Biolog indenfor reproduktiv medicin

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Køge

Biolog til Center for Reproduktiv Medicin.

Vil du arbejde på Center for Reproduktiv Medicin - den eneste offentlige fertilitetsklinik i Region Sjælland?

Ved Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge er en stilling som Biolog ledig fra 1.3.2020 eller snarest derefter.

Vil du være med til at forandre fertilitetsområdet i Region Sjælland, så vi i fremtiden kan indtage en førende position inden for reproduktiv medicin?

Regionen Sjælland har i budget 2020 prioriteret yderligere midler til en udvidelse af den samlede behandlingskapacitet på fertilitetsområdet.

Du skal bidrage til at udvikle nye tilgange til Region Sjællands fertilitetsbehandling med fokus på funktionerne i laboratoriet, herunder med ansvar for udvikling af nye metoder og implementering i laboratoriet mhp. at forbedre resultaterne.

Du bistår med at udvikle og implementere forskningsprojekter, bl.a. i samarbejde med ReproHealth konsortiet og bidrager til udviklingen af viden på fertilitetsområdet.

Din opgave bliver at organisere og understøtte laboratoriekvaliteten i forhold til fertilitetsudredning og behandling på centeret.

Du skal sammen med klinikken være med til at sætte mål og visioner for et robust, kvalitetsstærkt og patientvenligt Center for Reproduktiv Medicin som en del af Gynækologisk Obstetrisk Universitetsafdeling 2024 på Sjællands Universitetshospital i Køge.

Søger du en stilling med ledelse og har de fornødne lederkompetencer, er der mulighed for at indgå som en del af afsnitsledelsen for centret. Afsnitsledelsen refererer til afdelingsledelsen på Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling på SUH.

Region Sjællands Center for Reproduktiv Medicin i Køge har følgende aktiviteter

  • Er berammet til 1000-1500 friske IVF/ICSI cykli årligt

  • Varetager al fertilitetsbehandling, herunder

    • Behandling med nedfrosne embryoner/blastocyster

    • Udredning af nedsat sædkvalitet


  • Indgår i udredning/behandling af kvinder med gynækologiske endokrine tilstande, herunder

    • Recurrent Implantation Failure


  • Indgår i nationale og internationale forskningsprojekter, delfinansieret af midler fra ReproHealth konsortiet.

  • Vi forventer at kunne øge udrednings- og behandlingskapaciteten i centeret over de kommende år.


Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde omfatter i øvrigt

  • Afsnit for fødende og svangre og barsel med årligt 2300 fødsler

  • Afsnit for gynækologi med døgnsenge og gynækologisk ambulatorium

  • Varetager gynækologiske regions og højt specialiserede funktioner indenfor urogynækologi og onkogynækologi

  • Varetager obstetriske regionsfunktioner

  • Dagskirurgisk afsnit (1-3 operationsstuer dagligt)

  • Central operationsafdeling (otte operationsstuer om ugen)

    Gynækologisk Obstetrisk Afdeling indgår i speciallægeuddannelsen i Gynækologi og Obstetrik (seks forløb fordelt på H1, H2 og H3 faser) samt i uddannelsen af speciallæger i Almen Praksis (fire forløb). Afdelingen i Roskilde forventes at flytte til Køge i 2024 – i nabofællesskab med Center for Reproduktiv Medicin.


Vi vægter følgende egenskaber højt

  • Gode evner til at opretholde et helhedsperspektiv, skabe sammenhænge og mening

  • Strategisk og analytisk tænkning og handlekraft samt vedholdenhed med henblik på at eksekvere beslutninger

  • Evne til at holde fokus på kerneopgaven i en tid med forandringer og løbende udfordringer Ambition på patienternes, fagets og afdelingens vegne

  • God forståelse for vilkår og rammer

  • Løsningsfokuseret tilgang, præget af kreativitet og nytænkning

  • En respekterende, synlig og involverende ledelsesstil samt evne til at koordinere og træffe de nødvendige beslutninger

  • Klar og motiverende kommunikation med fokus på et højt informationsniveau

  • Forståelse for arbejdsmiljøets betydning for at vi kan yde patientbehandling på et højt niveau

  • Forståelse for forskningens betydning for afdelingens udvikling

  • Lederskab i forhold til kontinuerligt at udvikle og implementere nye arbejdsgange og metoder med henblik på smart ressource udnyttelse og optimering af patientbehandlingen

  • Anvendelse af ny teknologi i patientbehandlingen

  • Rekruttering, udvikling og fastholdelse af kompetent personale

  • Kvalitet i uddannelse af yngre læger og medicinstuderende

    Kvalifikationer

    Stillingen ønskes besat med en biolog med særlig kompetence og interesse inden for reproduktiv medicin, fertilitet og ledelse, og som ønsker at bidrage til den videre opbygning af Region Sjællands eneste offentlige fertilitetsklinik. Ansøgere med ledelses og forskningserfaring, dokumenteret solid erfaring indenfor reproduktive laboratorie teknikker vil blive foretrukket. Tillige lægges vægt på pædagogisk erfaring. Ansøgere må forvente, at der deltager en patient eller pårørende i samtaleudvalget. Vedkommende er medlem af hospitalets patientforum, og har underskrevet en tavshedserklæring. Øvrige medlemmer af samtaleudvalget er omfattet af den tavshedspligt, der gælder for offentligt ansatte.

    Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale for overenskomstansatte biologer.

    Center for Reproduktiv Medicin

    Region Sjælland har samlet al offentlig fertilitetsbehandling i regionen i Center for Reproduktiv Medicin i nye lokaler (1000 m2) beliggende i nabofællesskab med Sjællands Universitetshospital, Køge.

    Sjællands Universitetshospital

    Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

    Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

    Når bygningerne i Køge står færdige i 2024, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her.

    Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

    Ansøgningsfrist 19.1.2020

    Samtaler forventes i efterfølgende uge

    Yderligere oplysninger

    Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Lars Alling Møller, 23 32 79 23 eller overlæge Anne Lis Mikkelsen 47 32 12 48.

    Du kan læse mere om Sjællands Universitetshospital på www.regionsjaelland.dk. Læs mere om byggeprojektet i Køge her



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Biolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Køge.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.12.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Biolog
  • Køge
  • Søndag den 19. januar 2020

Statistik over udbudte jobs som biologer i Køge

Herunder ser du udviklingen i udbudte biolog i Køge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal biologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte biologer i Køge over tid

Dato Alle jobs som biologer
19. september 2024 0
18. september 2024 0
17. september 2024 0
16. september 2024 0
15. september 2024 0
14. september 2024 0
13. september 2024 0
12. september 2024 0
11. september 2024 0
10. september 2024 0
9. september 2024 0
8. september 2024 0
7. september 2024 0
6. september 2024 0
5. september 2024 0
4. september 2024 0
3. september 2024 0
2. september 2024 0
1. september 2024 0
31. august 2024 0
30. august 2024 0
29. august 2024 0
28. august 2024 0
27. august 2024 0
26. august 2024 0
25. august 2024 0
24. august 2024 0
23. august 2024 0
22. august 2024 0
21. august 2024 0
20. august 2024 0