Akademisk medarbejder, København

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Sagsbehandler/akademisk medarbejder til Rigsarkivets arbejde med at give borgere indsigt i egne oplysninger Brænder du for at være med til at bringe Rigsarkivets data i spil til flere borgere og forskere? Kan du tænke dig fagligt udfordrende og kompleks sagsbehandling? Er du resultatorienteret og serviceminded? Så kan du meget vel være vores nye kollega i Enheden Brugerservice.

Om os Rigsarkivet er Danmarks fælles hukommelse. Vi indsamler, bevarer og formidler næsten 1.000 års dokumentation om samfundet, både i digital og analog form. Vi er et af de førende arkiver i Europa inden for digital samfundsdokumentation.

I Rigsarkivet har vi store ambitioner. Vores strategi sætter fokus på at skabe værdi for borgere, forskere, virksomheder og offentlige myndigheder ved hjælp Rigsarkivets meget store datamængder. Det gælder også for den enkelte borger, der søger oplysning om sit eget liv. Rigsarkivet oplever i disse år såvel stigende krav som stigende interesse for vores data.

Rigsarkivet behandler spørgsmål om adgang til data med størst mulig åbenhed. Samtidig skal vi varetage hensynet til andre borgeres krav på beskyttelse af privatlivets fred. Dette kræver sikker sagsbehandling, hvor data fra enhver statslig og regional myndighed og en stor del af de kommunale kommer i spil.

En stilling som sagsbehandler/akademisk medarbejder i Rigsarkivets Egenacces-team er ledig til besættelse snarest muligt.

Stillingsbeskrivelse Stillingen indgår i det nyoprettede Egenacces-team i enheden Brugerservice. Teamet kommer til at bestå af i alt ca. 10 medarbejdere, fordelt på Rigsarkivets adresser i København, Odense, Aabenraa og Viborg.

Stillingen omfatter opgaver relateret til arbejdet med behandling af sager om borgeres indsigt i oplysninger om dem selv jf. arkivlovens bestemmelser herom.

Kvalifikationer
  • Du har en kandidatuddannelse inden for humaniora eller samfundsfag.
  • Du har erfaring med forvaltningsopgaver og offentlig sagsbehandling, herunder gerne behandling af sager om dispensation fra arkivlovens adgangsfrister eller sager vedrørende aktindsigt efter forvaltningsloven.
  • Du har erfaring med læsning af håndskrevne materialer, f.eks. fra tidligere ansættelser eller studier.
  • Du har erfaring med borgerkontakt og skriver et klart og letforståeligt dansk.
  • Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til databeskyttelsesregler, herunder GDPR.

Vi tilbyder Et fagligt udfordrende job, hvor du i fællesskab med kolleger er med til at gøre kilderne til Danmarks skriftlige hukommelse tilgængelige og anvendelige for flere. Vi lægger vægt på et godt socialt arbejdsmiljø og et udviklende fagligt samarbejde med ansvar over for hinanden og vores fælles målsætninger.

Ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for at forhandle et pensionsgivende tillæg afhængig af kvalifikationer.

Arbejdsstedet er Rigsarkivet, København.

Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer ugentlig. Vi har fleksible komme-gå-tider, så privat- og arbejdsliv hænger sammen.

Vi indhenter straffeattest.

Ansøgning Send os en motiveret ansøgning, CV og dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring via Rigsarkivets rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden.

Ansøgning med bilag skal være fremme senest den 17. maj 2021. Vi forventer at holde jobsamtaler i uge 20/21.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos enhedschef Allan Vestergaard 41 71 72 49, [email protected].

Du kan også læse mere om Rigsarkivet på www.sa.dk.

Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning i personalet som muligt, hvorfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Bibliotekar", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Bibliotekar
  • København V
  • Mandag den 17. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som bibliotekarer i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte bibliotekar i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal bibliotekarer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte bibliotekarer i København V over tid

Dato Alle jobs som bibliotekarer
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0