Litteraturformidler med fokus på skolebørn - Lejre Bibliotek & Arkiv

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midt-og Vestsjælland

Brænder du for at udvikle børns læselyst? Kan du inspirere og motivere børn til at udforske litteraturens verden? Og har du spændende bud på nye måder at formidle litteratur til skolebørn?

Så har du nu en unik mulighed i Lejre Bibliotek & Arkiv! Børnefamilierne strømmer som aldrig før til Lejre, og her spiller formidlingen af litteraturen til skolebørn en helt afgørende rolle.

Om jobbet


Vi søger to nye fagligt stærke kollegaer til et nyt børneteam. Foruden denne stilling hvor fokus er på formidling af litteratur til skolebørn, tilknyttes en litteraturformidler med fokus på formidling til de mindste børn og dagtilbud. I samarbejde vil I udgøre det nye børneteam i Lejre Bibliotek & Arkiv. Derfor er det vigtigt at du både kan løfte i fællesskab, er selvkørende, og besidder veludviklede evner til at kunne inspirere børn til læsning. Stillingen er derfor særligt attraktiv for dig som trives med daglig kontakt til skolebørn, og som tør sætte en stærk retning for bibliotekets børneprofil.

Du er sandsynligvis både pædagogisk og didaktisk anlagt. Du er god til at bevare overblikket i forskellige situationer, både over for tre 4. klasser, såvel som i planlægningen af årshjulet for børnearrangementerne.

Dine opgaver vil være at:

  • formidle litteratur effektfuldt og inspirerende til børn
  • planlægge og afvikle store og små arrangementer for børn
  • have en sans for værtskab i rummet ved at skabe en ramme og et indbydende miljø, både når bibliotekerne er selvbetjent, såvel som når du betjener brugerene
  • indgå aktivt i de tværgående og kommunale indsatser indenfor børnekultur, bl.a. gennem kulturforløbet Dronten, den årlige Høstfestival og læsefestivalen for de mindste ÆlleBælle
  • videreudvikle og opretholde de skolesamarbejder som allerede er etableret til skoler i Lejre Kommune
  • udarbejdelsen af en lokal læsestrategi tilpasset de lokale forhold i Lejre. Strategien skal indeholde målbare indsatser og mål for, hvordan indsatserne styrkes i bibliotekerne og i samarbejde med andre parter

Om dig


Udover at brænde for at udvikle læselysten for børn i Lejre Kommune, skal du kunne varetage de daglige opgaver forbundet til et moderne børnebibliotek med store ambitioner. Som biblioteksvært i åbningstiden, skal du kunne vejlede vores brugere i litteraturens verden. Du skal også sørge for at holde samlingen frisk og attraktiv, som medansvarlig for materialevalg og indkøb af børnebøger.

Frivillighed er et nøglebegreb i Lejre Bibliotek & Arkiv, fx har biblioteket tilknyttet ca. 15 frivillige højtlæsere ”Læseheste” som læser højt for børn i dagtilbud. Det vil derfor være en klar forventning at der indenfor børnekulturen, knyttes flere frivillige initiativer, og her skal du med sikker hånd kunne understøtte de frivillige fællesskaber. Erfaring med frivillig organisering og foreningsområdet er en fordel. Det er desuden en fordel hvis du har erfaring med vores bibliotekssystem Cicero.

Børnekultur er højt prioriteret i Lejre Kommune, bl.a. gennem Dronten, som er årlige kulturforløb fra 0 år til 9. klasse. Det er vigtigt at du kan indgå som faglig sparringspartner og formilder, samt inspirere til nye og anderledes samarbejder på tværs af kulturområdet for fx dagtilbud og skole.

Det er en fordel hvis du har erfaring med formidling på SoMe, især Facebook og Instagram, og interesse for de digitale potentialer og platforme, tilknyttet et nutidigt bibliotekstilbud.

Da vi har fem biblioteker med tilhørende børneafdelinger, er det en forudsætning for stillingen at du kan stille en bil til rådighed.

Om os


Vi tilbyder en arbejdsplads med åbent arbejdsmiljø og et varmt og trygt kollegialt sammenhold. Men også en arbejdsplads hvor det er muligt at sætte sit eget aftryk på retningen for bibliotekets børneindsatser. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du kan udfolde dig fagligt og personligt, og hvor vi arbejder tæt sammen med foreninger, frivillige og andre institutioner i kommunen.

Lejre Bibliotek & Arkiv består af et hovedbibliotek i Kirke Hyllinge, bibliotek i kulturhuset i Hvalsø (med lokalarkiv), et nybygget Kombi-bibliotek i Osted (PLC og Folkebibliotek), bibliotek ved Lejre Station, og et nyrenoveret fælles Beboerhus- og Bibliotek i Gevninge.

Alle 5 biblioteker fungerer som selvbetjente, åbne biblioteker, fra kl. 6 morgen til kl. 22 aften, alle ugens dage.

Der er bemandet betjening på to biblioteker dagligt. Bemandede åbningstider er: mandag til torsdag 14-18, fredag 14-16, lørdag 10-13. Telefontid: Hverdage 9-17 (fredag 9-16). Du kan forvente at indgå i vagtskemaet, hvor vi skemalægger med 3-ugers-turnus med lørdagsvagt hver 3. lørdag og 2-3 vagter ugentligt. Der er betjeningsvagt på alle 5 biblioteker. En betjeningsvagt varer fra kl. 12-18 mandag til torsdag, kl. 12-16 fredag, og kl. 9-13 lørdag. På betjeningsvagterne besvarer man også telefon og mail.

Der kan forekomme aften- og weekendarbejde i forbindelse med værtsskab ved arrangementer. Der vil være ekstra vagter ved ferie og sygdom.

Du vil indgå i et team som refererer til lederen af Bibliotek & Arkiv, i Center for Kultur & Fritid i Lejre Kommune.

Løn og ansættelse


Stillingen er på 37 timer/ugentligt. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst og aflønnes efter kvalifikationer.

Der ønskes tiltrædelse snarest muligt.

Vi indkalder til samtale, efter ansøgningsfristen er udløbet. Vi forventer at holde samtaler i uge 5 og 6.

Yderligere oplysninger


Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret leder af Lejre Bibliotek & Arkiv Tobias Mortensen på tlf. nr. 2156 2431.

Der er ansøgningsfrist for stillingen den 21. januar 2024 kl. 12:00.

I jobbet vil du have skiftende arbejdssted efter aftale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Bibliotekar", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende på Midt-og Vestsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 23.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Bibliotekar
  • Midt-og Vestsjælland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som bibliotekarer på Midt-og Vestsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte bibliotekar i Midt-og Vestsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal bibliotekarer i Midt-og Vestsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte bibliotekarer i Midt-og Vestsjælland over tid

Dato Alle jobs som bibliotekarer
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 4
20. december 2024 4
19. december 2024 3
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 5
10. december 2024 5
9. december 2024 5
8. december 2024 6
7. december 2024 6
6. december 2024 5
5. december 2024 4
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 4
1. december 2024 5
30. november 2024 4
29. november 2024 5
28. november 2024 5
27. november 2024 5
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 4