Rekrutteringsfirma
Administrerende direktør - Ølgod

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ølgod

- energisk og ambitiøs adm. direktør til lpm production

lpm production a/s er en moderne og innovativ dansk fremstillingsvirksomhed, der er specialiseret i komponentproduktion i en bred vifte af metaller samt andre materialer. Langdrejning, automatdrejning, 5-akset bearbejdning og 3D opmåling er nogle af kompetencerne, og virksomheden er blandt de førende på markedet hvad angår kvalitet og leveringssikkerhed. Yderligere gør virksomhedens mangeårige kompetence- og produktionsudvikling, at man også besidder en betydelig konkurrencekraft i forholdet til internationale kunder.

Virksomhedens ledelse har en tydelig rollefordeling og består - udover den administrerende direktør og dygtige nøglemedarbejdere - af en ekstern bestyrelse hvori virksomhedens ejer indgår.

Der arbejdes i skiftehold for at opnå en høj udnyttelse af maskinparken. Virksomhedens salgsorganisation sikrer en tæt relation til kunderne og løbende bearbejdning af nye, større internationale kunder. Virksomheden er inde i en spændende vækstfase, der understøttes af løbende nyinvesteringer, øget maskinkapacitet, kompetente medarbejdere samt langsigtede partner skaber med både internationale og krævende kunder. De mange udviklingsmuligheder for virksomheden er identificeret - en del er gennemført og andre er under implementering.

lpm production a/s er privatejet og beskæftiger ca. 55 medarbejdere i Ølgod. Se i øvrigt https://www.lpm-production.dk/.

KRAV TIL DEN KOMMENDE ADMINISTRERENDE DIREKTØR

lpm production a/s søger en udpræget forretningsorienteret og energisk, kommerciel administrerende direktør, der løbende kan forbedre indtjeningsgrundlaget - herunder løbende træffe de nødvendige beslutninger om den forsatte udvikling. Som direktør har du relevant erfaring fra og indsigt i en industrivirksomhed.

Du skal som virksomhedens kommende administrerende direktør tilføre dynamik, inspiration, motivation og sammen med medarbejderne realisere ambitiøse mål for lpm production - med afsæt i virksomhedens kommercielle mål og værdier. Du får til opgave at udvikle forretningen og eksekvere vækststrategien for lpm production – med vægt på profitabel vækst.

Du er ikke bange for at udfordre status quo, hvilket stiller store krav til din gennemslags- og handlekraft. Samtidig er det vigtigt, at du både kan lytte, udvise empati og være den troværdige leder, der også forstår at kommunikere klart og præcist og i øjenhøjde. Du har en naturlig interesse for de menneskelige og faglige aspekter af udviklingen af virksomheder. Du udviser enkelhed, agilitet og systematik i din måde at lede og udvikle forretning på.

DIN FAGLIGE PROFIL

  • Du har en tilsvarende direktørbaggrund med en kommerciel tyngde – helst fra industriel produktion af kundespecifikke emner.
  • Du evner at skabe agilitet og er handlingsorienteret og tydelig.
  • Du er dygtig til at skabe fremdrift og eksekvere strategier.
  • Du har en kommerciel forretningsforståelse og grundig indsigt i samspillet mellem interne og eksterne aktører.
  • Du har en videregående teoretisk uddannelse som ingeniør og/eller HD/A, gerne kombineret med en strategisk lederuddannelse på MBA-niveau.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring fra familieejede virksomheder.

DIN PERSONLIGE PROFIL

  • Du er en synlig forandringsagent, og du besidder et højt energiniveau.
  • Du er ambitiøs og drevet af at skabe resultater og udvikling.
  • Du er pragmatisk og ukompliceret, og du mestrer agilitet og transparens og bruger disse egenskaber i rollen som leder.
  • Du er åben, tillidsvækkende og en god værdibærer.
  • Du er systematisk i din arbejdsform, og du får tingene afsluttet.
  • Du er empatisk, og du besidder stærke relationelle kompetencer.
  • Du er en dygtig kommunikator med en naturlig gennemslagskraft, internt såvel som eksternt.
  • Du behersker engelsk - mundtligt såvel som skriftligt.

DU TILBYDES

  • Et selvstændigt og udfordrende direktøransvar i en entreprenant og markant industrivirksomhed med stolte traditioner og et betydeligt, uudnyttet potentiale.
  • Et attraktivt og udfordrende job blandt kompetente og dedikerede kolleger samt en engageret ledelse og bestyrelse.
  • Ansættelse i en virksomhedskultur og et arbejdsmiljø, der er båret oppe af sunde værdier.
  • Attraktive løn- og ansættelsesvilkår med mulighed for medejerskab - arbejdsplads i Ølgod.

ANSØGNING

UnikRecruitment bistår lpm production a/s ved denne rekrutteringsopgave, der ikke vil blive bekendt med den enkelte kandidats identitet uden forudgående aftale. For yderligere informationer om stillingen er du velkommen til at kontakte Michael Kjærgaard, UnikRecruitment på 2222 4000.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Direktør", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Ølgod.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Direktør
  • Ølgod

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som direktør i Ølgod

Herunder ser du udviklingen i udbudte direktør i Ølgod over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal direktør.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte direktør i Ølgod over tid

Dato Alle jobs som direktør
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0