Systematisk og stærk dataanalytiker

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense

Er du stærk inden for dataindsamling og –behandling, og vil du bidrage til, at de sociale indsatser i Danmark kan tage afsæt i værdifuld viden og data inden for området?

Socialpolitikken i Danmark skal fremover i højere grad hvile på et fundament af viden og data. En række nye data skal bearbejdes, nøgletal skal udvikles og nye data- og nøgletalsprodukter skal formidles, således at gode beslutninger i den sociale sektor kan træffes på et oplyst grundlag. Som en del af Socialstyrelsen får du mulighed for aktivt at bidrage til dette arbejde i et miljø, hvor ambitioner og høj kvalitet går hånd i hånd med kollegial sparring og uhøjtidelig omgangsform.

Stillingsbeskrivelse
Dine opgaver vil blandt andet bestå i at understøtte og udvikle en ny portal, der skal udstille viden og data til gavn for udviklingen af den sociale sektor. Du vil få en række opgaver af procesunderstøttende karakter, hvor du skal være med til at styrke vidensgrundlaget på socialområdet og sikre, at der bliver leveret med høj kvalitet. Du vil blive involveret i teamets dataarbejde, hvor der udvikles en række nye nøgletalsprodukter, som udarbejdes med udgangspunkt i data indsamlet i Socialstyrelsen, ofte kombineret med eksterne registerdata. Der udover vil du varetage litteratursøgninger til brug for Socialstyrelsens afdækning og formidling af viden om udsatte borgere.

I samarbejde med dine kolleger er dine vigtigste opgaver at;

  • Identificere og udvikle nye nøgletalsprodukter
  • Drifte og vedligeholde data og nøgletalsprodukter
  • Udarbejde og vedligeholde dokumentation af data
  • Formidle resultater til såvel interne som eksterne samarbejdspartnere
  • Foretage store litteratursøgninger på komplekse sociale problemstillinger.

Din profil
Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesbaggrund med en stærk kvantitativ profil, som ligeledes er i stand til at udføre og understøtte systematiske litteratursøgninger. Vi søger en kandidat, som kan være både nyuddannet eller have et par års erfaring. Erfaring med – og viden om – data på et af velfærdsområderne vil være en fordel, men ikke et krav.

Derudover vil det være en stor fordel, hvis du har erfaring med:

  • at arbejde med registerdata eller andre relevante data fra kommuner, regioner, stat eller forskningsprojekter
  • at programmere i SAS og/eller Stata samt gode kompetencer i Excel
  • at strukturere og koordinere projekter og andre opgaver i forhold til vigtige milepæle og deadlines, herunder at indgå som en del af et projektteam
  • planlægning og tilrettelæggelse af samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere omkring ofte komplicerede processer med mange parter
  • At fungere i en mere udadvendt rolle, hvor du har tæt dialog – og gode samarbejder med både interne og eksterne interessenter.
  • Litteratursøgning og indhentning af information på mange forskellige platforme, herunder internationale referencedatabaser
  • At arbejde systematisk, organisere og skabe overblik i store mængder af data. Gerne kendskab til RefWorks eller andre referencehåndteringsværktøjer.

Om kontoret - Tværgående Analyse, Monitorering og Evaluering (TAME)
TAME er et tværgående videns- og udviklingskontor i Socialstyrelsen med en væsentlig opgave i realiseringen af Social- og Ældreministeriets Strategi for udvikling af sociale indsatser. Kontoret er drivende på at styrke vidensgrundlaget på det sociale område ved at tilvejebringe ny viden om centrale udfordringer og effektive, helhedsorienterede løsninger. Kontoret har ligeledes ansvar for at understøtte og formidle gennemsigtighed og overblik over udviklingen på socialområdet, og hvad der virker i den sociale indsats, samt hvad investeringspotentialet er.

Du vil blive en del af Team Monitorering, som er et nyt team i kontoret, bestående af 11 ambitiøse kolleger. Team Monitorering har blandt andet ansvaret for at udvikle en portal, hvor alt viden og data til brug for monitorering af den sociale sektor samles og præsenteres på en let tilgængelig måde, således at udviklingen af sektoren – til gavn for borgerne – understøttes på bedst mulig måde, med nyeste viden og data.

Om Socialstyrelsen
Socialstyrelsen er en arbejdsplads med en spændende, relevant og travl hverdag, et stærkt kollegialt sammenhold, en uformel omgangstone og højt ambitionsniveau. Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale. Socialstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med mange ansatte fra både Sjælland og Jylland og ligger under 10 minutters gang fra Odense Banegård.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. maj 2022.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation.

