Ejendomsserviceteknikerelev
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Elev - København S
Ejendomsserviceteknikerelev
Er du vores nye ejendomsserviceteknikerelev?
Er der lige dig at planlægge, styre og udføre daglig drift og vedligehold af ejendomme, og kan du lide at yde god service over for dine kolleger, og drømmer du oveni om en alsidig håndværkeruddannelse? Så er du måske vores nye elev.
Som ejendomsserviceteknikerelev i HK vil du få en afvekslende hverdag i et stort hus med mulighed for bred og alsidig oplæring i de mange opgaver, der ligger i jobbet som ejendomsservicetekniker.
Du vil i samarbejde med resten af teamet planlægge og udføre husets driftsopgaver og have kontakt til husets øvrige personalegrupper, brugere af huset og leverandører.
Lidt om vores hus
HK’s forbundshus er et 23 år gammelt kontorhus i glas. Der er 5 kontoretager og 2 kældre, hvoraf den ene er parkeringskælder.
HK bor til leje i huset men sørger for al indvendigt og udvendigt vedligehold. Vi samarbejder med udlejer om større ejendomsvedligehold og ændringer.
Lys og varme er centralstyret fra et CTC-anlæg, som bestyres af ejendomsfunktionen.
Udlejer påtænker at udskifte CTC- og brandanlæg (ABA) i 2025, hvorfor du som elev vil blive involveret og trænet i de processer, der er, i samarbejde mellem os og udlejer.
Vi har også fokus på klimaet og finder bl.a. klimavenlige løsninger ved forskellige energioptimeringer.
Din uddannelse / krav og kompetencer
Uddannelsen varer 2 år og 9 måneder hos os og er delt op i en praktisk del og en teoretisk del. Den praktiske del foregår hos os og den teoretiske del på din erhvervsskole.
Som nærmeste kollega får du vores erfarne ejendomsfunktionær, som vil give dig sparring og støtte i forbindelse med oplæring og arbejdsopgaver.
Hos os får du en spændende elevuddannelse med gode muligheder for at præge egne opgaver og læring.
Vi forventer at:
- Du har bestået grundforløbet, inden du starter hos os. Hvis du er over 25 år, skal du medsende en realkompetencevurdering
- Du har et godt kendskab til IT og er opsat på at lære nye systemer
- Udviser initiativ og tager ansvar for egen læring
- Du er god til at samarbejde i en travl hverdag
- Du er mødestabil, ansvarsbevidst og serviceminded.
Uddannelsesstart er 1. september 2025.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab i en travl afdeling
Du bliver en del af Center for Økonomi og Drift. Dit team bliver Intern Service, som udover ejendomsservice også har reception, trykkeri, eventkoordinering, kantine, mødeservicering og lign. i opgaveporteføljen.
Du vil få en afvekslende hverdag og en grundig og alsidig uddannelse, hvor du udvikler både dine faglige og personlige kompetencer.
Du får også muligheden for at blive en del af et stærkt elevnetværk med vores øvrige 9 elever, som uddanner sig inden for IT-support, administration og økonomi.
En super og sund arbejdsplads
Hos os får du gode løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst, som bla. indeholder pensionsordning og en gruppelivs- og heltidsulykkesforsikring. Du har flekstid og arbejder typisk i tidsrummet 7-14.30. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokost.
Vi har en kantine, der serverer lækker sund og økologisk mad. Du kan også være med i én eller flere af vores sociale klubber: Sports- og eventklub, ølklub, kunstforening, vinklub, strikkeklub eller deltage i vores brætspilseftermiddage.
Vores adresse er Weidekampsgade 8, 2300 København S.
Er du klar til at gribe chancen?
Hvis du vil vide mere - inden du søger - er du velkommen til at kontakte ejendomsfunktionær Rene Kabbel tlf. .
Så ønsker du at færdiggøre din uddannelse hos os, skal du endelig søge stillingen ’Ejendomsserviceteknikerelev’ ved at klikke 'ANSØG' nedenfor. Upload din motiverede ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser. Er du over 25 år, skal du huske at vedlægge din realkompetencevurdering.
