Vikarstilling: Farmaceut eller AC’er til Produktionsstaben – vikariat

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Aalborg

Sygehusapoteket Region Nordjylland søger en farmaceut eller person med tilsvarende lægemiddelakademisk uddannelse med tiltrædelse 1. januar 2022 eller snarest muligt derefter.

Stillingen er et vikariat af 12 måneders varighed.

Om Sygehusapoteket
Sygehusapoteket er en farmaceutisk-virksomhed under Region Nordjylland med 225 ansatte. Sygehusapoteket understøtter sikre og effektive medicineringsforløb for nordjyske patienter. Vi arbejder med fremstilling og forsyning af lægemidler, data og farmaceutiske serviceydelser.

Det er vigtigt for os, at vi hele tiden udvikler vores produkter og ydelser, og at disse er økonomisk fordelagtige og lever op til gældende kvalitetskrav

Hvem er vi
I Produktionsstaben er vi i dag 11 AC’ere med forskellig baggrund, som ser frem til at få en ny kollega. Vi arbejder med kliniske forsøg, kvalificering og validering, produktionskontrol og frigivelse, support til andre afdelinger med mere.

Produktionsstaben udgør sammen med Cytostatikaproduktionen, Serviceproduktionen og Teknisk afdeling den samlede produktionsfunktion, hvor vi i alt er ca. 87 ud af Sygehusapoteket Region Nordjyllands 225 ansatte.

Produktionsfunktionen producerer og færdigtilbereder sygehusspecifikke lægemidler og produkter, som bidrager til rationel lægemiddelhåndtering.

Jobbeskrivelse
Du vil være en del af Produktionsstaben og deltage i løsning af opgaver og projekter med tilknytning hertil. Desuden vil du indgå i det team af farmaceuter og andre AC’ere i produktionen, som i fællesskab forestår produktionskontrol i vores to produktionsafdelinger.

Dine opgaver vil, alt efter kvalifikationer, bestå af:
  • Opgaver knyttet til arbejdet med at levere medicin til kliniske forsøg
  • Afvigelseshåndtering
  • Ændringssager
  • Produktionsgodkendelse i Serviceproduktionen
  • Produktionsgodkendelse i Cytostatikaproduktionen
  • Deltagelse i tværgående opgaver og projekter i huset
  • Deltagelse i ad hoc opgaver af meget forskellig karakter

Du vil evt. skulle indgå i weekendarbejde hver 7. weekend, lørdag og søndag formiddag og helligdage.

Vores forventninger
Du er uddannet farmaceut eller har en tilsvarende lægemiddelfaglig uddannelse med interesse for lægemiddelproduktion, GMP og forståelse for kvalitetssikring.

Erfaring med lægemiddelproduktion, herunder cytostatikaproduktion og/eller serviceproduktion og kliniske forsøg, vil være en fordel, men ikke en betingelse.

Af personlige egenskaber vægter vi både evnen og viljen til at arbejde selvstændigt og til at kunne indgå i en tværfaglig opgaveløsning. Det er naturligt for dig at tage ansvar, og du har fokus på resultatet af dit arbejde. Vi vil desuden gerne, at du er initiativrig og omstillingsparat samt har en positiv indstilling til både opgaver og kolleger. Du behersker dansk på et meget højt niveau.

Vi kan tilbyde
Et spændende og alsidigt job, hvor du vil få brug for flere sider af din personlighed og faglige viden. Du kan forvente at komme ind i en afdeling med et godt samarbejde og rigtig gode kolleger, gode muligheder for faglig sparring samt en stor kontaktflade til de andre afdelinger på Sygehusapoteket. Grundig oplæring vil finde sted.

Yderligere oplysninger
Hvis ovenstående har vakt din interesse, og du har brug for yderligere oplysninger eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte farmaceut Kirsten Lykke Vorbeck på tlf. 30 36 13 82 eller afdelingsleder Keld Winther Pedersen 23 41 50 92.

Du kan læse mere om os på

Ansøgning
Vi vil tage udgangspunkt i din ansøgning med cv, eksamenspapirer og eventuelle bilag.

Ansøgningsfrist er søndag den 31. oktober 2021.

Vi forventer, at samtaler afholdes torsdag den 11. november.

Løn og ansættelsesforhold:
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Til stillingen er der fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

I forbindelse med ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelsen er betinget af godkendelse af denne.

Sygehusapoteket har røgfri arbejdstid og er en røgfri arbejdsplads.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Apoteker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg

Jobbet er oprettet på vores service den 12.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Apoteker
  • Aalborg
  • Søndag den 31. oktober 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som apotekere i Aalborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte apoteker i Aalborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal apotekere i Aalborg.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte apotekere i Aalborg over tid

Dato Alle jobs som apotekere
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 5
10. december 2024 5
9. december 2024 5
8. december 2024 5
7. december 2024 5
6. december 2024 5
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3

Værd at vide når du søger job som apoteker i Aalborg

Drømmer du om at bo og arbejde i en pulserende by med charme og historie? Så kigger du måske mod Aalborg, også kendt som "Nordens Paris". Med et blomstrende erhvervsliv, en levende kulturscene og en fantastisk beliggenhed ved Limfjorden, er Aalborg et attraktivt sted for jobjagten.

Aalborgs erhvervsliv byder på en spændende blanding af tradition og innovation, hvilket afspejles i de største beskæftigelsessektorer. Mens byens maritime historie stadig spiller en vigtig rolle, er der sket en markant udvikling inden for andre områder. Lad os tage et kig på de største arbejdspladser i "Nordens Paris":

Aalborg byder på en række smarte transportløsninger, der gør det nemt og bekvemt at komme rundt i byen og omegnen, uanset om du er til bus, tog, cykel, bil eller alternative former for mobilitet.

At flytte til et nyt sted på grund af et job kræver forberedelse, og Aalborg er ingen undtagelse.

Bydele i Aalborg 

Aalborg består af en række unikke kvarterer, hver med sin egen charme og atmosfære. Din boligvalg kan i den grad påvirke din jobjagt, så lad os dykke ned i de forskellige bydele og se, hvordan de kan understøtte dine karrieredrømme:

Centrum: Aalborgs pulserende hjerte med butikker, caféer, restauranter og kulturinstitutioner. Her finder du store virksomheder inden for service, handel, finans og administration. Boligpriserne er højere, men netværksmulighederne er mange.

Øgadekvarteret: Et kreativt og trendy område med små butikker, barer og spillesteder. Tiltrækker unge, kreative erhverv og iværksættere. Lejlighederne er ofte mindre, men stemningen er energisk.

Vestbyen: Boligkvarter med god plads til familier og pendlerafstand til erhvervsområderne i Nørresundby. Her finder du virksomheder inden for industri, logistik og transport. Roligt miljø med gode grønne områder.

Østerbro: Et hyggeligt og historisk kvarter med smukke villaer og lejligheder. Her bor mange akademikere og ansatte på Aalborg Universitet. God balance mellem byliv og ro.

Nørresundby: Aalborgs industrielle nabo med store virksomheder inden for energi, teknologi og vindmølleproduktion. Lavere boligpriser end Aalborg centrum, men god infrastruktur.

Sydbyen: Et upcoming område med renoverede industrilokaler og nye boligbyggerier. Tiltrækker innovative virksomheder og kreative iværksættere. Flot udsigt mod Limfjorden og god adgang til motorvej.

Mere information om Aalborg 

Hvis du er på udkig efter et job i Aalborg, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Aalborg, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Aalborg i denne guide: Din guide til jobjagt i Aalborg: "Nordens Paris" venter på dig!