Nyere børnehus søger dagtilbudsleder pr. 1. august 2024

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kongens Lyngby

Ønsker du at arbejde med ledelse af dagtilbud, sansemotorisk pædagogik, tværfagligt samarbejde samt at sparre og udvikle på ledelsesopgaverne gennem forpligtende netværksledelse - så er denne stilling måske noget for dig?

børnehuset Vi To er et 1½ år gammelt børnehus beliggende tæt på Dyrehaven, Mølleåen og Lundtofte skole, og der er plads til 36 vuggestuebørn og 32 børnehavebørn. Børnehuset startede op i januar 2023 i midlertidige lokaler og med en sansemotorisk profil, men er netop nu rykket ind i et større og nyrenoveret hus, hvor der er god plads til udfoldelse og spændende læringsmiljøer inde som ude.

Da børnehuset stadig er relativt nystartet, og i løbet af det sidste år har været igennem både en sammenlægning og en flytning, er der behov for et særligt fokus på både forankring og videreudvikling af den sansemotoriske profil. Der har indtil nu været arbejdet med sansemotorik og det pædagogiske personales relationskompetence, men der er fortsat brug for at indarbejde profilen i forhold til den styrkede pædagogiske læreplan samt balancere og justere profilen til børnegruppen. Arbejdet med det sansemotoriske afspejles både i indretning, valg af møbler samt pædagogikken. Du kan læse mere om den pædagogiske linje på: https://dagtilbud.ltk.dk/find-dagtilbud/lundtofte-og-hjortekaer/boernehuset-vi-to.

I Vi To er der en mangfoldig børnegruppe, og der arbejdes netop nu med et øget fokus på udvikling og implementering af sproglige læringsmiljøer også i et tæt samarbejde med forældrene. Som Vi To’s nye leder skal du kunne skabe retning og følgeskab gennem dine stærke relationelle kompetencer. Din kommunikation er tydelig og inddragende, ligesom du evner at skabe en stærk samarbejdskultur.

I Lyngby-Taarbæk Kommune har vi et højt fagligt ambitionsniveau på dagtilbudsområdet. Faglig ledelse er en prioritet og derfor søger vi en faglig stærk, nærværende og erfaren leder, der kan understøtte den faglige retning og arbejde evidensbaseret. Du skal også kunne inddrage, guide og lede personalet samt aktivt gøre brug af de ressourcer og kompetencer, der er i dagtilbuddet, i netværket og blandt de understøttende funktioner i såvel PPR som i det tværfaglige samarbejde.

Det fælles faglige ståsted på dagtilbudsområdet tager afsæt i en pædagogisk metodekuffert med redskaber, der er udviklet på baggrund af evidens, og som består af:
  • SAL (Systemisk Analyse af Læringsmiljøer) til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer
  • Trivselsguiden; som er et redskab, der er med til at sikre tidlig opsporing og børns trivsel
  • Kvalitetsguiden, som et redskab til at undersøge og reflektere over kvaliteten af læringsmiljøerne
  • Evalueringscirklen til refleksion og evaluering af den pædagogiske praksis
  • Sprog i samspil som er det nyeste redskab, vi netop er ved at implementere, og som skal være med til at højne de sproglige læringsmiljøer


I Lyngby-Taarbæk Kommune har vi forpligtende netværksledelse, hvilket betyder, at der er et ledelsesteam i form af leder og souschef i alle vores dagtilbud. Det er forventningen, at leder og souschef indgår i et loyalt sparringsfællesskab, og at souschefen inddrages i ledelsesmæssige beslutninger og opgaver. Som leder varetager du det ledelsesmæssige- og økonomiske ansvar, samarbejder med en engageret forældrebestyrelse og indgår samtidig i et netværk med 7 andre dagtilbud om fælles ansvarsopgaver. Dvs. at du som leder skal kunne indgå og aktivt tage del i det forpligtende samarbejde med netværkets øvrige ledere.

