Ergoterapeuter til specialplejehjemmet Tornhøjhaven

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg Øst

Vil du være en del af et udviklende tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi hver dag hjælper mennesker, til at leve det liv de kan, med de problemstillinger de har? Kunne du samtidig tænke dig at have en varieret hverdag med gode kolleger og et lyttende ledelsesteam, hvor vi i fællesskab har fokus på faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø funderet i psykologisk tryghed.

Så er denne her stilling måske noget for dig.

Vi søger 2 ergoterapeuter, der vil være med til at bidrage med ergoterapeutisk viden i et tværprofessionelt fællesskab på Tornhøjhaven specialplejehjem i Aalborg.

Kort beskrivelse af arbejdssted

Tornhøjhavens 72 boliger er fordelt på 12 boenheder med 6 boliger i hver. Vi arbejder med at skabe hjemlighed for vores beboer i samarbejde med pårørende og medarbejdere.

Mål med Tornhøjhaven

  • at skabe den bedst mulige hverdag for den enkelte beboer i rammer der skaber værdi, guider og understøtter hans eller hendes hverdagsliv og kan tjene til inspiration andre steder.
  • at skabe tryghed gennem hjemlige rammer, hvor der er fokus på overskuelighed, genkendelighed og en enkel struktur, der hjælper beboeren med at tage hånd om hans eller hendes hverdagsliv.
  • at give beboerne mulighed for en meningsfyldt hverdag hvor de små og nære ting dyrkes.
  • at have øje for om visse fællesskaber kan gøre noget godt for beboeren – herunder bidrage til en naturlig døgnrytme.
  • at skabe rammer for indretning i et hjemligt miljø som giver tryghed og genkendelighed
  • at sikre optimale arbejdsforhold for personalet så de oplever trivsel og tilfredshed.

Lidt om stillingen:

Vi søger 2 ergoterapeuter, der vil være med til at bidrage med ergoterapeutisk viden i et tværprofessionelt fællesskab og derigennem udvikle og forankre rehabiliteringen på Tornhøjhaven plejehjem i Aalborg.

Forventet ansættelsesdato er 01-08-2024 i blandede vagter, med arbejde hver 2. Weekend.

Vi kan tilbyde:

  • En spændende mulighed for at være med til at styrke vores arbejde med tværfaglighed i forhold til kerneopgaven.
  • En bred faglig personalegruppe der vil det gode og udviklende samarbejde.
  • Kompetenceudvikling såvel fagligt samt personligt.

Særlige hovedopgaver:

  • Indgå i det daglige arbejde omkring beboerne hvor plejeopgaverne er på lige vilkår med pædagoger og det sundhedsfaglige personale og bibringe opgaveløsningen et terapeutisk fokus.
  • Bidrage til faglig sparring og refleksion i hverdagen gennem opgaveløsning i konkrete beboerforløb.
  • Rehabilitering med den enkelte beboer samt rehabilitering i grupper.
  • Deltage i triagering med særligt fokus på rehabiliteringsplan for den enkelte beboer.
  • Undervise og samarbejde med øvrigt personale.
  • Dokumentere i forhold til gældende retningslinjer.

Faglige kompetencer:

  • Du er en ergoterapeut, der kan lide en hverdag, som er dynamisk og udfordrende.
  • Du kan bidrage med en høj faglighed og har lyst til at indgå i en tæt tværfaglig relation.
  • Du kan se udviklingsperspektiver i såvel det beboerrettede arbejde som i muligheden for at være med til at understøtte det øvrige personale i rehabiliteringstankegangen.
  • Du skal gerne have relevant erfaring eller stor interesse for målgruppen herunder at kunne screene for dysfagi.
  • Har du erfaring fra Aalborg Kommune og vores system CURA, er det en fordel men ikke en betingelse.

Personlige kompetencer:

  • Du er ansvarsbevidst og god til at samarbejde på tværs af fagligheder.
  • Du løfter dine opgaver med selvstændighed og udforsker nye ideer.
  • Du formår at indgå i samarbejde med beboerne og deres pårørende med afsæt i det levede liv, deres ønsker og behov.
  • Du tager ansvar i arbejdsfællesskabet og i at skabe et godt arbejdsmiljø.
  • Du møder mennesket med nysgerrighed og interesse.

Arbejdsstedets adresse: Tornhøjvej 6A 9220 Aalborg Ø

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte leder Bettina Gjesing på tlf. 2484 9221 for at høre mere om stillingen.

Vi forventer at holde samtaler den 25-06-2024

Ansøgningsfrist er den 19. juni 2024

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Ergoterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg Øst.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.6.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Ergoterapeut
  • Aalborg Øst
  • Onsdag den 19. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som ergoterapeuter i Aalborg Øst

Herunder ser du udviklingen i udbudte ergoterapeut i Aalborg Øst over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ergoterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte ergoterapeuter i Aalborg Øst over tid

Dato Alle jobs som ergoterapeuter
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0