Kontorchef til [xxxxx]s nyoprettede whistleblowerenhed

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Valby

Er du en dygtig, alsidig og handlekraftig leder? Så er du måske vores nye kollega, som vil få ansvaret for Datatilsynets nyoprettede whistleblowerenhed.

Om stillingen

En vigtig opgave for Datatilsynet er at føre tilsyn med, at myndigheder, virksomheder og andre dataansvarlige og databehandlere overholder reglerne i databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og retshåndhævelsesloven med videre.

Herudover er Datatilsynet udpeget som ekstern indberetningskanal for whistlebloweres indberetninger om overtrædelser af visse områder af EU-retten som omfattet af EU-direktiv (EU) 2019/1937 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, og indberetninger vedrørende alvorlige lovovertrædelser af dansk ret og EU-retten samt øvrige alvorlige forhold. Folketinget vedtog den 24. juni 2021 lov nr. 1436 om beskyttelse af whistleblowere. Loven gennemfører EU-direktiv (EU) 2019/1937 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, i dansk ret.

Whistleblowerenheden modtager og behandler indberetninger fra både personer med og uden mulighed for at benytte interne whistleblowerordninger. Indberetningerne vedrørende overtrædelser af visse områder af EU-retten, alvorlige lovovertrædelser samt øvrige alvorlige forhold. Whistleblowerenheden har derfor ansvaret for blandt andet behandlingen af whistlebloweres indberetninger om overtrædelser.

Som kontorchef skal du stå i spidsen for dette vigtige arbejde med dels at få etableret og sikret, at der opbygges en velfungerende whistleblowerordning i Datatilsynet, som der skabes tillid til, og som effektivt kan få håndteret indberetninger og gennemført de lovpligtige undersøgelser af indberetninger inden for de direktivbestemte tidsfrister, og dels at drifte og være ansvarlig for enhedens arbejde fremadrettet.

Kontorchefen vil få det faglige og driftsmæssige ansvar for den eksterne whistleblowerordning, som fungerer uafhængigt af den daglige ledelse.

Om dig

Der lægges vægt på, at du har en juridisk kandidateksamen (cand.jur.), at du kan arbejde på et meget højt fagligt niveau, og at du har relevant faglig erfaring, gerne fra en offentlig myndighed.

Foruden et sikkert juridisk jugement ift. de særlige forvaltningsretlige problemstillinger knyttet til whistleblowerordningens undersøgelse af indberetninger og de retssikkerhedsmæssige aspekter ift. såvel de personer, der whistleblowes om, og whistleblowerne selv, forudsættes det, at kontorchefen har særligt blik for og indlevelsesevne i forhold til de meget vanskelige situationer, som whistleblowere ofte vil stå i.

Stillingen vil kræve stor erfaring med driftsledelse ift. at tilrettelægge og behandle de mange indberetninger, som skal håndteres inden for stramme tidsfrister, og den vil tillige forudsætte strategisk tænkning og forståelse for området, som forventes at få stor politisk og mediemæssig bevågenhed.

Herudover forudsættes gode samarbejdsrelationer, da stillingen vil indebære en del kontakt med såvel virksomheder som myndigheder, både danske og internationale.

Herudover lægges der vægt på, at du:

  • Er en dygtig faglig og personalemæssig leder med fokus på at udvikle dine medarbejdere og at skabe resultater gennem dem på en måde, der skaber opbakning og entusiasme
  • Kan operationalisere og eksekvere strategiske beslutninger
  • Kan sikre flow og fremdrift i enhedens sager
  • Har ledelseserfaring og lyst til løbende at videreudvikle dine kompetencer som leder
  • Besidder egenskaber som åbenhed, samarbejdsevne, engagement og lyst til faglig udvikling og strategisk nytænkning,
  • Er proaktiv, handlekraftig og fleksibel og kan skabe og bevare overblikket i pressede situationer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsesområdet er Datatilsynet, og stillingen besættes på overenskomstvilkår i overensstemmelse med rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er placeret i løngruppe 1. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer. Ansættelsen vil ske på åremålsvilkår.

Der er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Ansøgning

Du kan læse mere om Datatilsynet som arbejdsplads her.

Alle interesserede – uanset personlig baggrund – opfordres til at søge. Stillingen søges elektronisk .

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, relevante eksamenspapirer (med karakterer) og eventuelle udtalelser.

Ansøgningen skal være modtaget senest fredag 17. december 2021 kl. 23.59.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Valby
  • Søndag den 02. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Valby

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Valby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Valby over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2