Rekrutteringsfirma

Driftsleder til internationalt markbrug hos Agri Invest i Rumænien

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Udlandet

[xxxxx]søger på vegne af Agri Invest A/S en dygtig og engageret driftsleder til at varetage og udvikle virksomhedens markbrug i Oravita, Rumænien. Som driftsleder får du ansvar for planlægning, gennemførelse og optimering af produktionen i tæt samarbejde med Steen Pedersen, som har stor erfaring med landbrug i Rumænien, og vil have det overordnede driftsansvar.

Om Agri Invest A/S
Agri Invest er en internationalt orienteret landbrugsvirksomhed, der investerer i, driver og udvikler landbrugsproduktion i Rumænien. Virksomheden har et stærkt fokus på bæredygtighed og innovation, hvor kontinuerlig udvikling og brug af ny teknologi danner grundlaget for produktionen. Gennem tæt samarbejde med lokale myndigheder, leverandører og medarbejdere sikrer Agri Invest en ansvarlig og langsigtet drift, hvor kvalitet og effektivitet går hånd i hånd. I Rumænien dyrker Agri Invest samlet set 13.500 ha ejet og lejet jord med vinterbyg, hvede, havre, raps, solsikker, soya og majs. Virksomheden ejer 10.500 hektar fordelt på tre områder: Amaru, Videle og Oravita. Markbruget drives med en moderne maskinpark, som løbende opgraderes med nyeste teknologi inden for præcisionslandbrug og digitale værktøjer.

På det seneste aktionærmøde i december 2024 præsenterede Agri Invest en fortsat ekspansionsstrategi i Oravita-området med fokus på at øge produktionen samt højne kvaliteten. Som led i denne vækststrategi søges nu en kompetent driftsleder, der både kan stå i spidsen for den daglige drift og bidrage til den langsigtede udvikling af Agri Invests markbrug ved Oravita i Rumænien.

Markbruget i Oravita
Markbruget i Oravita er beliggende i det vestlige Rumænien, tæt på grænsen til Serbien, i et område, der er kendt for sine frugtbare jorder og rige landbrugstraditioner. Regionen hører til Banat-området, hvor både jordkvaliteten og det moderate klima er særdeles gunstige for dyrkning af blandt andet korn, majs, solsikker og raps.I Oravita er der netop fastlagt en markplan for 2024-25, hvor der i den kommende sæson dyrkes 4.593 ha med hvede, raps, soja og majs.

Du kan se mere på Aktionær Nyheder - Agri Invest og Facebook-siden for billeder og nyheder.

Dine ansvarsområder
Du vil som Driftsleder stå i spidsen for et stærkt team af lokale medarbejdere og tekniske specialister samt have regelmæssig dialog og samarbejde med Agri Invests ledelse i Rumænien og Danmark for at sikre, at vækstpotentialet bliver udnyttet fuldt ud. Med en moderne maskinpark i ryggen vil du have de bedste forudsætninger for at stå i spidsen for en effektiv og professionel planteavl, og der vil også være en introduktion sammen med Steen Pedersen.

1. Produktionsplanlægning og optimering

  • Udarbejde og implementere sæsonplaner for dyrkning, høst og efterafgrøder
  • Sikre optimal udnyttelse af jordens ressourcer samt løbende vurdere nye dyrkningsmetoder og teknologier
  • Overvåge vækstforhold og analysere resultater i samarbejde med Agri Invests eksperter

2. Ledelse og medarbejderudvikling

  • Ansætte, træne og motivere medarbejdere, så de arbejder målrettet, effektivt og sikkert
  • Udvikle et stærkt team gennem løbende coaching, feedback og etablering af et godt arbejdsmiljø
  • Sikre overholdelse af interne retningslinjer og arbejdsmiljøregler

3. Maskiner og teknologi

  • Planlægge og koordinere vedligeholdelse og reparation af maskinparken i samarbejde med lokale teknikere, specialister og medarbejdere.
  • Sikre optimal udnyttelse af de nyeste teknologiske løsninger inden for præcisionslandbrug og digitale værktøjer

4. Budgettering og omkostningsstyring

  • Overvåge driftsøkonomiske nøgletal samt løbende rapportere til ledelsen
  • Sikre lønsomhed gennem effektiv omkostningsstyring og løbende optimering af processer

5. Kvalitet, sikkerhed og bæredygtighed

  • Overholde gældende kvalitets- og lovgivningsmæssige krav, herunder miljø- og arbejdsmiljøregler
  • Implementere bæredygtige dyrkningsmetoder for at styrke en langsigtet og robust produktion
  • Dokumentere og sikre sporbarhed af produkterne i overensstemmelse med Agri Invests standarder

6. Samarbejde og rapportering

  • Vedligeholde en god dialog med lokale myndigheder, samarbejdspartnere og leverandører
  • Løbende rapportere til Agri Invests ledelse om fremdrift, udfordringer og resultater
  • Deltage i relevante netværk og erfagrupper for at holde sig opdateret på nye trends og teknikker

Kvalifikationer

  • Relevant landbrugsfaglig uddannelse og/eller solid erfaring inden for planteavl og driftsledelse
  • Dokumenteret erfaring med produktionsoptimering, medarbejderledelse og økonomistyring
  • Kendskab til moderne landbrugsteknologi samt erfaring med vedligeholdelse af maskinpark
  • Gode kommunikative og samarbejdsevner, herunder gerne engelsk på forhandlingsniveau (rumænsk er en fordel, men ikke et krav)
  • Kørekort til personbil (kategori B)
  • Erfaring fra udlandet, især Østeuropa, eller lokalkendskab er en fordel, men ikke et krav

Personlige egenskaber

  • Målrettet, struktureret og resultatorienteret
  • Dygtig motivator, der trives med personaleansvar
  • Omstillingsparat og handlekraftig – kan håndtere sæsonmæssige udsving og uforudsete udfordringer
  • Løsningsorienteret og beslutsom, samtidig med at du bevarer et godt samarbejdsklima
  • Villig til at bosætte dig i eller omkring Oravita for at være tæt på den daglige drift

Vi tilbyder

  • Et ansvarsfuldt job i en vækstorienteret og internationalt ambitiøs virksomhed
  • Mulighed for at sætte dit præg på driften og udviklingen af Agri Invests markbrug i Rumænien
  • En alsidig hverdag, hvor du arbejder med moderne landbrugsteknologier og -metoder
  • Konkurrencedygtig lønpakke og boligordning på farmen i Rumænien
  • Et inspirerende og dynamisk arbejdsmiljø med korte beslutningsveje og gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Tæt dialog med Agri Invests ledelsesteam, hvor du bliver en vigtig del af virksomhedens vækstrejse

Ansøgning
Send din ansøgning og CV til [xxxxx]hurtigst muligt. For spørgsmål kan du kontakte Mads Kinch Clemmensen fra [xxxxx]på +[xxxxx]eller på mail [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig – alle ansøgninger håndteres med diskretion.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Driftsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Udlandet

Jobbet er oprettet på vores service den 16.1.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Driftsleder
  • Udlandet

Statistik over udbudte jobs som driftsledere i Udlandet

Herunder ser du udviklingen i udbudte driftsleder i Udlandet over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal driftsledere i Udlandet.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte driftsledere i Udlandet over tid

Dato Alle jobs som driftsledere
30. januar 2025 1
29. januar 2025 1
28. januar 2025 1
27. januar 2025 1
26. januar 2025 1
25. januar 2025 1
24. januar 2025 1
23. januar 2025 1
22. januar 2025 1
21. januar 2025 1