Kreditchef til Region Sjælland

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Har du ambitioner og kreditmæssige kompetencer inden for både erhvervs-, landbrugs- og privatkundesegmentet? Og tør du at gå forrest og sætte retning for dine kolleger, så I sammen kan få forretningen til at vokse?



Ansvar for den lokale kreditstyring
Som kreditchef i region Sjælland er din og dine 3 medarbejders primære opgave at være med til at sikre hurtige og effektive kreditbeslutninger til glæde for vores kunder. Med reference til regionsdirektøren får du det tværgående ansvar for regionens bevillinger til både erhvervs-, landbrugs- og privatkunder samt ansvaret for den regionale kreditstyring og herunder overholdelse af Nykredits kreditpolitik. En anden vigtig opgave bliver at medvirke til at øge den fælles kreditforståelse i hele Nykredit gennem sparring med dine kolleger på centrene. Du skal være med til at sætte retning for forretningen samt at drive forandringer.

Fagligt refererer du til Kredit og i samarbejde med dem, får du således ansvar for at:

  • sikre kreditmæssige kompetencer i regionen
  • drive og igangsætte kredittiltag i regionen
  • deltage ved kundemøder på udvalgte kunder
  • deltage i udviklingen af Nykredits kreditpolitik og -processer
  • deltage ved centerbesøg om kreditfaglige emner
  • undervise i kreditfaglige spørgsmål
  • deltage i kreditprojekter på tværs af hele Nykredit.


Du kombinerer din erfaring fra kredit med ledelse
Du har solid bankerfaring og er vant til at forstå kunders behov fra dit nuværende eller tidligere job, f.eks. i en kreditafdeling, som leder på et center eller som leder for en specialistenhed. Det er vigtigt, at du har god forretningsindsigt og -forståelse, så du får forretningen til at fungere. Samtidig er det afgørende, at du har ledelseserfaring, kan drive forandringer og forstår, at Nykredits strategi kræver udholdenhed.

Gennemslagskraft, gåpåmod og resultatorienteret
Du har pondus og integritet og kan med dine høje ambitioner se løsninger og muligheder. Du stræber efter at udvikle dig gennem samarbejde og en dedikeret og selvstændig indsats. Du sætter barren højt og kan med dine gode kommunikationsevner stå distancen, drive dit team og følge op på de enkelte medarbejderes præstationer, så de via feedback får rammerne til løbende at udvikle sig. Som leder ved du, at din succes afhænger af dine medarbejdere, og derfor gør din indlevelsesevne og dit engagement dig i stand til at se dine medarbejderes styrker og motivere dem gennem klare retningslinjer og mål.

Din nye arbejdsplads
Som kreditchef bliver du en del af region Sjælland. Din nye arbejdsplads består af kollegerne på Center Roskilde, som huser erhverv, storkunder, privat, Private Banking samt tilknyttede specialister. Dit ansvarsområde dækker regionens i alt 10 centre på Sjælland, øerne og Bornholm. Du bliver en del af et team, hvor stemningen er positiv og orienteret mod et godt samarbejde og socialt arbejdsklima.

Er du interesseret?
Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt regionsdirektør Mikael Storm Andersen på 61220385.

Vi inviterer løbende til samtale.
Ansøgningsfrist: 18. december 2019

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Finansmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.12.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Finansmedarbejder
  • Roskilde

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som finansmedarbejdere i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte finansmedarbejder i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal finansmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte finansmedarbejdere i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som finansmedarbejdere
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 3
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1