Tekniker til anlægsområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Svendborg

Udviklingen af Svendborg Kommune er sat i det høje gear, og vi arbejder målrettet på at skabe rammerne for det gode liv for borgerne i kommunen. Du har nu mulighed for at blive en del af denne spændende udvikling og bidrage direkte ind i opgaven.

Vores afdeling, Trafik & Infrastruktur, søger nu en anlægsteknisk orienteret kollega til at hjælpe os med at varetage en del af de mange spændende og krævende anlægsopgaver inden for det vejtekniske område, som understøtter det gode liv i Svendborg Kommune.
Aktivitetsniveauet for udviklingen er højt, og det afleder naturligt en perlerække af store og små anlægsopgaver, samt fokus på en optimal vej- og parkdrift. Det er her, du har mulighed for at bringe dig selv og din faglighed i spil, og gøre en positiv forskel.

Om jobbet
Du vil som udgangspunkt blive forankret inden for anlægsområdet i afdelingens Team Anlæg & Drift, som varetager de mange opgaver inden for anlægsområdet og park- og vejdrift, herunder sikkerhedsrelaterede infrastrukturprojekter og nye anlægsprojekter for veje, stier, broer, havnekonstruktioner, grønne anlæg etc., i tæt samarbejde med rigtig mange dygtige interne og eksterne samarbejdspartnere. Foruden anlægsopgaver, forventer vi, at du også vil blive inkluderet i en del arbejdsfællesskaber, som blandt andet har fokus på optimering af driften og at sikre skolevejene gennem forbedring af de nuværende trafikarealer.

Dine arbejdsopgaver forventes blandt andet at omfatte
  • indhøstning af og registrering af tekniske data i driftssystemerne,
  • administrativ og teknisk bistand til projektlederne for
    • udarbejdelse af tegningsgrundlag for projekter,
    • tilbudsindhentning og udbud,
    • assistance ved tekniske møder og
    • masseudsendelser etc.


Vi prioriterer, at kompetencerne følger opgaverne, hvorfor der i et vist omfang kan være mulighed for tilpasse stillingens indhold efter dine kompetencer og kvalifikationer.

Det kan blive aktuelt, at du bidrager til løsning af opgaver inden for den egentlige vej- og parkdrift, hvorfor det vil vægte positivt, at du også besidder faglige kvaliteter og kompetencer, som kan bidrage ind i dette område.

Jobbet indeholder en høj grad af arbejdsfællesskaber med både interne kollegaer og eksterne samarbejdspartnere og interessenter, hvorfor du skal kunne trives med megen dialog og blomstre i samarbejdet med andre mennesker.

Om os
Trafik & Infrastruktur er en afdeling under direktørområdet Miljø & Teknik i Svendborg Kommune.
I afdelingen er vi mere end 20 fagligt stærke kollegaer, som har et stort hjerte for hinanden.

Trafik & Infrastruktur favner en bred opgaveportefølje inden for det tekniske område, fra kollektiv transport, vejmyndighed, trafikplanlægning og -sikkerhed til nye trafikanlæg og drift af infrastrukturen til både lands og vands, og ikke mindst de grønne områder og skove. Afdelingen er med andre ord ansvarlig for fundamentet for ’det gode liv’ i Svendborg Kommune. Afdelingen understøtter her foruden også store nationale events som f.eks. DGI-landsstævnet i 2022, som er en begivenhed med særlig betydning for Svendborg.

Vores primære arbejdsplads er i den skønne sydfynske natur ved Vester Skerninge, hvor vi har et bredt og grønt udsyn, som matcher vores værdisæt i afdelingen: Ordentlighed, Rettidig omhu, Åbenhed i dialog og Ansvar og kompetence til den enkelte.

Vi har fokus på, at kompetencerne følger opgaven, og har derfor en opmærksomhed omkring hvilke kompetencer, der vil være mest værdiskabende for løsning af opgaverne. Vi har også fokus på kerneopgaven og den gode proces, og prioriterer en uformel men respektfuld tilgang til hinanden. Vi påstår at kunne se den humoristiske side af både os selv og hverdagen, selvom vi ofte er travlt optaget af at yde den bedste service for borgerne.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en uddannelse og erhvervserfaring som er relevant for at varetage de beskrevne arbejdsopgaver inden for anlægsområdet, eksempelvis som teknisk assistent/designer, byggetekniker eller konstruktør. Det vil blive tillagt positiv værdi, at du har kendskab til MicroStation og QGIS, og har en uddannelse og/eller erhvervserfaring inden for vej- og parkdrift, men ikke et krav.

Her foruden forventer vi, at du:
  • Har en personlig robusthed og evnen til at skabe overblik og prioritere egne opgaver, i forhold til hvad der skaber størst værdi for organisationen.
  • Evner at indgå i arbejdsfællesskaberne med en åben og konstruktiv tilgang, med et smil på læben.
  • Har en personlig vedholdenhed der gennem dialog i øjenhøjde med kollegaer, brugere og borgere opnår de bedste løsninger.

Stillingen indebærer en høj grad af selvstændighed og frihed med tilsvarende ansvar. Derfor søger vi dig, der er åben og ærlig og lykkes med at skabe tillid omkring dig.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse pr. 1. september 2021. Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen er tidsbegrænset til den 1. september 2022, men med eventuel mulighed for fastansættelse.

Vil du vide mere?
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Kim Jensen på tlf. 3017 5374 eller afdelingsleder Poul-Ivan Ikkala på tlf. 2476 3605.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag den 11. juli 2021. Der vil blive indkaldt til samtale med kort frist. Vi forventer at præsentere dig for en case, som du inden samtalen får lidt tid til at forberede fremlæggelsen af ved jobsamtalen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Bygningsingeniør", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Svendborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Bygningsingeniør
  • Svendborg
  • Søndag den 11. juli 2021

Lignende jobs

  • Bliv byggesagkyndig

    Vores koncept Vi har i ofte brug for flere samarbejdspartnere på grund af vores stadig større tilgang af spændende byggetekniske opgaver i hele Danmark. Vores koncept tildeler opgaver til di..
    • Bygningsingeniør
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Erfarne konstruktionsingeniører

    Er du den erfarne konstruktionsingeniør, der med faglig tyngde og erfaring, kan bidrage til sparring og den positive udvikling? Certificeringsordningen stiller krav til rådgivervirksomheden. Kr..
    • Bygningsingeniør
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Anlægsingeniør, projektledelse/projektering -INGEN...

    Anlægsområdet er en integreret selvstændig faggruppe hos INGENIØR’NE. Med et dedikeret og erfarent team inden for afløbsteknik, vejprojektering, vandforsyning mv. fordelt på 5 kontorer, håndteres a..
    • Bygningsingeniør
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Projekteringsstærk Anlægsingeniør – INGENIØR´NE

    Anlægsområdet er en integreret selvstændig faggruppe hos INGENIØR’NE. Med et dedikeret og erfarent team inden for afløbsteknik, vejprojektering, vandforsyning mv. fordelt på 5 kontorer, håndteres a..
    • Bygningsingeniør
    • Hele Danmark
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som bygningsingeniører i Svendborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte bygningsingeniør i Svendborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal bygningsingeniører.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte bygningsingeniører i Svendborg over tid

Dato Alle jobs som bygningsingeniører
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0