Direktør til Ingeniørforeningen, IDA

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Vil du være med til at løfte IDA et nyt sted hen med realisering af IDAs strategi 2021- 2023. Så er det dig, vi leder efter.

IDA er teknologiens stemme nr. 1 - en forening for viden, netværk og interessevaretagelse. Vi er Danmarks største faglige fællesskab for ingeniører, IT- og naturvidenskabeligt uddannede med 130.000 medlemmer og oplever, at stadig flere vælger at være medlem af IDA. Foreningen IDA har ansatte på kontorer i København, Odense, Aarhus og Aalborg. IDA-koncernen omfatter derudover IDA Forsikring, IDA Conference, Teknologiens Mediehus samt Mannaz.

Opgaven
IDA søger en ny direktør til IDA's juridiske betjening af medlemmerne. Direktørområdet består af tre afdelinger, som varetager rådgivning til både privat ansatte, offentligt ansatte og selvstændige. Afdelingerne håndterer endvidere overenskomster, samarbejde med AC og retssager.

Området håndterer både den helt konkrete 1:1 rådgivning af det enkelte medlem, rådgivning 1:mange lokalt på arbejdspladserne og bistår tillidsrepræsentanter og virksomhedsgrupper/akademikerklubber. Området er pt. organiseret i tre afdelinger med hver sin afdelingschef og beskæftiger i alt ca. 50 medarbejdere. Afdelingen håndterer årligt ca. 16.500 skriftlige sager og ca. 20.000 telefonopkald i afdelingens call-center.

Afdelingerne er placeret i både København, Odense og Århus. Du vil have arbejdssted i København.

IDAs hovedbestyrelse har udarbejdet en ny strategi for IDA. Fokus i IDA's kommende tre-årige strategiperiode er øget relevans. Det betyder blandt andet, at du skal være med til både at videreudvikle en af IDA's grundlæggende kerneydelser til vores medlemmer; den juridiske rådgivning, men også at bidrage til en mere sammenhængende rådgivning til medlemmerne om alle relevante spørgsmål, der kan være med til at understøtte medlemmerne i deres job, arbejdsliv og karriere.

Det er således en væsentlig del af den nye strategi, at der skal arbejdes langt mere på tværs med agile arbejdsmetoder. Det betyder også, at du sammen med den øvrige direktørgruppe skal være parat til at bidrage med ressourcer ind i andre områder, og selv lede projekter og opgaver på tværs af organisationen.

Du refererer til IDA's administrerende direktør og udgør sammen med fire andre IDA's direktørgruppe.

Profilen
Vi søger en direktør, der brænder for at udvikle og sikre den bedst mulige rådgivning til vores medlemmer.

Du skal have en dokumenteret erfaring som leder og gerne med ledelse af ledere. Det forudsættes, at du har udpræget politisk tæft og forstår kulturen i en professionel politisk og medlemsstyret organisation med mange tillidsvalgte og aktive. Du må meget gerne have erfaring med udvikling af professionelle services og drift af en serviceorganisation. Endvidere vil det være en fordel, hvis du har juridisk indsigt og erfaring fra anden medlemsorganisation.

Du skal have gode samarbejdskompetencer, være forandrings- og udviklingsorienteret, være pragmatisk og samtidig kunne skabe konkrete resultater ved at sikre fremdrift og målopfyldelse.

På de indre linjer skal du praktisere en åben og udpræget konstruktiv og anerkendende ledelsesstil med fokus på feedback som udviklingsværktøj.

Der forudsættes en relevant akademisk uddannelse.

I rekrutteringsprocessen samarbejdes med konsulentfirmaet Odgers Berndtson. Der vil i rekrutteringsprocessen blive gennemført en eller flere tests. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved kontakt til partner Bo Eske Nielsen, på tlf. 24 97 26 88.

Ansøgning og CV bedes tilsendt: [email protected] senest mandag den 16. november 2020.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Direktør", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.11.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Direktør
  • København V

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som direktør i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte direktør i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal direktør.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte direktør i København V over tid

Dato Alle jobs som direktør
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0