Udviklingsminded rekrutteringskonsulent søges til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Aalborg Øst

Vi taler alle sammen om det – udfordringen med at rekruttere og finde de rette medarbejdere i sundhedssektoren – og vi løser ikke opgaven ved at gøre det samme, som vi plejer. Derfor leder vi efter dig, der har erfaring med rekruttering af både ledere og specialister, dig, der ser løsninger og tænker i processer og udviklingsmuligheder, og dig, der kan samarbejde i alle retninger.

Du bliver en del af et stort fagligt fællesskab, et område med politiske pejlemærker og med politisk interesse. Du træder ind i en organisation, som gennem de sidste 5 år har arbejdet udviklingsorienteret og struktureret med rekruttering og onboarding. Du vil få et bredt felt af samarbejdspartnere og ’kunder’ på alle regionens hospitaler, institutioner og enheder, som kan have forskellige ønsker til rekrutteringshjælp og rådgivning. Du vil få mange spændende opgaver i hele regionen, plads til idegenerering og afprøvning, en nærværende leder og mange skønne kolleger med humor – på en arbejdsplads, hvor vi sammen finder ud af det.

Opgaven som rekrutteringskonsulent
Du bliver teamet op med regionens rekrutteringspartner, der arbejder med samme felt. Sammen skal I finde svar på og løse mange forskellige opgaver relateret til rekruttering og onboarding.

Rekrutteringsfeltet er under hastig udvikling, og vi har flere spændende opgaver i sigtekornet, der skal sikre, at Region Nordjylland udadtil tegnes som en relevant arbejdsplads med moderne og tidssvarende rekrutteringsprocesser. Du skal blandt andet være med til:
  • at afsøge markedet for nyt e-rekrutteringssystem med mobil adgang og let anvendelse af billeder og video i opslag.
  • at afsøge muligheder for nye ansøgningsprocesser – og udnytte digitale løsninger
  • at uddanne ledere og ansættelsesudvalg i at arbejde professionelt med rekruttering, herunder at gennemføre semi-strukturerede interviews.

Herudover tilbyder vi hjælp til lederrekruttering, hvor vi i tæt samarbejde med ansættende leder understøtter professionelle rekrutteringsforløb af høj kvalitet. Nogle af opgaverne vil være:
  • Sparring i forhold til udarbejdelse af job- og kompetenceprofil
  • Test af kandidater. Regionen bruger testværktøjet Hogan, Neo-PI-R .
  • Rådgivning om god onboarding af ledere


For at lykkes i rollen skal du …
kunne drive en rekrutteringsproces fra A-Z, fra formulering af jobopslag til test af ledere og rådgivning af ansættende leder samt ansættelsesudvalgene. Vi forventer, at du selvstændigt kan tage ansvar for større opgaver og projekter. Du skal have et tillidsbaseret mindset med evnen til at se udviklingsmuligheder, og du skal kunne samarbejde i alle retninger. Derudover skal du:
  • have erfaring ift. at arbejde strategisk og operationelt med (leder)rekruttering,
  • gerne være certificeret i et profilværktøj, men det er ikke et krav.
  • have en relevant kandidatgrad eller masteruddannelse, den konkrete uddannelsesbaggrund er ikke afgørende.
  • kunne opbygge relationer og samarbejde med ledere og medarbejdere på alle niveauer.
  • kunne være projektansvarlig og skabe fremdrift.
  • være god til at tilrettelægge og gennemføre processer.
  • have gode formidlingsevner og en præcis pen.


Derfor skal du søge jobbet
Vi skal rekruttere, motivere og prøve nye muligheder og digitale løsninger af – i tæt samarbejde med vores kolleger på regionens hospitaler og institutioner. Vi arbejder med mening på allerhøjeste niveau. Det er sjovt, indviklet og med mange forskelligartede ønsker og behov. Til tider er det lidt hektisk - men vi gør en forskel.

Rekruttering og onboarding er organiseret i kontoret Kommunikation, som er en del af afdelingen Mennesker og Organisation. Det giver god mening, fordi rekruttering også handler om branding og tydelig kommunikation før, under og efter en ansættelse. Du bliver derfor en del af et fællesskab med kolleger, der arbejder med patientinformation, interne nyheder, web og intranet, sociale medier mv. – men er samtidig tæt på HR-kolleger som du også skal sparre og samarbejde med. Du bliver dermed en del af et stort fællesskab med en høj faglighed, og der er er altid én at spørge til råds- eller sparre med. Du vil få fleksible arbejdstider og stor mulighed for at præge opgaverne. Det er fedt, og vi glæder os til at få dig ombord.

Hvis du vil vide mere
Så kan du kontakte rekrutteringspartner Tanja Graven Nielsen på mobil 20378190, eller på e-mail .

Det praktiske
Jobbet er i første omgang tidsbegrænset til 12 måneder. Der er opstart i jobbet den 1. september 2024. Ansættelsen løber til den 31. august 2025.

Der er ansøgningsfrist den 19. juni 2024. Vi afholder samtaler i uge 26, forventeligt to runder af samtaler (24. juni og 28. juni), hvor du skal løse en case inden 2. samtale.

Du får arbejdsplads i Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø.
Løn i henhold til gældende overenskomst.

Baggrunden for ansættelsen
Jobbet er slået op, fordi kontoret har søgt og fået engangsmidler til et sundhedsinnovationsprojekt, der handler om digital onboarding af nyansatte. Den ekstra konsulent (dette opslag) skal støtte op om det digitale projekt og hjælpe med nogle af de opgaver, som rekrutteringspartneren normalt udfører, da denne primært skal arbejde med sundhedsinnovationsprojektet.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "HR-medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg Øst.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.6.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • HR-medarbejder
  • Aalborg Øst

Lignende jobs

  • HSE Officer

    It takes the brightest minds to be a technology leader. It takes imagination to create green energy for the generations to come. At [xxxxx] we make real what matters, join our global team..
    • HR-medarbejder
    • Aalborg
    Få mere info
  • HR Legal Partner

    Vil du være vores HR Legal Partner hos [xxxxx]? Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere og blive en integreret del af vores HR-team hos [xxxxx]? Vi leder efter en..
    • HR-medarbejder
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • HR-konsulent til Aalborg Universitetshospital

    HR-medarbejder søges til organisation/virksomhed i 9000 Aalborg
    • HR-medarbejder
    • Aalborg
    Få mere info
  • HR Operations Specialist

    Vil du være med til at sikre at HR leverer på højt niveau i en global virksomhed? Og vil du være med til at skabe forbedringer og optimere vores processer?Vil du være med til at sikre at HR lever..
    • HR-medarbejder
    • Hele Danmark
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som hr medarbejdere i Aalborg Øst

Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-medarbejder i Aalborg Øst over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte hr medarbejdere i Aalborg Øst over tid

Dato Alle jobs som hr medarbejdere
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1