægge og gennemføre automatiserings- og IT-tekniske udbygnings- og optimeringsprojekter. Du arbejder tæt sammen med kunder, partnere, leverandører og andre afdelinger i lufthavnen. Derudover har du et eksternt fokus ift. at skabe værdifulde og innovative partnerskaber med relevante samarbejdspartnere mhp. at løfte det teknologiske forståelsesniveau inden for bagagehåndtering. Det kan f.eks. være ifm. samarbejder med forskningsinstitutioner eller andre selskaber, som har unikke teknologiske løsninger. Det er kun din og dit teams kreativitet, som sætter begrænsningerne.

Dine primære ansvarsområder centrerer sig om:

  • Konceptudvikling af nye tekniske bagageløsninger i samarbejde med team og eksterne partnere.
  • Udarbejdelse af projektbeskrivelser, kravspecifikationer og leveranceplaner.
  • Kvalitetssikre og teste planlagte leverancer.
  • Kontinuerligt at vurdere digitaliseringsmuligheder samt optimere / igangsætte PLC- og SCADA-systemer, Factory IT, softwareudvikling m.m.
  • Porteføljestyring af optimeringsprogram og andre projekter.
  • Ledelse, motivation og udvikling af dit team.

Du motiveres af at skabe noget sammen med andre


Jobbet kræver, at du har en stor viden om avanceret teknologi og formår at kommunikere din viden spiseligt og forståeligt til omverdenen. Du rækker ud og kan indgå partnerskaber og samarbejder med interessenter uden for lufthavnsregi – alt sammen mhp. at skabe værdi for morgendagens baggagehåndtering. Som leder formår du at tage en naturlig lederrolle for dit selvkørende team, og hvor du balancerer ledelse, projektledelse og nysgerrighed. Du er faktisk lidt ligesom en fodboldtræner, der evner at få forskellige individualister til at spille godt sammen og arbejde henimod et fælles mål.

Fagligt har du udover en baggrund som ingeniør eller tilsvarende erfaring med følgende:

  • Erfaring med drift og implementering af automatiseringsteknologi og vant til at arbejde med automatiserede produktionsprocesser.
  • Erfaring med personaleledelse.
  • Gode projektlederevner og erfaring med projektledelsesværktøjer.
  • Vant til at arbejde med stakeholdere på alle niveauer.
  • Flydende i engelsk (skrift og tale) og dansk på modersmålsniveau.

Din afdeling – Baggage Automation & Digitalisation


Baggage Automation & Digitalisation (BAU) er en del af Airport Baggage Service. I Airport Baggage Services sikrer vi sammen en stabil drift af vores bagageanlæg og løbende forbedring af vores kapacitet, processer, anlæg, teknologiske løsninger og afdelingen som helhed. Du får ca. 65 kollegaer, som er fordelt på fire afdelinger, som består af en blanding af ledere, akademikere, faglærte og ufaglærte. I dit område får du ansvar for fem dygtige Specialister og Projektledere, og I arbejder alle sammen med en bred række af interne og eksterne samarbejdspartnere. Vi lægger stor vægt på at afsøge nye løsninger på kendte udfordringer.

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes. Og vi sammen kan blive dygtigere


At være sammen om at skabe fremtidens lufthavn, er ikke bare et job. Det er også en følelse af stolthed, der kommer med det ansvar, du har over for kolleger, rejsende og samfund. Og en puls du mærker fra hele Danmarks lufthavn, som aldrig står stille – med international atmosfære og forventningsfuld glæde.

Københavns Lufthavne er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, hvor alle dine kolleger, sammen med de øvrige lufthavnskolleger, er en del af en stor mekanik.

Læs mere om hvordan du kan udvikle dig fagligt og om, hvordan vi tager ansvar og udvikler fremtidens lufthavn på cph.dk/om-cph/job.

Stig ombord på din nye karriere


I denne rekruttering arbejder vi sammen med Hudson Nordic. For mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Camilla Svendsen eller Ann Sophie Thalund-Jørgensen på telefon +45 70 27 77 33.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, så skriv gerne til HR Rekruttering på [email protected].

Om Københavns Lufthavne


Københavns Lufthavne (CPH) er en reguleret virksomhed, der ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. I tæt samarbejde med myndigheder og kunder er opgaven at styrke Danmarks tilgængelighed til verden, fremme den bæredygtige rejse og yde den bedst mulige service til passagerer, flyselskaber og de mange virksomheder, der opererer i CPH.

CPH lancerede for nyligt en ny strategisk retning, der lægger endnu større vægt på bæredygtighed, digitalisering, innovation og passagerer-oplevelsen med målet om at skabe fremtidens lufthavn. Vi har en ambition om hele tiden at forny os og gøre en af verdens bedste lufthavne endnu bedre. Drevet af digitalisering og nye ideer vil vi møde passagerer og kunders skiftende behov i tæt samarbejde med vores partnere. Vi er fokuserede på at optimere processer, forenkle og udvikle vores forretning med fokus på kundernes behov og fremme bæredygtighed i alt, hvad vi gør.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 30.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

  • Afdelingsleder til Bøgegruppen

    Fri kontakt
    Afdelingsleder til Møllehøj Plejecenter. Er du en engageret og visionær leder med hjertet på rette sted? Brænder du for at skabe en tryg og udviklende hverdag for både beboere og medarbejdere? Så er det måske dig, vi søger som vores nye afdelingsleder på Møllehøj Plejecenter. Om os.
    • Afdelingsleder
    • Greve
    Få mere info
  • Projektleder med fokus på byudvikling og salg

    Fri kontakt
    Om jobbet. Du bliver en del af det juridiske team i Center for Politik, Organisation & Borgerbetjening og vil få ansvaret for opgaver som. Koordinering mellem fagområder i forbindelse med salg og udvikling af arealer. Køb og salg af kommunale ejendomme, herunder udarbejdelse af udbudsbetingelser og købsaftaler.
    • Afdelingsleder
    • Greve
    Få mere info
  • Growth Enablement Manager

    Opportunity Join the strategy powerhouse of one of the world’s largest integrated container logistics companies, A.P. Moller-Maersk. As the Growth Enablement Manager in Maersk Management Consulti..
    • Afdelingsleder
    • København K
    Få mere info
  • Redaktionschef til [xxxxx] Nyheders Politiske Reda...

    Politik har al[xxxxx]ig været vigtigere. I [xxxxx]’s mission for at understøtte demokratiet, er dækningen af dansk politik et af de vigtigste stofområder.Både Danmark og resten af verden befinder sig..
    • Afdelingsleder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
24. januar 2025 297
23. januar 2025 306
22. januar 2025 297
21. januar 2025 296
20. januar 2025 300
19. januar 2025 296
18. januar 2025 302
17. januar 2025 295
16. januar 2025 292
15. januar 2025 299
14. januar 2025 303
13. januar 2025 308
12. januar 2025 334
11. januar 2025 333
10. januar 2025 332
9. januar 2025 337
8. januar 2025 339
7. januar 2025 339
6. januar 2025 345
5. januar 2025 372
4. januar 2025 373
3. januar 2025 366
2. januar 2025 359
1. januar 2025 364
31. december 2024 370
30. december 2024 368
29. december 2024 375
28. december 2024 368
27. december 2024 376
26. december 2024 368
25. december 2024 383