Straffuldbyrdelsesdirektør til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at sætte retning for Kriminalforsorgen, og vil du være med til at sikre, at Kriminalforsorgen er rustet til at løfte en af de vigtigste opgaver i straffesagskæden og dermed bidrage til at skabe et trygt og sikkert samfund? Så har du muligheden som direktør for Center for Straffuldbyrdelse i Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Straffuldbyrdelsesdirektøren har det overordnede ansvar for den daglige drift og udvikling i direktoratets Center for Straffuldbyrdelse, som styrer og udvikler de koncernfælles opgaver i Kriminalforsorgen inden for områderne jura, sikkerhed, resocialisering, klientsagsbehandling, udrejse og kontrol og tilsyn. Center for Straffuldbyrdelse er inddelt i seks enheder (Koncern Jura, Koncern Sikkerhed, Koncern Resocialisering, Koncern Klientsagsbehandling, Koncern Udrejse og Koncern Kontrol og Tilsyn) som straffuldbyrdelsesdirektøren står i spidsen for, herunder med personalemæssigt ansvar for i alt ca. 100 medarbejdere, herunder ca. 19 ledere. Sikkerhedsområdet vil i en overgangsperiode ikke ligge i centeret.

Kriminalforsorgen står over for flere store udfordringer, hvor opgaveløsningen i fængsler og arresthuse påvirkes af, at for få fængselsbetjente skal håndtere en stadig større gruppe af indsatte. Hertil kommer, at der i forlængelse af den kommende politiske flerårsaftale vil skulle implementeres en ny strategisk retning, som skal fastlægge rammerne for arbejdet i Kriminalforsorgen i de kommende år.

Straffuldbyrdelsesdirektøren refererer direkte til direktøren for Kriminalforsorgen og indgår sammen med økonomidirektøren, straffuldbyrdelsesdirektøren, HR-direktøren og koncernudviklingschefen i direktoratets direktion og Kriminalforsorgens koncernledelse. Koncernledelsen koordinerer og træffer fælles beslutninger, der sikrer sammenhæng, udvikling og effektiv drift på tværs af Kriminalforsorgen, og består ud over direktionen af fire områdedirektører og direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland.

Kvalifikationer

Straffuldbyrdelsesdirektøren skal være en udviklings- og resultatorienteret leder med organisationsforståelse, strategisk udsyn, gennemslagskraft og gode samarbejds- og kommunikationsevner. Direktøren skal være en stærk personaleleder, der kan motivere, engagere og sætte tydelig retning.

Straffuldbyrdelsesområdet er reguleret i straffuldbyrdelsesloven, hvortil der knytter sig et omfattende administrativt regelsæt, som danner grundlag for straffuldbyrdelsen og de mange forvaltningsafgørelser mv., som knytter sig hertil. Der lægges derfor vægt på, at ansøgeren har betydelige juridiske kompetencer og en meget solid ledelsesmæssig erfaring fra større virksomheder, herunder gerne en offentlig virksomhed. Indblik i og forståelse for Kriminalforsorgens arbejdsområde og samspillet med det departementale niveau vil også være en fordel, men er ikke en betingelse.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen besættes på overenskomstvilkår i overensstemmelse med rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten, medmindre du i forvejen er udnævnt tjenestemand. Stillingen er placeret i løngruppe 2. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat på åremål.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen og arbejdsstedet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.

Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat snarest muligt.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem din ansættelse.

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere om Kriminalforsorgens organisation og opgaver på www.Kriminalforsorgen.dk.

Ansøgningen

Din ansøgning med cv, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest tirsdag den 21. september 2021.

For allerede udnævnte tjenestemænd skal ansøgningen stiles til Dronningen.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 38 og uge 39.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Om Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen er en del af Justitsministeriets koncern og har det overordnede ansvar for blandt andet landets fængsler, arresthuse og pensioner samt ansvaret for at føre tilsyn med prøveløsladte og betinget dømte. Endvidere har Kriminalforsorgen ansvaret for at drive udrejsecentre for afviste asylansøgere.

Direktoratet for Kriminalforsorgen udvikler strategier, koordinerer tværgående udviklingsopgaver på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, indkøb af Kriminalforsorgens udstyr og køretøjer, personale og uddannelse, internationalt samarbejde mv.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Direktør", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Direktør
  • København K
  • Tirsdag den 21. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som direktør i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte direktør i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal direktør.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte direktør i København K over tid

Dato Alle jobs som direktør
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0