Sagsbehandler til udvikling af Beredskabsstyrelsens Internationale Personelpulje

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Praktik - Birkerød

Vil du være med at skabe rammerne for dansk katastrofebistand til verdens brændpunkter? Kunne du tænke dig at udvikle og drive Beredskabsstyrelsens Internationale Personelpulje ved rekruttering af sundhedspersonale og støtte til udsendelse af dansk hjælp til andre lande i forbindelse med internationale sundhedskriser?

Så er du måske på vej mod en spændende jobmulighed til Beredskabsstyrelsen, Internationalt Beredskab.

Om os

Internationalt Beredskab er ansvarlig for Beredskabsstyrelsens internationale katastrofebistand i forbindelse med akutte natur- og humanitære katastrofer og kriser - herunder også sundhedskriser. I løbet af det seneste år har Corona-pandemien medført en række opgaver for det internationale beredskab. I 2020 har vi haft internationale indsatser i eksempelvis Libanon, Sudan, Sydsudan, Grækenland, Ukraine og Georgien.

Internationalt Beredskab udvikler og opretholder et beredskab bestående af både indsatsmoduler og andet materiel samt specialister og mandskab i Beredskabsstyrelsens Internationale Personelpulje, som kan udsendes til katastrofe- og kriseramte lande.

Internationalt Beredskab er desuden ansvarlig for Beredskabsstyrelsens deltagelse i internationale samarbejdsfora med henblik på at udvikle, koordinere og optimere den internationale respons ved katastrofer. Det gælder i forhold til samarbejder i Norden, EU, FN, Østersørådet og NATO.

Vi har en bred kontaktflade såvel internt i Beredskabsstyrelsen som i ind- og udland, herunder et tæt samarbejde med Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, EU-Kommissionen og andre landes beredskabsmyndigheder.

Vi er til tider et travlt kontor, men også et kontor med stor gejst, sammenhold og fokus på udvikling. Vi har et stort fokus på hele tiden at optimere vores indsats og produkter og lægger derfor vægt på, at de gode idéer hurtigt omsættes til praksis. Vi holder til i Birkerød.

Om stillingen

Som vores nye medarbejder får du et alsidigt job, der både rummer udvikling, rekruttering og administrative opgaver samt eksternt samarbejde. Din primære opgave er først og fremmest at udvikle Beredskabsstyrelsens Internationale Personelpulje ved rekruttering af sundhedspersonale til udsendelse af dansk hjælp til andre lande i forbindelse med internationale sundhedskriser og støtte ved deres operative udsendelse.

Dine opgaver omfatter bl.a.:
• Rekruttering, vurdering og optagelse af personel til puljen.
• Kompetenceplanlægning, uddannelse, øvelse og fastholdelse af personel.
• Administrative opgaver i forbindelse med vedligeholdelse og drift af personelpuljen og den understøttende database.
• Yde operativ og administrativ støtte i forbindelse med udsendelse af personel til internationale indsatser.

Dit daglige arbejde med personelpuljen sker i et tæt samarbejde bl.a. med kollegaer i Beredskabsstyrelsen, de danske sundhedsmyndigheder samt samarbejdspartnere i f.eks. den interministerielle task force for koordinering af civile bidrag i internationale sundhedskriser.

Foruden arbejdet med personelpuljen kan du også komme til at arbejde med kontorets øvrige opgaver.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse på bachelor-, kandidat-/masterniveau eller som professionsbachelor – du er f.eks. uddannet som Katastrofe- og Risikomanager. Derudover har du gerne et par års relevant erhvervserfaring.

Optimalt set har du kendskab til sundhedsområdet og lidt erfaring med internationalt humanitært arbejde fra redningsberedskabet, Forsvaret, NGO eller anden relevant organisatorisk erfaring. Dette er dog ikke en forudsætning for at søge stillingen.

Vi lægger vægt på, at dine skriftlige og mundtlige kommunikationsevner er gode, og du taler og skriver engelsk på et højt niveau.

Som person trives du grundlæggende i et til tider travlt miljø og nyder at bidrage til et velfungerende kontorfællesskab. Der kan evt. blive mulighed for deltagelse i møder, seminarer og konferencer m.m. i udlandet samt eventuelt direkte i internationale indsatser.

Det er vigtigt, at du kan håndtere skiftende opgaver og er fleksibel mht. arbejdstiden, når opgaverne kræver det – ikke mindst i forbindelse med hurtig iværksættelse af Beredskabsstyrelsens internationale indsatser ved pludseligt opståede katastrofer i udlandet.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst. Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for forhandling af tillæg. Til ansættelsen er der knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

Interesseret?
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Internationalt Beredskab, Jens Oddershede, på telefon 41 85 05 66 eller international operativ chef, Morten Helge Hansen, på telefon 45 90 62 54.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent, Pernille Grønning, på telefon 72 81 91 66.

Ansøgningsfristen er den 23. februar 2021. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende eller umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Send os din ansøgning og CV via linket, hvor uddannelsesbevis samt andre relevante dokumenter ligeledes skal tilføjes. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.
Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev og hovedsædet i Birkerød.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Birkerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • Birkerød
  • Tirsdag den 23. februar 2021

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i Birkerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i Birkerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i Birkerød over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
29. december 2024 0
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0