En konservator til statsinventaropgaven

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Kunne du tænke dig at arbejde med en af landets fornemste kulturhistoriske samlinger? Hos os vil du få en nøglerolle i den fortsatte bevaring af statsinventaret, en unik samling på omtrent 50.000 genstande, der blandt andet indgår i møbleringen og udsmykningen af de kongelige slotte samt borddækningen i forbindelse med større repræsentative arrangementer.

Slots- og Kulturstyrelsen søger en konservator, der kan se sig selv som den drivkraft, der skal stå for udvikling og implementering af en systematisk og fremtidssikret tilgang til de bevaringsfaglige opgaver på statsinventarområdet.

Om jobbet

Dit hovedansvarsområde kommer til at ligge i krydsfeltet mellem brug og bevaring. I de kommende år vil en af dine væsentligste opgaver blive at styre statsinventaret sikkert igennem en overordnet tilstandsgennemgang af samlingen samt tilsvarende medvirke til en analyse af eksisterende depotforhold. Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med statsinventarinspektøren, men også i tværfaglig koordinering med andre kolleger i styrelsen, samarbejdspartnere i Kongehuset og eksterne rådgivere.

Du skal derudover bidrage til arbejdet med bevaringspolitikker, bevaringsplaner, værdiredningsplaner samt vurdering af klimamæssige udfordringer og udarbejdelse af løsninger på dette område.

De daglige opgaver vil blandt andet omfatte:

  • deltagelse i beskrivelse af opgaver, afdækning af leverandørmuligheder, indhentning af tilbud og tilsyn med opgavers udførelse,
  • løbende implementering af præventive bevaringsindsatser,
  • løbende udfærdigelse af tilstandsrapporter, blandt andet i forbindelse med udlån til udstillinger, samt
  • en fortsat systematisk registrering af statsinventaret i vores database.

Din stilling kan således bedst beskrives som overordnet og af styrende og administrativ karakter og kun i mindre grad praktisk.

Slots- og Kulturstyrelsen arbejder for hele tiden at have øje for områdets formidlingspotentiale, men formidling er ikke et egentligt ansvarsområde.

Vi tilbyder

Stillingen er placeret i Center for Slotte og Haver, hvor vi administrerer, vedligeholder, udvikler og aktiverer en række af landets væsentligste slotte, kulturbygninger og haveanlæg til glæde for landets borgere. Vi er en stor enhed, der fagligt spænder utrolig bredt – fra arkitekter, teknikere, vagter og gartnere, til arrangementskoordinatorer, udviklere og administrative medarbejdere. Du vil derfor få en bred berøringsflade med mange forskellige faggrupper.

Vi har en uformel omgangstone, et godt arbejdsmiljø og en fælles kærlighed til vores ejendomme og haver. Vi er en arbejdsplads med kvalitet og udvikling i højsædet og fokus på vidensdeling og åbenhed.

Du vil få fast arbejdssted i København med opgaver ude på de kongelige slotte. Du vil få stor indflydelse på tilrettelæggelse af din arbejdsdag.

Om dig

Du skal have en uddannelse som konservator (cand.scient.cons.) fra Det Kongelige Akademi – Konservering eller tilsvarende. En baggrund inden for kulturhistorisk konservering vil være en fordel.

Vi forventer, at du

  • har gode projektstyrings- og kommunikationsevner. Vi vil især lægge stor vægt på dine skriftlige formuleringsevner og dine evner til at indgå som brobygger i processer, der involverer både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • kan arbejde selvstændigt og være opsøgende i forhold til oparbejdelse af netværk.
  • har en systematisk og omhyggelig tilgang til dine opgaver.

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten.

Tiltrædelse pr. 1. november 2022.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Information og ansøgning

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enten enhedschef Anne Kathrine Kirkegaard på tlf. 3395 4984 eller på mail [email protected] (uge 31, 32, 33 og 34) eller til statsinventarinspektør Merete Femø på tlf. 5120 5475 eller på mail [email protected] (uge 33 og 34).

Du kan læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen på www.slks.dk.

Ansøgningen sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/job senest d. 28. august 2022. Samtaler vil blive afholdt i uge 36 og 37.

Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Statsinventaret

Statsinventaret udgøres af det inventar, der i forlængelse af de konstitutionelle ændringer i midten af 1800-tallet overgik fra kongens til statens ejendom, men som for fremtiden blev stillet til rådighed for Kongehuset. Statsinventaret indeholder endvidere løbende nyanskaffet inventar. Statsinventaret spænder vidt og omfatter alt fra møbler og lysekroner over bordtøj og kunst- og pyntegenstande til udstoppede dyr, seletøj og kareter.

Statsinventaret er grundlæggende en brugssamling, hvilket stiller helt særlige krav til den bevaringsmæssige indsats. Statsinventaropgaven styres af Statsinventarudvalget, der består af medlemmer fra både Kongehuset og Slots- og Kulturstyrelsen. Statsinventaropgaven udføres i et tæt, dagligt samarbejde med Kongehuset. Det daglige ansvar for statsinventaropgaven påhviler statsinventarinspektøren.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Bibliotekar", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Bibliotekar
  • København V
  • Søndag den 28. august 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som bibliotekarer i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte bibliotekar i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal bibliotekarer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte bibliotekarer i København V over tid

Dato Alle jobs som bibliotekarer
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0