Tirsdag den 25. februar kommer vi ud på NEXT Glostrup og hilser på.
Vi glæder os til at høre fra dig rigtig snart. Du skal søge senest den 5. marts 2025.
Vi forventer at holde 1.-samtaler i den 12. marts og 2. samtaler den 18. marts 2025.
Alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge elevstillingen.
Med 211.000 medlemmer er HK landets næststørste fagforbund. Vi arbejder blandt andet for gode overenskomster og sunde, sikre arbejdsforhold og hjælper vores medlemmer med job og karriere. Alt sammen for at give vores medlemmer et godt fodfæste på arbejdsmarkedet både i dag og i morgen.
HK Forbundet er en attraktiv arbejdsplads med et kollegafællesskab, hvor vi rækker ud og hjælper hinanden på tværs af teams og afdelinger. Vi arbejder hver dag for at indfri medlemmernes forventninger om god og nærværende service. Det sætter skub i en lang række initiativer og projekter, der er med til at skabe muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dig såvel fagligt som personligt. Målet er, HK skal levere services af en sådan kvalitet, at HK fortsat er det oplagte valg for nuværende og nye medlemmer. Læs mere om HK:
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Ejendomsfunktionær", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".
Arbejdsstedet er beliggende i København S.
Jobbet er oprettet på vores service den 11.2.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- 11.02.2025
- Ejendomsfunktionær
- København S
- Onsdag den 05. marts 2025
Lignende jobs
-
Property Manager til investeringsejendomme
Vil du være med til at tilbyde kvalitetsydelser til vores investeringskunder og løfte niveauet for ejendomsforvaltning, så er [xxxxx] stedet for dig. Som Property Manager vil du få ansvar..- Ejendomsfunktionær
- Valby
-
Ejendomsfunktionær/Assistent - er det noget for di...
Vi søger en engageret og serviceminded ejendomsfunktionær/assistent, der kan sikre et højt kvalitets- og serviceniveau over for vores lejere. Stillingen er alsidig og indebærer mange forskellig..- Ejendomsfunktionær
- Valby
-
Serviceminded og ansvarsbevidst medarbejder med ej...
Leder du efter nye udfordringer og fantastiske kolleger. Brænder du for at indgå i et team af dygtige servicemedarbejdere, der alle er engageret og motiveret, så se her. Vi leder efter en posit..- Ejendomsfunktionær
- København S
-
Bliv Ejendomsservicetekniker hos Lyngby Boligsels[...
Er du klar til at yde den bedste service og s[xxxxx]e værdi i et dynamisk miljø? Vi søger en dygtig og smilende ejendomsservicetekniker til at hjælpe med at servicere 11 afdelinger i samarbejde med v..- Ejendomsfunktionær
- København SV
Statistik over udbudte jobs som ejendomsfunktionær i København S
Herunder ser du udviklingen i udbudte ejendomsfunktionær i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ejendomsfunktionær.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte ejendomsfunktionær i København S over tid
Dato | Alle jobs som ejendomsfunktionær |
---|---|
5. marts 2025 | 3 |
4. marts 2025 | 3 |
3. marts 2025 | 3 |
2. marts 2025 | 3 |
1. marts 2025 | 3 |
28. februar 2025 | 3 |
27. februar 2025 | 3 |
26. februar 2025 | 3 |
25. februar 2025 | 3 |
24. februar 2025 | 3 |
23. februar 2025 | 3 |
22. februar 2025 | 3 |
21. februar 2025 | 2 |
20. februar 2025 | 2 |
19. februar 2025 | 2 |
18. februar 2025 | 2 |
17. februar 2025 | 2 |
16. februar 2025 | 2 |
15. februar 2025 | 2 |
14. februar 2025 | 2 |
13. februar 2025 | 2 |
12. februar 2025 | 2 |
11. februar 2025 | 2 |
10. februar 2025 | 1 |
9. februar 2025 | 1 |
8. februar 2025 | 1 |
7. februar 2025 | 1 |
6. februar 2025 | 1 |
5. februar 2025 | 1 |
4. februar 2025 | 1 |
3. februar 2025 | 1 |