Akademisk medarbejder til overvågning af influenzavirus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Kan du tænke dig at arbejde med overvågning af influenzavirus og andre luftvejsvira hos den danske befolkning? Så er du måske vores nye kollega i det nationale influenzalaboratorium/influenzaafsnittet på Statens Serum Institut.

Om Afdeling for Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik
Som vores nye kollega vil du blive en del af Afdeling for Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik (VMS). I VMS udfører vi diagnostik og forskning i virale infektioner. VMS er det nationale centrale laboratorium inden for virologi i Danmark, og varetager de nationale WHO referencelaboratorier for blandt andet influenza, covid-19, polio, mæslinger og røde hunde. Ud over virus hos mennesker er vi også nationalt referencelaboratorie for veterinære vira, eksempelvis fugleinfluenza og svinepest.

Stillingen ligger i influenzaafsnittet, som er nationalt referencelaboratorium for influenzavirus hos både mennesker og dyr. I relation til dette har vi laboratorieberedskab i tilfælde af udbrud og epidemier, overvågning samt forskningsaktivitet.

Din hverdag hos os
Du bliver involveret i laboratorieaktiviteter i forbindelse med overvågning og forskning af influenzavirus, covid-19 samt andre luftvejsvira i den danske befolkning. Du kommer til at være involveret i laboratorieanalyser, datahåndtering samt dataanalyse i tæt samarbejde med afsnittets laboranter. Du vil endvidere indgå i Statens Serum Instituts influenzateam, som er et tæt samarbejde mellem virologer, dvs. os i laboratoriet, og epidemiologer.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Vurdere analyseresultater fra real time RT-PCR og konventionel PCR.
  • Bioinformatisk analyse af virusgenom-sekvenser fra både Sanger- og dybde sekventering (NGS).
  • Opgøre data og rapportere data både til brug nationalt samt internationalt (ECDC og WHO).
  • Optimere og validere laboratorieanalyser primært PCR og gensekventering.
  • Praktiske opgaver i forhold til at holde styr på logistik i laboratoriet, remedier, data mv.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er uddannet molekylærbiolog, biolog, biokemiker, eller lignende samt gerne ph.d.-grad indenfor relevant område. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med eksempelvis Bionumerics, CCL, excel og LIMS, da vi anvender førnævnte til datahåndtering og analyse.

Det vil være en fordel hvis du har erfaring med:

  • PCR og sekventering
  • Virusdyrkning i celler og/eller æg
  • Neutralisationsassays
  • Programmering af laboratorierobotter.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har flair for it og er god til håndtering af data og it-systemer
  • Er selvstændig, engageret, initiativrig og fleksibel
  • Er ansvarlig og udviser omsorg for dine kollegaer
  • Har en positiv indstilling til kollegaer og arbejdsopgaver
  • Har gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads med samfundsnyttige funktioner. Du får et arbejde med mulighed for stor selvstændighed, ansvar og fleksibilitet inden for aftalte rammer.

Du får søde og sjove kollegaer, der brænder for at opretholde en national overvågning og forske i vigtige virusinfektioner i Danmark.

Derudover er vi en fleksibel og familievenlig arbejdsplads central beliggende i København med 37 timers arbejdsuge inkl. betalt frokostpause. Vi vægter kompetenceudvikling højt.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Stillingen er tidsbegrænset til 2 år med mulighed for forlængelse.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til afsnitsleder Ramona Trebbien på tlf.3268 3591.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 42 og 43. Du kan læse mere om os på www.ssi.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • København S
  • Onsdag den 13. oktober 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i København S over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
26. november 2024 1