Faglig stærk leder til uddannelsesafdelingen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Tinglev

Brand & Redning Sønderjylland søger en dedikeret og faglig kompetent leder til uddannelsesafdelingen, med ansvaret for at planlægge, koordinere og udvikle vores uddannelser.

Der er her tale om en nyoprettet stilling. For at sikre det rette fokus på vores kerneopgaver, herunder uddannelse, har vi tilpasset organisationen. Derfor søger vi en profil der besidder de helt rigtige kompetencer og som har lysten til, at være en del af den nye organisering, hvor vi i fællesskab skal sikre en velfungerende arbejdsplads - også ud i fremtiden.

Vi søger en moderne leder, der vægter trivsel og arbejdsglæde højt. En leder der formår at motivere og inddrage sine medarbejdere inden for veldefinerede rammer, og konstant har blik for at øge kvaliteten af det udførte arbejde fra udvikling til eksekvering.

Fagligt står du stærkt, og evner at drifte og udvikle uddannelsesområdet ved Brand & Redning Sønderjylland, fra manuelt niveau til efteruddannelse på indsatslederniveau, samt kurser for eksterne kunder.

Du bliver leder af et team bestående af engagerede medarbejdere. I tæt samarbejde med værksted/depot, samt den øvrige del af organisationen, skal du have fokus på, at opretholde en stabil drift, herunder at understøtte vores mange lokale brandstationer fra planlægning til afholdelse af den beredskabsfaglige uddannelse. Hovedparten af vores brandstationer er drevet på frivillig basis. Det er derfor afgørende, at du har forståelse for frivillighed og den kultur der er bærende for fælleskabet lokalt, og kan navigere i den forskellighed.

Brand & Redning Sønderjylland har et tæt samarbejde med blandt andet Beredskabsstyrelsens Center for uddannelse i Tinglev samt vores naboberedskaber. Du vil naturligt indgå i en relation med disse samarbejdspartnere for at vedligeholde og udvikle det eksisterende nære samarbejde på uddannelsesområdet.

Derudover forventer vi, at du er:
  • Beredskabsfaglig uddannet, gerne indsatslederuddannet eller villig til at gennemføre uddannelsen.
  • Erfaren med planlægning og koordinering af uddannelse, gerne en VVUDD (voksenpædagogisk videregående uddannelse) eller tilsvarende, eller villige til at gennemføre uddannelsen.
  • Helhedsorienteret og samarbejdende i din ledelsesstil.
  • Troværdig – det du siger, er det du gør. Du følger op og sikre at beslutninger og opgaver følges til dørs.
  • Analytisk, struktureret og løsningsorienteret.
  • Anerkendende og efterlever at faglighed ikke altid er det bærende i forhold til hvad der er ledelsesmæssigt optimalt.
  • Økonomisk bevidst.

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling på en travl og dynamisk arbejdsplads, hvor der er mulighed for såvel faglig som personlig udvikling. Der er endvidere mulighed for at indgå i indsatsledervagten, hvis du har bopælsadresse i en af vores ejerkommuner.

Om Brand & Redning Sønderjylland
Brand & Redning Sønderjylland er et kommunalt ejet § 60-selskab mellem kommunerne Haderslev, Tønder og Aabenraa

Vi er kommunernes fælles myndighed i forhold til det forebyggende og afhjælpende redningsberedskab. Samtidig udfører vi forskelligartede opgaver for vores ejerkommuner, så som servicevagt, installation og servicering af indbrudsalarmer på kommunale bygninger, elementær brandbekæmpelseskursus, førstehjælpsuddannelse m.v.

Vi rykker ud til mere end 1000 indsatser årligt og gennemfører omkring 550 årlige brandsyn, på i alt ca. 1300 brandsynsobjekter. Vi er 29 fastansatte, 7 deltidsansatte indsatsledere, 15 servicevagter, ca. 40 timelønnede instruktører og omkring 850 frivillige og deltidsansatte brand- og redningsfolk fordelt på 32 brandstationer.

Yderligere oplysninger kan findes på vores hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til "HEMMELIG".

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte Beredskabsdirektør Holger Rostgaard Andersen på 20 12 21 97 eller [email protected] for yderligere oplysninger om stillingen, som vores kommende leder til uddannelsesafdelingen herunder forventningerne i jobbet.

Ansøgning
Hvis ovenstående har vakt din interesse så send os din ansøgning og CV, via linket senest den 16. januar 2024.
Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt tirsdag d. 23 januar 2024. Ansøgninger vil blive behandlet fortroligt og med fuld diskretion.

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2024, men vi vægter processen og valget af rette kandidat højst.

Brand & Redning Sønderjylland ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, nationalitet og seksuel orientering til at søge stillingen.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=77ea778b)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Tinglev.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Tinglev
  • Tirsdag den 16. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Tinglev

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Tinglev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Tinglev over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1