Akademiker til konsulentteamet i DST Survey

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Vi søger en ny kollega, der vil være med til at lave gode samfundsrelevante surveys til brug for offentlige og private beslutningstagere.

Konsulentteamet arbejder med at designe undersøgelser, tilrettelægge og organisere dataindsamling, kvalitetssikre - og af og til udarbejde - spørgeskemaer og varetage kontakten til vores interne og eksterne kunder.

Arbejdsopgaver og ansvar

Som vores nye kollega skal du rådgive kunder om surveymetoder og design, samt udarbejde tilbud. Du kommer til at arbejde med kvalitetssikring af spørgeskemaer, både spørgeteknisk og metodisk, og i samarbejde med kollegaer i Pop/Stik-teamet skal du designe populationer og stikprøver. Udarbejdelse af materialer til respondenter, interviewere og kunder hører også til de primære arbejdsopgaver. Du vil desuden være projektleder under dataindsamling og udarbejdelse af metodedokumentation.

Bliv en del af et dynamisk kontor

I DST Survey arbejder vi med mange undersøgelser på samme tid, og vi har deadlines, der skal sikre, at vores kunder får data til aftalt tid. Det er i perioder en travl hverdag, med mange forskelligartede og spændende opgaver, der skal løftes samtidigt. Kontoret er finansieret ved indtægtsdækket virksomhed, og professionelt samarbejde med vores kunder og høj kvalitet i leverancer er afgørende.

DST Survey udvikler og forbedrer løbende metoder, processer og værktøjer til at indsamle data. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til og mod på at udfordre dig selv og dine kollegaer. Du vil indgå i et team, der lægger vægt på gensidig opbakning og sparring.

Bliv vores nye kollega

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant akademisk kandidatuddannelse
  • Gerne praktisk erfaring med surveys og design af kvantitative undersøgelser
  • Har erfaring med og interesse for kvalitetssikring af strukturerede spørgeskemaer
  • Har kendskab til statistiske metoder herunder stikprøveteori
  • Har erfaring med brug af registerdata
  • Har erfaring med projektledelse og planlægning af processer
  • Gerne har samarbejdet med kunder fx i en konsulentfunktion
  • Kan strukturere og prioritere din tid og forstår vigtigheden af overholdelse af deadlines
  • Er stærk i kommunikation både mundtligt og skriftlig

Løn og ansættelse

Aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kontorchef Marie Fuglsang, [email protected], mobil 2035 3925 eller teamleder Bo Bilde, [email protected], mobil 9137 3255.

Vil du være med til at lave samfundsrelevante surveys, så send os din ansøgning, eksamenspapirer og CV mv. ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor.

Om DST Survey

DST Survey udarbejder og organiserer dataindsamlinger til statistiske og videnskabelige undersøgelser af generel samfundsmæssig betydning - dels for Danmarks Statistik og dels for andre offentlige myndigheder og private virksomheder.
Kontorets medarbejdere repræsenterer en bred faglighed fra kundehåndtering, spørgeskema- og stikprøvemetode til metode for dataindsamling og kvalitet. Kontoret har aktuelt 25 medarbejdere, som er organiseret i tre teams med teamledere. Hertil organiseres ca. 200 besøgsintervieweres arbejde gennem kontoret.

Kort om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for den danske statistik, placeret i Indenrigs- og Boligministeriet. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 550 ansatte og er en udviklingsorienteret og familievenlig arbejdsplads med gode muligheder for afvekslende og alsidige arbejdsopgaver. Få et hurtigt overblik over Danmarks Statistik på www.dst.dk.

Se vores medarbejdervideo her: https://youtu.be/UanDN4JQ5us

Du kan følge os på LinkedIn.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • København Ø
  • Mandag den 15. marts 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0