Engageret dataanalytiker til bekæmpelse af hvidvask

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Vil du udvide vores IT-udviklerduo til en trio? Vil du have stor indflydelse på teamets udvikling af en database og software, der skal understøtte og facilitere vores sagsbehandleres arbejde med at bekæmpe hvidvask? Så er du måske den dataanalytiker, vi søger! Dine input er vigtige, vi står klar med sparring, og du får en grundig oplæring i vores nuværende løsning.

Vær med til at løfte en samfundskritisk opgave
I vores kontor, Hvidvaskindsats – Analyse og Koordinering, arbejder vi med samfundsbeskyttende aktiviteter mod skatteunddragelse med fokus på hvidvask. Vi er ansvarlige for analyse, koordinering, styring og udvikling af hvidvaskindsatsen i hele Skatteforvaltningen og har et tæt samarbejde med andre myndigheder herunder Hvidvaskssekretariatet i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Som vores nye dataanalytiker kommer du til at arbejde tæt sammen med vores to it-udviklere om at opbygge en dataløsning, der imødekommer vores sagsbehandleres nuværende og fremtidige behov på hvidvaskområdet.Opbygningen foregår i DevOps-infrastrukturen driftet af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), der leverer teknisk understøttelse af Skattestyrelsens aktiviteter.

Løsningen, vi bygger, består af en database og en Python kodebase, der håndterer dataindslusning fra Hvidvasksekretariatet. I udviklingen af løsningen vil dit arbejde som dataanalytiker bestå i at videreudvikle og vedligeholde databasen, så den er intuitiv og effektiv. I forlængelse heraf skal du tilrettelægge data i samarbejde med dit team, hvilket fx består i at rense og konsolidere data til analytisk brug. Med datagrundlaget på plads, vil du i samarbejde med vores it-udviklere kunne levere brugbare analyser, visualiseringer og funktionalitet, som udstilles via en applikation med en grafisk brugerflade.

Din kommende kollega Alexander fortæller: ”Vi modtager et væld af data, som rummer masser af potentiale for forbedringer i kampen mod hvidvask. At udfolde sig analytisk og kreativt for at realisere potentialet i data i samarbejde med dygtige og samarbejdsvillige kollegaer og interessenter er enormt tilfredsstillende – særligt på en så vigtig samfundsopgave”.

Da der er tale om en dataløsning, der skal understøtte og facilitere vores sagsbehandleres daglige arbejde, vil I få en tæt samarbejdsrelation. Det er derfor vigtigt, at du evner at lytte til deres behov og oversætte dem til brugbare værktøjer. Du kommer desuden til at have en stor kontaktflade med andre kollegaer i Skatteforvaltningen gennem faglige netværk og tværgående samarbejde.

Nysgerrig og løsningsorientereret dataanalytiker med databaseflair
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for IT, naturvidenskab eller anden databaggrund. Din baggrund kan også være en helt anden, hvis du har relevant erfaring, der gør dig i stand til at løse opgaverne. Du kan også være nyuddannet med lyst og vilje til at lære.

Erfaring med analyse og modellering af både kvantitative, kvalitative og tekstbaseret data vil være en fordel.

Vi forestiller os, at du:

  • kan navigere SQL-junglen
  • er stærk i databaseteknologi, gerne relationelle databasesystemer som Microsoft SQL Server
  • har et fast tag om datamodellering
  • har kendskab til Python og databiblioteker eller er motiveret til at lære.

For os er det vigtigt, at du er proaktiv, initiativrig, kreativ og kommer med input til, hvordan vi kan afprøve nye metoder, og hvordan vi tænker ud af boksen. Du er nysgerrig og trives derfor med en arbejdsgang, der kræver kontinuerlig læring dels gennem faglig sparring, men også faglig læring på egen hånd. Du evner at beskrive komplekse data og processer på en let tilgængelig måde såvel mundtligt som skriftligt.

Hvidvaskindsats – Analyse og Koordinering
Du bliver en del af en enhed, der prioriterer det sociale højt. I vores daglige arbejde er der en fælles mission om at hjælpe hinanden godt i mål med opgaverne og dermed en stærk holdånd. Vores samarbejde er godt, og der er plads til alle. Vi har en ambition om at skabe et godt miljø med en uformel omgangstone samtidig med, at vi hver dag løser spændende og komplekse opgaver.

Alexander fortæller: ”Jeg nyder de personlige bånd, vi knytter, når vi henter kaffe eller spiser frokost sammen. Eller når vi hygger efter arbejde, f.eks. med et slag badminton. Det giver en fantastisk energi, som smitter af på arbejdsdagen.”

Derudover spænder vi bredt i forhold til faglighed. Du får kollegaer, der sidder med besvarelse af ministerforespørgsler, håndtering af sanktioner, underretninger, trends og tendenser, dataanalyse og mv., hvilket giver et miljø med mange forskellige kompetencer. Ugentlige møder fungerer som videndeling og sparringsmulighed, hvor du kan lære og lære fra dig.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 12. juni 2022.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kontorchef Helle Damgaard på telefon 72 37 25 09 eller fuldmægtig Alexander Nissen på telefon 72 37 69 80.

Vi forventer at afholde første samtale mandag den 20. juni 2022 samt anden samtale torsdag den 23. juni 2022. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Tiltrædelse snarest muligt.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer samt straffeattest.

Ansættelsen sker under forudsætning af, at du via Politiets Efterretningstjeneste kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden FORTROLIG (FTR), da du skal arbejde med klassificerede dokumenter og systemer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er Port House, Vendersgade 74, 7000 Fredericia.

Skattestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Data Manager", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Data Manager
  • Fredericia
  • Søndag den 12. juni 2022

Lignende jobs

  • Master Data Specialist

    Data Manager søges til organisation/virksomhed i 7100 Vejle
    • Data Manager
    • Vejle
    Få mere info
  • Data Engineer for Schneider Electric

    Data Engineer – Join Schneider Electrics Innovative Analytics Team in Kolding Are you passionate about leveraging your expertise in data engineering and software development to drive sustainabl..
    • Data Manager
    • Kolding
    Få mere info
  • Data Manager til dao

    Hvis vi siger: ”Agile Data Governance”, siger du så: ”ja tak, det er lige mig”? Du forstår nemlig værdien af data og vil elske at være den, der med en pragmatisk tilgang, sikrer implementering af e..
    • Data Manager
    • Vejle
    Få mere info
  • Senior SCADA Engineer

    Would you like work with new technology challenges that support the world’s transition towards a greener future? Then this is your opportunity for an exciting career within our Offshore Wind and Re..
    • Data Manager
    • Esbjerg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som data managere i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte data manager i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal data managere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte data managere i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som data managere
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0