Naturmedarbejder og vandløbsmedarbejder med fagligt engagement og gåpåmod (løntilskud)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Næstved

Inden du søger dette job, skal du undersøge, om du er berettiget til at få et job med løntilskud. Hvis du er i tvivl, skal du kontakte dit lokale jobcenter. Hvis du er blevet henvist til en af jobcentrets samarbejdspartnere, er det dem, du skal spørge. Din arbejdsgiver skal have jobbet godkendt skriftligt af jobcentret, inden du påbegynder en ansættelse med løntilskud.

Har du en relevant uddannelse som biolog, landskabsforvalter eller lignende? Trives du med en blanding af administrative opgaver og opgaver ude i naturen? Og er du god til samarbejde med lodsejere og andre brugere af naturen? Så kan vi måske få glæde af hinanden.

Næstved Kommunes Center for Plan og Miljø søger 2 medarbejder i løntilskud. En til vores naturgruppe og én til vores vandløbsgruppe med start 4. maj 2020.

Hvem er vi

Du vil blive en del af Team Vand og Natur på i alt 16 medarbejdere, som dækker grundvand, vandløb, landbrug og natur.

Du kommer til at indgå i enten naturgruppen eller vandløbsgruppen.

Naturgruppen består af 5 engagerede kollegaer, der arbejder med opgaver inden for naturforvaltning. Det er opgaver med naturbeskyttelse, Natura 2000, naturpleje, friluftsliv, bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, sejlads på Susåen og offentlighedens adgang til naturen. Naturgruppen bidrager også med input til diverse planer og miljøgodkendelser, bl.a. med viden om bilag 4-arter og påvirkning af Natura 2000-områder.

Vandløbsgruppen står for driften af de 300 km offentlige vandløb og tilsyn med yderligere 1000 km private vandløb og rørledninger. Gruppen varetager alle de myndighedsopgaver, der er indeholdt i den gældende vandløbslov. Men også biologiske feltundersøgelser er en del af arbejdsopgaverne. Vi har en del kontakt med borgerne, der bor langs vandløbene og mange vandløbsproblematikker løses i dialog med disse.

Derudover laver vi også restaureringsprojekter i vandløb som en del af de nationale vandplaner og vådområde-projekter.

Vores dagligdag er præget af en uformel og humoristisk omgangstone, og teamet er fagligt velfungerende og hjælpsomme. Vi har en løbeklub, og kan også godt lide at lave andre ting sammen. Teamet hører under Center for Plan og Miljø, hvor der er ca. 88 medarbejdere.

Hvem er du

Du er biolog, agronom, landskabsforvalter eller lignende og måske er du nyuddannet. Desuden har du gåpåmod, og lyst til at kaste dig ud i forskellige typer opgaver.

Du får den nødvendige vejledning og hjælp, men forventes også at kunne arbejde selvstændigt, ansvarligt og være initiativrig. Samtidig er du god til at samarbejde, og du har et godt humør og er ikke bange for at ringe til en vred borger. Du skal have kørekort.

Om jobbet

Alt efter din uddannelsesmæssige baggrund, dine interesser og dine arbejdserfaringer vil du blive involveret i gruppens forskellige arbejdsopgaver. Dine arbejdsdage bliver afvekslende. Der bliver både spændende og trivielle opgaver, og det bliver helt sikkert lærerigt og kompetenceudviklende.

I naturgruppen bliver en væsentlig opgave at hjælpe med tilsyn med og håndhævelse af bjørneklobekæmpelse. Derudover kan der være sagsbehandling efter naturbeskyttelseslovens §3 og §22-26. Der kan være gennemgang og registrering af beskyttede naturtyper, og andre forefaldende opgaver.

I vandløbsgruppen skal en kommende medarbejder gå til hånde ved tilsyn med grødeskæring og sandfang samt lave lettere sagsbehandling efter vandløbsloven.

Løn og ansættelsesvilkår

Du starter med fire eller otte ugers virksomhedspraktik og overgår herefter til fire måneders løntilskud. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelse. Dette kan du gøre digitalt med Nem ID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vand og Naturs teamleder Niels Hav Hermansen på tlf. 2420 4884, naturmedarbejder Katarina Buyse tlf. 5588 6114 eller vandløbsmedarbejder Palle Myssen tlf. 55 88 62 94.

Du skal være berettiget til job med løntilskud for at kunne søge stillingen. Er du i tvivl om betingelserne for offentligt løntilskud, kan du kontakte dit lokale jobcenter eller din A-kasse.

Du skal i din ansøgning angive om du er interesseret i én af stillingerne eller dem begge, og hvordan du i givet fald prioriterer dem. Vi skal have din ansøgning senest søndag den 29. marts 2020.

Samtaler forventes afholdt tirsdag den 21. april 2020.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Biolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Biolog
  • Næstved
  • Søndag den 29. marts 2020

Statistik over udbudte jobs som biologer i Næstved

Herunder ser du udviklingen i udbudte biolog i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal biologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte biologer i Næstved over tid

Dato Alle jobs som biologer
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0