Visionær driftsleder til sohold til svinebedrift nær Fjerritslev

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fjerritslev

Aagårds driftsleder for soholdene gennem 20 år er gået på velfortjent pension. Aagård søger derfor en ny driftsleder, der med afsæt i et velfunderet grundlag har fokus på fortsat løbende at forbedre, udvikle og skabe resultater.

Fakta om Aagård


Aagård er på mange måder et historisk sted beliggende ved Fjerritslev. Virksomheden Aagård drives og udvikles i dag som en moderne landbrugsvirksomhed med lokaliteter fordelt over et større geografisk område. Aagård består af en konventionel svineproduktion på 3.200 årssøer fordelt på 9 lokaliteter og en markdrift på 866 ha. jord.

Den kommende driftsleder er ansvarlig for de to sohold fordelt på to sites indenfor 1.5 km.

Aagård ejes af familien Møller i 2 generationer, hvoraf den yngre generation er beskæftiget i andre brancher/under uddannelse og primært deltager i bedriftens bestyrelse. I det daglige drives virksomheden af ejer, 1 HR-ansvarlig/understøttende funktion og 2 driftsledere fordelt på ”markdrift/klimastald” og ”sohold”. Der er derudover 18 ansatte.

Den kommende driftsleder har ansvaret for 3 teamledere og ca. 10 medhjælpere beskæftiget i de to sohold.

Aagård har en målsætning om at være en veldrevet og velkonsolideret landbrugsvirksomhed på 3.200 årssøer med en årlig svineproduktion på 110.000 30-kg.s grise på få optimerede og moderne sites. Markdriften skal tilpasses, så svineproduktionen så vidt muligt er selvforsynende med foderkorn og afsætning af husdyrgødning.

Den kommende driftsleder skal være en aktiv medspiller i at opfylde og sikre Aagårds målsætning.

Aagård forventer af den kommende driftsleder


Aagård forventer, at den kommende driftsleder har fokus på særligt 5 ting:

· Arbejdsplanlægning; herunder fokus på effektivisering, optimering og udvikling af arbejdsgange

· Produktionsstyring; herunder fastsættelse af produktionsmål

· Opsamling af data og analyse med henblik på en styrket datadrevet drift og udvikling; herunder f.eks. e-kontrol

· Faglig ledelse; herunder fokus på oplæring og udvikling af medarbejdere og teams

· Personaleledelse; herunder fokus på samarbejde i teams, ansvarlig for vagtplanlægning/optimale bemanding, arbejdsmiljø m.v. (dette i samarbejde med HR)

Det nuværende organisatoriske setup på de to sohold betyder, at du via de tre teamledere har ansvaret for den daglige drift. Du skal derfor have fokus på, at du i fællesskab med de tre teamledere skaber de bedste rammer for de to sohold. Men du skal selvfølgelig samtidig indgå som en del af det daglige arbejde i staldene.

Derudover forventer Aagård, at du sammen med ejer og driftsleder-kollega bidrager til og understøtter den daglige ledelse på tværs af Aagård.

Endeligt forventer Aagård helt grundlæggende, at du på forhånd

· som minimum er landbrugsuddannet og har fagspecifik viden og interesse for svineproduktion

· kan dansk i skrift og tale

· er holdspiller – men også kan træffe beslutninger

· indgår som en del af vagtplanen og er indstillet på back-up-funktion. Da du selv i samarbejde med HR lægger planen, så har du indflydelse på den konkrete vagtplan.

Aagård tilbyder den kommende driftsleder


Aagård venter gerne på den helt rigtige mand/kvinde til stillingen. Måske er du allerede driftsleder med en god portion erfaring, måske er du en erfaren afdelingsleder, der går med en driftsleder-drøm i maven og nu er klar på at tage springet.

Aagård tilbyder dig at være en del af et godt lederteam, hvor vi supplerer og støtter hinanden. Din mening tæller og dine overvejelser og erfaringer er vigtige bidrag til, at Aagård og Aagårds bestyrelse får det bedst mulige grundlag at træffe beslutninger på.

Endeligt tilbyder Aagård mulighed for videreuddannelse; herunder eventuel lederuddannelse, bolig efter aftale og løn efter konkret forhandling inkl. pensionsordning. Aagård har en medarbejderhåndbog, hvor du kan læse mere om Aagård og dine rettigheder og pligter som ansat i virksomheden.

Lidt mere om Aagård og lokalområdet


Aagård og de to sohold drives fra Haverslev Vestergaard, der ligger ved Bonderup nær Fjerritslev. Haverslev Vestergaard ligger i et lokalområde, der i sit DNA har et stærkt sammenhold og foreningsliv. Trekroner Landsbycenter med dagtilbud, skole med 0.-6. klasse, halfaciliteter m.v. ligger godt 1.5 km. væk. Området er kendt for sin meget skønne natur med store muligheder for friluftsaktivitet som f.eks. nogle af Danmarks bedste muligheder for mountainbike, cykling, vandring og ridning. Der er adgang til Limfjordens muligheder fra Haverslev havn blot 4 km. væk og købmand i Bonderup 3 km. væk. Fjerritslev med skole til 10. klasse og gymnasium, alsidigt handelsliv og yderligere foreningsliv, Brovst og Løgstør ligger alle godt 12 km. væk, mens der er 45 km. til henholdsvis Aalborg og Thisted. Skive, Brønderslev og Viborg ligger godt 1 times kørsel væk, så der er store muligheder for et familie- og arbejdsliv med udgangspunkt i lokalområdet, hvor der bor børnefamilier med en del pendlende forældre.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Driftsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Fjerritslev.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Driftsleder
  • Fjerritslev

Lignende jobs

  • Driftleder søges til 700 Søer

    På bedriften ”Vester Tveden”, beliggende ved 9740 Jerslev J, søger vi efter vores fremtidige driftsleder, som vil bidrage til trivsel, udvikling og fremgang i vores virksomhed. Vi driver en gri..
    • Driftsleder
    • Jerslev J
    Få mere info
  • Stedfortrædende Driftsleder med ansvar for løbe og...

    Vi søger en afdelingsleder til løbe og drægtighedsafdelingen på Vibsig, som også kan være stedfortrædende Driftsleder ved dennes fravær, ved ferie, fri, sygdom mv. Vi tilbyder dig: Et spæn..
    • Driftsleder
    • Brønderslev
    Få mere info
  • Er du vores nye serviceleder?

    Som Serviceleder hos [xxxxx] A/S◀ bliver du en del af en succesfuld virksomhed, der er kendt i branchen for sin kompromisløse kvalitet hos vores kunder. Vi har høje ambitioner, arbejder løbende..
    • Driftsleder
    • Vinderup
    Få mere info
  • Teknisk Leder på SKANSEN

    Hvem er du? Du har en relevant teknisk uddannelse meget gerne el-teknisk uddannelse, kombineret med erfaring inden for ledelse, drift og udvikling, gerne fra andet anlæg eller lign. Du er samar..
    • Driftsleder
    • Nørresundby
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som driftsledere i Fjerritslev

Herunder ser du udviklingen i udbudte driftsleder i Fjerritslev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal driftsledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte driftsledere i Fjerritslev over tid

Dato Alle jobs som driftsledere
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0