Stillingens ansættelsesområde er Social- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Socialstyrelsen, Edisonsvej 1, 5000 Odense C.

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.Socialstyrelsen.dk. Der er ansøgningsfrist den 7. marts 2022.

Vi afholder 1. samtalerunde i uge 10 og 2. samtalerunden i uge 12. Der vil indgå et testforløb for kandidater, som går videre til 2. samtalerunde.

Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingen og Socialstyrelsen ved at kontakte Steeb Bielefeldt Pedersen på [email protected] eller på telefon 41 11 97 94.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Data Manager", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense

Jobbet er oprettet på vores service den 11.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Data Manager
  • Odense
  • Mandag den 07. marts 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som data managere i Odense

Herunder ser du udviklingen i udbudte data manager i Odense over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal data managere i Odense.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte data managere i Odense over tid

Dato Alle jobs som data managere
24. december 2024 11
23. december 2024 10
22. december 2024 10
21. december 2024 10
20. december 2024 8
19. december 2024 8
18. december 2024 8
17. december 2024 7
16. december 2024 7
15. december 2024 7
14. december 2024 8
13. december 2024 8
12. december 2024 6
11. december 2024 6
10. december 2024 6
9. december 2024 6
8. december 2024 6
7. december 2024 6
6. december 2024 6
5. december 2024 7
4. december 2024 6
3. december 2024 6
2. december 2024 6
1. december 2024 6
30. november 2024 5
29. november 2024 6
28. november 2024 7
27. november 2024 6
26. november 2024 7
25. november 2024 7
24. november 2024 7

Værd at vide når du søger job som data manager i Odense

Uanset om du er nyuddannet eller har års erfaring bag dig, kan jobmarkedet i Odense byde på spændende muligheder inden for en lang række brancher. Fra innovative tech-startups til velrenommerede virksomheder og hyggelige lokale forretninger, er der noget for enhver smag og ambition.

Odense byder på et forfriskende alternativ til storbyens hektiske rytme, men det betyder ikke, at du skal gå på kompromis med mobiliteten. Byen tilbyder en række bekvemme og miljøvenlige transportmuligheder, der sikrer, at du effektivt kan nå frem til din destination, uanset om du er på vej til arbejde, skole, kulturarrangementer eller socialt samvær.

At flytte for et drømmejob kan være spændende, men kræver forberedelse.

Bydele i Odense 

Odense byder på en spændende blanding af kvarterer, hver med sin charme og atmosfære. Når du søger job, spiller dit valg af boligområde en rolle. Lad os dykke ned i nogle populære kvarterer og se, hvordan de relaterer til jobmuligheder:

Centrum: Det pulserende hjerte af Odense byder på masser af shopping, kultur og cafeliv. Her finder du virksomheder inden for handel, service, finans og kulturinstitutioner. Boligpriserne er højere, men du er tæt på arbejdspladsen og byens attraktioner.

Frederiksbjerg: Et hipt og ungt kvarter med masser af studerende og kreative sjæle. Her finder du tech-startups, designvirksomheder og innovative kontorfællesskaber. Boligudbuddet er blandet, og der er god forbindelse til centrum.

Tufteparken: Familievenligt område med grønne områder og gode skoler. Her finder du store virksomheder inden for fødevareproduktion og logistik. Boligerne er generelt rolige og familievenlige.

Bolbro: Et multikulturelt kvarter med billigere boliger og et internationalt miljø. Her finder du mindre virksomheder inden for forskellige brancher. Området er under udvikling, så jobmulighederne kan vokse i fremtiden.

Dalum: Idyllisk forstad tæt på motorvej og natur. Her finder du store virksomheder inden for industri og logistik. Boligpriserne er lavere, men transport til arbejdspladsen kan være nødvendigt.

Hjørring: Familievenligt område med gode skoler og fritidsaktiviteter. Her finder du både mindre virksomheder og filialer af større koncerner. Boligerne er rolige og familievenlige.

Munkebjerg: Et historisk kvarter med brostensgader og hyggelige cafeer. Her finder du kreative virksomheder, kontorfællesskaber og kulturinstitutioner. Boligpriserne er høje, men du er tæt på centrum og grønne områder.

Mere information om Odense 

Hvis du er på udkig efter et job i Odense, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Odense, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Odense i denne guide: Odense: Din guide til jobmuligheder, transport og bydele.