I HLL- netværket (Hjortekær, Lundtofte og Lyngby) får du ledelseskollegaer som tilbyder sparring, som vil lykkes i fællesskab med andre samt bidrager med faglighed og saglighed. Kompleksiteten i ledelsesopgaven deles i netværket, og der er en gensidig loyalitet og balance mellem at være holdspiller og have styr på egen butik. Netværket samarbejder i den kommende tid omkring et fælles tema, som er ’Styrkelse af børnefællesskaber gennem leg’, og det er i samarbejde med en ekstern konsulent. På kommunens hjemmeside, dagtilbud.ltk.dk, kan du læse mere om, hvad forpligtende netværksledelse er i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Personalet i børnehuset Vi To udtrykker følgende ønsker til den nye leder:
  • Har en tydelig ledelsesstil og kan balancere imellem at gå forrest og udvise tillid til at personalet kan træffe beslutninger og lære heraf
  • Lytter, er nærværende, opmærksom og anerkendende
  • Har et særligt blik for børn i udsatte positioner
  • Kan lide at have ”åbne døre” og tilbyder daglig sparring
  • Vægter faglighed og har høje ambitioner for institutionen og personale
  • En leder der vil samle huset som et hele
  • Er godt til at organisere og have overblik


For alle ansatte i kommunen gør det sig gældende, at vi har et fælles leder- og medarbejdergrundlag, hvor tilgange til arbejdet og forventninger til hinanden er beskrevet. Vi arbejder bl.a. systematisk, lader os inspirere af hinandens gode praksis, evidens og andres erfaringer. Vi søger at have et helhedsperspektiv, og derfor arbejder vi sammen på tværs af centre, når det giver mening. Du kan læse mere om leder- og medarbejdergrundlaget på hjemmesiden www.dagtilbud.ltk.dk

Fremtiden for børnehuset Vi To er spændende. Børnetallet i kommunen er heldigvis stigende, og derfor er der planer om en trinvis udbygning af Vi To hen over de kommende år. Det får du som leder mulighed for at stå i spidsen for, og derfor skal du også have interesse for sådanne processer og tværfagligt samarbejde. Du vil også få mulighed for at ansætte en ny souschef til børnehuset i løbet af efteråret/vinteren og dermed være med til at vælge de nærmeste sparringspartner.

Formelle krav:
  • Du skal være pædagoguddannet, have ledererfaring og gerne en lederuddannelse på diplomniveau
  • Kan arbejde med IT, økonomistyring og administration som en naturlig del af jobbet


Praktiske informationer:

Vi skal have din ansøgning, CV og eksamensbevis sendt elektronisk, hvor du uddyber din motivation for netop at søge denne stilling.
Hvis du har lyst til at komme på besøg og se de fine nye lokaler, eller hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe til chefkonsulent Anita Esbjerg på tlf. 21 59 87 17 eller dagtilbudschef Susanne Stigaard på tlf. 29 25 71 83.

Der vil være 2 samtalerunder, som afholdes d. 11. og 18. juni 2024 – begge dage efter kl. 12.

Ansøgningsfrist d. 6. juni kl. 23.59

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Tiltrædelse
1. august 2024

Arbejdssted
Skolestræde 4

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Bud", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Kongens Lyngby.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Bud
  • Kongens Lyngby
  • Torsdag den 06. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som bude i Kongens Lyngby

Herunder ser du udviklingen i udbudte bud i Kongens Lyngby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal bude.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte bude i Kongens Lyngby over tid

Dato Alle jobs som bude
25. november 2024 12
24. november 2024 12
23. november 2024 12
22. november 2024 12
21. november 2024 12
20. november 2024 12
19. november 2024 12
18. november 2024 12
17. november 2024 12
16. november 2024 12
15. november 2024 12
14. november 2024 12
13. november 2024 12
12. november 2024 12
11. november 2024 12
10. november 2024 12
9. november 2024 12
8. november 2024 10
7. november 2024 10
6. november 2024 10
5. november 2024 10
4. november 2024 10
3. november 2024 10
2. november 2024 10
1. november 2024 10
31. oktober 2024 11
30. oktober 2024 11
29. oktober 2024 11
28. oktober 2024 10
27. oktober 2024 10
26. oktober 2024 10